Kommunal direktør: Kritikken af koncepter i dagtilbud rammer helt ved siden af

I den aktuelle debat om kvaliteten i de danske dagtilbud tegner der sig et billede af, at styringsværktøjer, data og systematiske metoder er blevet et problem i sig selv. At de lægger pres på pædagogerne. At de skaber topstyring. At de skaber afstand mellem faglighed og praksis.
Men den fortælling er for unuanceret. Og den rammer helt ved siden af, når man bruger den til at beskrive virkeligheden i de danske kommuner.
I Kolding er vi ikke af den opfattelse, at pædagogerne står med hænderne bundet af data eller dårlige koncepter – tværtimod står de stærkere, fordi deres faglige dømmekraft bliver understøttet af den viden, de får adgang til blandt andet gennem data. Og det er måske det vigtigste budskab i denne debat.
Det er ikke data, koncepter eller systematiske tilgange, der står i vejen for god pædagogik. Det kan derimod være manglen på klog og faglig brug deraf.
Systematik er ikke styring
I Kolding har vi igennem mange år arbejdet målrettet for at højne kvaliteten i alle vores dagtilbud. Ikke ved at indføre færdige konsulentkoncepter, men ved at arbejde langsigtet, forskningsinformeret og tæt på praksis.
Vores arbejde bygger på 'Læringsledelse – Dagtilbud', udviklet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og den norske professor i pædagogik, Thomas Nordahl.
Data er ikke en byrde, men en genvej til at bruge medarbejdernes tid dér, hvor det skaber allermest værdi.
Flemming Skaarup
Børne- og uddannelsesdirektør, Kolding Kommune
Kernen i denne tilgang er enkel: Faglighed skal være fælles, udvikling skal være systematisk, og kvalitet skal bygge på både praksiserfaring og viden.
Det betyder, at dagtilbuddene arbejder med klare mål, stærke samarbejdskulturer og en evalueringspraksis, som hjælper medarbejderne med at se, hvad der virker – og hvad der skal styrkes.
Systematikken er ikke en modsætning til fagligheden. Den gør fagligheden stærkere.
Vi måler ikke børnene
En stor del af kritikken handler om frygten for at "måle på børn". Men i Kolding er det ikke børnene, der er i fokus for vores dataindsamling – det er læringsmiljøet omkring dem.
Det gør en væsentlig forskel.
De data, vi arbejder med, handler blandt andet om:
- Hvordan børnene oplever hverdagen
- Hvordan relationer, rutiner og samarbejde fungerer
- Hvordan det pædagogiske miljø understøtter fællesskaber
Når vi bruger redskaber som KIDS eller kortlægninger, er formålet ikke at reducere børn til tal, men at give de professionelle et spejl, der gør det muligt at se mønstre og behov, som ellers kan være svære at få øje på i en travl hverdag.
Det handler altså om at styrke det pædagogiske arbejde – ikke at kontrollere det.
Data er ikke en byrde
Siden den første kortlægning i 2016 har Kolding kun bevæget sig i én retning: fremad. Kortlægningerne og de årlige KIDS-tilsyn viser en markant og vedvarende stigning i kvaliteten.
Det skyldes ikke held eller tilfældigheder. Det skyldes derimod, at data omsættes til konkrete lokale indsatser, at pædagogerne involveres aktivt i analysen, at ledelsen tager ansvar på alle niveauer og ikke mindst, at samarbejdskulturen er stærk.
Alle børn fortjener høj kvalitet – og høj kvalitet kræver viden
Flemming Skaarup
Børne- og uddannelsesdirektør, Kolding Kommune
Er der en sproglig udfordring? Så sætter vi ind dér. Er der variationer mellem grupper? Så arbejder vi målrettet med læringsmiljøet dér, hvor behovet er. Er der noget, der fungerer særligt godt? Så lærer vi af det.
På den måde bliver data ikke en byrde, men en genvej til at bruge medarbejdernes tid dér, hvor det skaber allermest værdi.
Høj kvalitet kræver viden
Kvalitet i dagtilbud udvikles ikke gennem hurtige løsninger. Man kan skifte til vinterdæk med et quickfix, men man kan ikke løfte kvaliteten i et dagtilbud på den måde.
Kvalitet kræver faglighed, ledelse tæt på praksis og systematisk viden, der peger på, hvor indsatserne virker, og hvor de skal justeres.
Det er sådan, vi arbejder i Kolding. Det er ikke altid let, men hvem har også sagt, det skulle være det? Til gengæld virker det. Og alle dagtilbudsledere bakker op om den systematiske tilgang til udvikling – alle 35 ledere kan stå på mål for, at vi gør det for børnene – ikke på bekostning af børnene.
Debatten har brug for flere nuancer. Ikke for at underminere bekymringer, men for at vise, at data og pædagogik ikke behøver være hinandens modsætninger. Når de bruges rigtigt, går de hånd i hånd.
For alle børn fortjener høj kvalitet – og høj kvalitet kræver viden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget
- Mens behovet for pædagoger stiger, forlader stadig flere faget

















