Minister skærer igennem og sløjfer forlig: Pensionister og ledige går glip af kompensation for store bededag

Regeringen trumfer sin plan om at ændre satserne på overførselsindkomst igennem.
På et møde fredag formiddag opsagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) det brede såkaldte SSA-forlig, der regulerer overførselsindkomster som pension, dagpenge, SU og kontanthjælp, så de følger lønudviklingen.
Regeringen ønsker nemlig ikke, at folkepensionen, SU’en, kontanthjælpen og dagpengene skal stige med de 0,45 procent, lønmodtagere kompenseres med efter afskaffelsen af store bededag.
Men det er forligspartierne SF, Alternativet og Dansk Folkeparti lodret imod, og derfor har regeringen opsagt forliget. Det betyder, at den lavere regulering først kan træde i kraft efter et valg, hvis der fortsat er politisk flertal for det på det tidspunkt.
"Det er lykkes os at spænde ben for regeringen, så de ikke kan gennemføre deres forringelser før efter et valg. Først stjal regeringen store bededag, og nu vil den øge uligheden. Jeg er dybt skuffet over, at en socialdemokratisk minister argumenterer for, at det giver flere i arbejde ved ikke at lade dagpengene følge med op. Hvad er det for en liberalistisk ideologi, de køber," siger SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.
Koster knap en milliard
Ifølge regeringen vil det koste statskassen i alt 900 millioner kroner og reducere det øgede arbejdsudbud, som afskaffelsen af store bededag skulle give, hvis man lader overførselsindkomsterne stige med 0,45 procent.
Ifølge Danske A-kasser vil manøvre da også betyde, at dagpengene stiger med godt 1000 kroner mindre end ellers.
Altinget har spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvorfor regeringen vil gøre forskellen mellem løn og overførselsindkomster større end i dag, og hvor mange penge overførselsmodtagerne mister som følge af den lavere regulering.
Hun henviser til politisk ordfører Jens Joel (S), der forklarer, at forliget er opsagt, da store bededag er ekstra arbejde, som ikke skal påvirke overførselsindkomsterne.
"Overførslerne vil fortsat stige med lønningerne som normalt. Ved nytår steg pensionerne med 3,5 procent og i de kommende år ventes højere stigninger på grund af større lønstigninger. At dem, der arbejder på store bededag får løn for det, ændrer ikke på overførslerne. Hverken op eller ned," siger han.
Beskæftigelsesministeren vil til marts fremsætte selve lovforslaget om satserne på overførselsindkomst.
Overførselsindkomster justeres i forhold til lønudviklingen med to års forsinkelse. Dermed vil stigningen, som konsekvens af fjernelsen af store bededag, slå igennem på alle overførselsindkomster fra januar 2026, hvis ikke der har været folketingsvalg inden.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue


















