Forsker: Kritikken af koncepter i dagtilbud er forfejlet

Behov for mere end dømmekraft

I øjeblikket kører en debat om koncepter, metoder, data og dokumentation i dagtilbud, hvor de udpeges som endnu en barriere for, at pædagogisk praksis kan udfolde sit fulde potentiale.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har blandet sig i debatten og udtrykker skepsis over for styrings- og datakoncepter. Argumentet er tilsyneladende, at pædagoger skal bruge tid sammen med børnene i stedet for foran computeren.

Det giver god mening, men hvis kvaliteten er lav i pædagogers samvær med børnene, kommer det næppe børnene til gavn, at pædagogen tilbringer mere tid sammen med dem.

Den nationale kvalitetsundersøgelse dokumenterer blandt andet, hvordan nogle børn bliver mobbet af personalet. Så mængden af den tid, personalet er sammen med børnene, gør ikke nødvendigvis en positiv forskel for børnene.

Vi kan ikke kun pege på rammer, vilkår, data og koncepter som den eneste årsag til utilstrækkelig kvalitet i de danske dagtilbud.

Janne Hedegaard Hansen
Centerchef, Center for Bedre Børneliv, Københavns Professionshøjskole

Vi kan med andre ord ikke kun pege på rammer, vilkår, data og koncepter som den eneste årsag til utilstrækkelig kvalitet i de danske dagtilbud. I så fald overlader vi kvalitet i dagtilbud til alene at bygge på den professionelle dømmekraft.

Ganske vist er pædagogers dømmekraft betydningsfuld for kvaliteten i den pædagogiske praksis, men det er nødvendigt, at den baseres på et stærkt vidensgrundlag, data og dokumenteret viden om, hvad der virker til gavn for børnene.

Til eksempel lykkes pædagogisk personale i dagtilbud ifølge den nationale kvalitetsundersøgelse i høj gad med at etablere voksen-barn relationer. Mens understøttelsen af barn-barn relationen ikke lykkes i tilstrækkelig grad. Ligesom arbejdet med børnefællesskaber halter.

Det er vigtig dokumentation, da forskning viser, at barn-barn relationen og deltagelse i fællesskaber har afgørende betydning for børnene. Der er altså behov for at udvikle praksis fra et primært fokus på voksen-barn relationen til et stærkere fokus på barn-barn relationen og udvikling af børnefællesskaber.

En sådan forandringsproces kræver andet og mere end dømmekraft. Den fordrer viden om, hvordan og hvorvidt målet realiseres, med hvilken kvalitet, og hvordan det har betydning for børnene. Det kræver data, dokumentation og mulighed for løbende evaluering og tilpasning.

Data er ikke en trussel 

Med andre ord er der behov for ikke alene at være optaget af pædagogiske processer, men også at undersøge kvaliteten af de resultater, som det pædagogiske personale opnår i forhold til de mål, der er sat for det pædagogiske arbejde.

Det kræver dokumentation for, at det, som pædagoger gør, rent faktisk kommer børnene til gavn – eller ikke. Med det formål at ledelsen sammen med det pædagogiske personale kan arbejde målrettet på at forbedre kvaliteten gennem kontinuerlig styrkelse af vidensgrundlaget, fælles refleksioner og løbende evalueringer.

Hvis Emma skal hjælpes med i en leg, er det så virksomt at bede de andre børn om at invitere hende med i legen? Hvis ja, hvorfor virker det, og virker det for alle børn i alle legesituationer? Hvordan virker det, og hvilken betydning har det for børnefællesskabet? Og i relation til hvilke pædagogiske mål for barnet og børnene?

Kritik og problematisering af data, dokumentation og evalueringsmetoder er en bekymrende forherligelse af professionel dømmekraft og en forsimpling af, hvad pædagogisk arbejde indebærer.

Janne Hedegaard Hansen
Centerchef, Center for Bedre Børneliv, Københavns Professionshøjskole

Når et barn med sproglige vanskeligheder støttes relationelt gennem leg og interaktion med de andre børn og over tid udvikler sit sprog, hvad er det så, der virker? Og hvordan ved vi, om vi har støttet barnet bedst muligt eller kun tilstrækkeligt i dets sproglige udvikling?

Det kan data, dokumentation og evaluering gennem kontinuerlige refleksions- og analyseprocesser give svar på og derved bidrage til en læringskultur, hvor ledelse og medarbejdere arbejder på at øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde, så det mest muligt kommer børnene til gavn og giver dem den bedste start på livet. Det understøtter en professionalisering af pædagogisk arbejde og et opgør med idéen om, at pædagoger passer børn.

Data, dokumentation og evaluering er derfor ikke en trussel mod pædagogiske processer og står ikke i modsætning til pædagogisk dømmekraft. Det er selve forudsætningen for pædagogiske processer af høj kvalitet og en dømmekraft, der bygger på et stærkt vidensgrundlag.

Kritik og problematisering af data, dokumentation og evalueringsmetoder er en bekymrende forherligelse af professionel dømmekraft og en forsimpling af, hvad pædagogisk arbejde indebærer af blandt andet modsatrettede interesser, kulturer, normer, faglige ståsteder, positioneringskampe og varierende ambitioner, og hvor loyaliteten med børnene er svær at få øje på.