Vi skal tage ved lære af Sprogø-kvinderne, det var ikke blot en anden tid

Seksuelt løsagtige, moralsk defekte, minusindivider og slet og ret ustyrlige. Det er nogle af de ord, man kan finde i journaler om Sprogø-kvinderne, som Malou Reymann har filmatiseret i den biografaktuelle 'Ustyrlig'.

I filmen følger man den 17-årige Maren, der havner på Sprogø, fordi hun ikke opfører sig, som en kvinde burde. Hun fester, drikker, føjter, har sex med en mand på et toilet og bliver fyret, efter hun er kommet for sent ni gange og haft fire sygedage på en måned. I dag ville man kalde hende en trodsig teenager, men i 1933, hvor filmen begynder, greb staten ind og sendte hende til Sprogø.

Den lille ø med fyrtårnet, som virker så nær, når man kører forbi på Storebæltsbroen, isolerede fra 1923-1961 cirka 500 kvinder fra resten af samfundet. Øer har en afskrækkende effekt, man er omgivet af vand og kan ikke undslippe, og det var netop formålet, da man tvangsanbragte "kriminelle eller moralsk åndssvage" mænd og kvinder på henholdsvis Livø og Sprogø.

Kvinderne, som 'Ustyrlig' koncentrer sig om, blev anbragt, fordi de "på grund af mangelfuld åndelig udvikling og større eller mindre moralske brister ikke havde været i stand til at udfylde deres plads i samfundet," lød begrundelsen i et radiointerview fra en ansat på Sprogø.

Åndssvageforsorgen blev skabt med de bedste hensigter og anset som humant for den enkelte og gavnligt for samfundsøkonomien

Lise Benthin Præstgaard
Journalist

De levede ikke op til samfundets ideal om kvinderollen, og det skulle man i det nye velfærdssamfund, der var bygget på, at alle udfører deres nyttige rolle.

Kvinderne, som typisk var fra arbejderklassen, og deres seksuallyst blev anset som farlig, fordi de ikke havde samme seksuelle hæmninger som borgerskabet og dermed fik mange børn, mente man.

Det anså den socialdemokratiske justitsminister K.K. Steincke som et stort problem, og med en racehygiejnisk tankegang tog han initiativ til, at Danmark i 1929 som det første land i Europa indførte en sterilisationslov, så de "degenererede" personer med handikap – moralsk eller fysisk – ikke formerede sig. Først baseret på frivillighed, siden blev en lov om tvangssterilisation indført.

'Ustyrlig' viser de menneskelige konsekvenser af den tankegang, rystende godt spillet af Emilie Kroyer Koppel og Jessica Dinnage, hvis karakterer Maren og Sørine begge får fjernet deres barn efter en kort ammeperiode og bliver steriliseret. Sørine blev det som mange andre Sprogøkvinder frivilligt, da det var deres eneste adgangsbillet væk fra øen.

Tankegangen bag Sprogø og racehygiejne kan virke enormt bedaget, men det er for nemt at børste popcornene af sig, gå ud af biografen og tænke, at det blot var en anden tid dengang. Det er også for nemt at afskrive De Kellerske Anstalter, som Sprogø var en del af, som onde menneskers værk.

Åndssvageforsorgen blev skabt med de bedste hensigter og anset som humant for den enkelte og gavnligt for samfundsøkonomien. "Jeg er her for at hjælpe dig. Det er ikke godt for dig at være styret af dine impulser," som forstanderinden siger til Maren i filmen, der er blevet spændt fast til en seng i øens såkaldte betænkningsrum.

'Ustyrlig' er en rystende film, som har sat sig i kroppen, ikke kun på grund af fortidens uhyrligheder, men fordi dens temaer stadig er genkendelige.