Debat

V: Pædagogfaget skal have et højere fagligt niveau – ikke flere hænder

Flere hænder er ikke svaret på alle velfærdsproblemer, heller ikke pædagogmanglen. I stedet skal niveauet på pædagoguddannelsen løftes, mens pædagoger skal bruge mere tid på børnene og mindre tid på møder og bureaukrati, skriver Ulla Tørnæs (V).  

Regeringen afklæder respekten for pædagogfaget ved at kalde uddannelsen og andre professioner for ’velfærdsuddannelser’, skriver Ulla Tørnæs. 
Regeringen afklæder respekten for pædagogfaget ved at kalde uddannelsen og andre professioner for ’velfærdsuddannelser’, skriver Ulla Tørnæs. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ulla Tørnæs
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har der under skiftende socialdemokratiske regeringer hersket en kedelig tendens til at levere simple svar på vigtige problemer i den offentlige sektor.

Løber sygeplejerskerne for stærkt? Flere hænder. Sidder SOSU-assistenten ikke nok sammen med gamle fru Sørensen? Flere hænder. Har pædagogerne ikke overskuddet til at tegne med børnene? Flere hænder.

Forestillingen om, at den eneste måde at opretholde serviceniveauet i den offentlige sektor på, er at spænde flere heste for enden af den tonstunge velfærdsdiligence, bør droppes.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens studerende overbevises om, at de skal være pædagoger?

Siden 2017 er antallet af optagne studerende på landets pædagoguddannelser faldet med 319 studerende.  

I ly af faldet stiger efterspørgslen samtidig på uddannet pædagogisk personale til at indfri aftalen om minimumsnormeringer i 2024.  

Men allerede nu spejder flere kommuner i hovedstadsområdet forgæves efter uddannet arbejdskraft.

Altinget Børn spørger i en temadebat centrale aktører på området om, hvad der skal til for, at flere unge i fremtiden vælger pædagoguddannelsen.

Her er den foreløbige liste over deltagere:

  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Claus Holm, institutleder, Danmarks institut for Pædagogik og uddannelse 
  • Signe Nielsen, formand, FOLA 
  • Ulla Tørnæs (V), uddannelses- og forskningsordfører og medlem af Folketinget
  • Annegrete Juul, dekan, det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Gitte Sommer Harrits og Susanne Tellerup, prorektor og uddannelsesdekan for pædagoguddannelsen, VIA University College
  • Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College
  • Niels Jakob Pasgaard, pædagogisk filosof og lektor, VIA University College 

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er på høje tid at se på indhold og kvalitet frem for ukritisk at pumpe den ene studerende ud efter den anden.

Afklæder respekten for pædagogfaget
Det gælder især i pædagogfaget. Selvom uddannelsen oplevede en markant stigning i antallet af studerende i 2020, har der været et samlet fald på 319 personer siden 2017. Og selvom uddannelsen ikke har et højt frafald af studerende sammenlignet med andre professionsuddannelser, har regeringen og støttepartierne gjort det ekstra svært at få flere til at vælge pædagoguddannelsen efter aftalen om minimumsnormeringerne i 2024.

Muligvis fordi regeringen afklæder respekten for pædagogfaget ved at kalde uddannelsen og andre professioner for ’velfærdsuddannelser’. Men især to ting er i mine øjne resultatet af de unges manglende lyst til at vælge pædagoguddannelsen.

For det første har uddannelsen længe haft problemer med den faglige kvalitet. En rapport fra 2018 af evalueringsinstituttet EVA påviste, at hver femte pædagogstuderende vurderede, at uddannelsen var mindre krævende end forventet. Samtidig svarer 42 procent, at de bruger 25 timer eller mindre på deres studie om ugen.

Normalt udgør en fuldtidsuddannelse omkring 45 timer om ugen. Også fagfolk har gjort det klart, at det ikke er flere hænder, som er svaret på problemerne i visse daginstitutioner, men manglende kvalitet. Professor Charlotte Ringsmose fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet har tidligere slået fast, at det ikke er for få pædagoger, men den faglige kvalitet af personalet, som udgør det reelle problem. 

For meget bureaukrati
For det andet løber de potentielle pædagogstuderende panden mod bureaukratiets mur, når de kommer ud på den anden side af uddannelsen og ind på arbejdsmarkedet.

I en analyse for FOA skønnes det, at pædagogerne i dag kun bruger halvdelen af arbejdstimerne direkte med børnene, mens det i 1978 var over 70 procent af timerne.

Samtidig har Børnerådet dokumenteret, at 85 procent af børn på tværs af landet oplever, at de voksne enten holder møder, snakker med de andre voksne eller bare holder øje med børnene. Men de studerende drømmer ikke om at blive pædagoger for at tale med de andre voksne.

De drømmer om at være nærværende med børnene, fordi de er drevet af mennesket – ikke af unødigt system og bureaukrati, som i lang tid har opslugt mere og mere af pædagogernes tid.

Mere tid med børnene
Vi har heldigvis rigtig mange dygtige pædagoger i Danmark til at passe på vores børn. For at sikre forsyningen af dygtige pædagoger til landets daginstitutioner, skal vi derfor arbejde i to sammenhængende spor.

Dels skal der konkrete forslag til, hvordan pædagogerne kan sættes fri og få mere tid sammen med børnene og mindre tid til møder. Og dels skal kvaliteten af pædagoguddannelsen højnes. Dårlig feedback, dårlig vejledning og for få undervisningstimer må aldrig blive en del af den faglige standard, som forældre sender deres børn ind til.

Det skal derimod afløses af en forventning om nærvær, tillid og tryghed mellem det enkelte barn, forældre og pædagog.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00