Advokat: Poul Madsen skyder på pianisten i sin kritik af advokatundersøgelser

Poul Madsen kalder i en kommentar i Altinget den 8. februar 2024 advokatundersøgelser for juridisk amatørteater. Bortset fra den lidt kradsbørstige overskrift, som jeg tilskriver hans fortid, rejser hans kommentar nogle væsentlige spørgsmål, som vi gerne som brancheforening bidrager til at besvare.
For det første ærgrer Poul Madsen sig over, at mange af hans kolleger næsten konsekvent omtaler advokatundersøgelser som uvildige og beskriver deres konklusioner nærmest som om, at en dommer har talt.
Advokaten er altså ikke en upartisk dommer, der skal afgøre sagen, men en rådgiver for en bestemt part i en sag.
Paul Mollerup
Adm. direktør, Danske Advokater
Det ærgrer også mig, fordi det ofte er forkert.
Danske Advokater udkom så langt tilbage som i 2012 med en vejledning om advokatundersøgelser – en vejledning, som er fulgt op af Advokatsamfundet i 2022. Her er en af hovedpointerne forskellen på en almindelig advokatundersøgelse og en uvildig advokatundersøgelse.
Ikke en upartisk dommer
Der laves mange almindelige advokatundersøgelser, hvor en kunde beder sin advokat om at gennemgå en konkret juridisk problemstilling og give sin juridiske vurdering af sagen til kunden.
Opgaven er bestilt og betalt af kunden, som har brug for undersøgelsen for at kende sit juridiske ståsted i en aktuel situation – ofte en konflikt med andre.
Advokatvirksomheden, der udarbejder undersøgelsen, gør det for kunden og bidrager herunder blandt andet med de fakta og de argumenter, der støtter kundens sag – helt som man gør, når man som advokat repræsenterer en kunde i en civil retssag.
Advokatvirksomheden giver forhåbentlig kunden både de gode og de mindre gode juridiske perspektiver på sagen, men det er som regel op til kunden, hvordan det deles med offentligheden.
Advokaten er altså ikke en upartisk dommer, der skal afgøre sagen, men en rådgiver for en bestemt part i en sag.
Advokatundersøgelser er ikke amatørteater
Helt anderledes er det med den uvildige advokatundersøgelse, hvor advokatvirksomheden skal være uafhængig af opdragsgiver og skal leve op til en række konkrete spilleregler, som senest er oplistet i Advokatsamfundets rapport fra 2022.
Her vil advokatens konklusioner være advokatens bedste bud på ansvarsplaceringen i en given sag, som er belyst fra mange sider. Men det er heller ikke en dom. Det er et stykke forberedende arbejde, som kan være med til at underbygge en beslutning, om en sag skal for retten eller ej.Det burde egentlig ikke være så svært for offentligheden at kende forskel, men der er – også med Poul Madsens kommentar – mange, der kløjes i begreberne.
Paul Mollerup
Adm. direktør, Danske Advokater
Det burde egentlig ikke være så svært for offentligheden at kende forskel, men der er – også med Poul Madsens kommentar – mange, der kløjes i begreberne. Det gør bestemt ikke advokatundersøgelser værdiløse eller til amatørteater.
Efterspørgslen efter dem bygger nok snarere på, at vores samfund er blevet mere kompliceret rent juridisk, på det høje tempo i kontroversielle sager med forventning om en hurtig reaktion og krav om at nogen hurtigt stilles til ansvar.
I de situationer er det ikke så underligt, at man lige beder sin advokat om at undersøge, hvad der juridisk er op og ned, inden man selv melder noget ud.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Fonde øger støtten: Rekordmange unge får legat til efterskole














