Debat

DPU: Der er behov for en national plan for rekruttering af pædagoger

Lad os tale pædagogfaget op på det niveau, hvor det hører til. En god national plan for rekruttering af pædagoger kræver et større fokus på, at pædagogernes teoretiske og praktiske faglighed skal være på et højt og professionelt niveau, skriver Claus Holm.  

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Claus Holm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af debatten om rekruttering til pædagogfaget kan man få det indtryk, at hvis pædagoguddannelsen bliver mere praksisnær, så kommer der sikkert flere pædagogstuderende.

Det tror jeg er forkert og et udtryk for, at man er bange for at tale om kravene til pædagogernes høje niveau, både det teoretiske og praktiske niveau.

Der er derfor brug for en modig national plan for rekruttering og udvikling af pædagogprofessionen, som er baseret på reel respekt for pædagoger som omsorgs- og udviklingseksperter på højt niveau.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens studerende overbevises om, at de skal være pædagoger?

Siden 2017 er antallet af optagne studerende på landets pædagoguddannelser faldet med 319 studerende.  

I ly af faldet stiger efterspørgslen samtidig på uddannet pædagogisk personale til at indfri aftalen om minimumsnormeringer i 2024.  

Men allerede nu spejder flere kommuner i hovedstadsområdet forgæves efter uddannet arbejdskraft.

Altinget Børn spørger i en temadebat centrale aktører på området om, hvad der skal til for, at flere unge i fremtiden vælger pædagoguddannelsen.

Her er den foreløbige liste over deltagere:

  • Elisa Rimpler, formand, BUPL  
  • Claus Holm, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og uddannelse 
  • Signe Nielsen, formand, FOLA 
  • Ulla Tørnæs (V), uddannelses- og forskningsordfører og medlem af Folketinget
  • Annegrete Juul, dekan, det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lad mig uddybe hvorfor og hvordan.

Intet så praktisk som relevant teori
I den første delevaluering af pædagoguddannelsen ”Videngrundlag, forudsætninger og resultater på pædagoguddannelsen” roses uddannelsens praksisnærhed, men på den anden side er der kritik af, at de studerende ikke i tilstrækkelig grad sættes i stand til at gennemføre teoretiske analyser af denne praksis.

Hvorfor er denne teoretiske fundering også vigtig? Jo, for eksempel skal man som pædagog kende til teorier om, hvordan pædagoger bedst bidrager, at små børn bedst lærer og husker geometriske former.

Professor Dion Sommer, Aarhus Universitet har i bogen ”Leg. En ny forståelse” beskrevet, at der er klokkeklar evidens for, at dette bedst sker gennem legende læring i kombination med pædagogens vejledende – ikke instruerende – kommentarer og spørgsmål.

Dette er blot ét eksempel på, at praksisnærhed er en del af en pædagogisk professionalisme, som også kræver god fundering i en bred vifte af teorier og forskningsviden om børn og barndom.

Det er den type ekspertindsigter i samspillet mellem teori og praksis, der bør bidrage til at tiltrække både flere og andre til uddannelsen, end tilfældet er i dag.

Pædagoger – drop jeres beskedenhed!
Også i den praktiserede professionskultur er der brug for større og stærkere selvbevidsthed. Engang kunne man tale om medlemmer af pædagogprofessionen som nogle, der i deres praksis ”blot” skulle agere stedfortræder for husmoderen og passe børn – det kan man ikke længere!

I de sidste to årtier har pædagogen gennemgået en identitetsforvandling til en omsorgs- og udviklingsprofessionel. Men det har endnu ikke ført til større respekt for faget – det kræver formentlig, at pædagogerne gør mere for at kaste resterne af deres traditionsbetingede beskedenhed bort.

Tilbage i 2007 konkluderede professor Bent Olsen, at daginstitutionerne gør for lidt brug af den professionelle ekspertise, som pædagogerne faktisk besidder.

Hvorfor?

Dels fordi de daglige rutineopgaver med børnene hverken kræver eller tidsmæssigt giver mulighed for faglige refleksioner. Og dels fordi pædagogerne ikke insisterer på rollen som professionelle eksperter.

En frugtbar udnyttelse af den faglige arbejdsdeling mellem pædagog og medhjælper kræver både tid og minimumsnormeringer, men også en øget professionsbevidsthed, hierarki og arbejdsdeling.

Tiden er inde til mere professionelt prætentiøse pædagoger.  

Undervurderer pædagogers faglige niveau
Socialdemokraten Jørgen S. Dich udtrykte tilbage i 1973 i bogen ”Den herskende klasse”, at et halvt års uddannelse til pædagog var rigeligt. Der findes næppe politikere, der mener det i dag.

Når man i kommunal sammenhæng laver introduktionsforløb for nye pædagoger, der skal forhindre ”praksischok”, er det jo omsorgsfuldt, men er det også en indirekte nedvurdering af deres faglige robusthed?

Claus Holm
Institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Men spørgsmålet er alligevel, om vi undervurderer kommende pædagogers faglige niveau.

Når man for eksempel i kommunal sammenhæng laver introduktionsforløb for nye pædagoger, der skal forhindre ”praksischok”, er det jo omsorgsfuldt, men er det også en indirekte nedvurdering af deres faglige robusthed?

Grundspørgsmålet er, om man tror nok på, at uddannelsen har forberedt de nye pædagoger til at agere fagligt selvstændigt. Jeg er i tvivl.

Især hvis nogle kommuner anvender egne pædagogiske koncepter, som ikke tager højde for den uddannelsesballast, som pædagogerne bringer med sig. Respektér i stedet deres viden ved at give dem ejerskab og passende høje forventninger til deres faglighed.

Det vil højne samfundets respekt for pædagogernes faglighed og pædagogernes respekt for sig selv. 

Der er brug for flere hænder i kommunerne, men en national handlingsplan må også udtrykke større respekt for pædagogers professionalisme.

Det kræver mod: Uddannelsens mod til at tale om behovet for bedre teoretisk fundering.

Professionens mod til at tale mindre beskedent om sig selv. Og kommunalt mod til at stille høje forventninger til veluddannede pædagoger.

Tiden er inde til at samle alle kræfter om en sådan plan. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00