Analyse af 
Erik Holstein

Enhedslisten var parat til at trække stikket på regeringen, hvis kontanthjælpsforliget ikke kom i hus

Det kunne have ført til S-regeringens fald inden valget, hvis kontanthjælpsaftalen ikke var kommet på plads. Forliget åbner en flanke for de borgerlige, men regeringen fik løst en bunden opgave i forhold til SF og Enhedslisten.

Enhedslistens Mai Villadsen og SF's Karsten Hønge kunne være godt tilfredse med forliget om kontanthjælp. For beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det mere broget, men han havde intet andet valg end at få et forlig på plads. Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne er også med i aftalen.
Enhedslistens Mai Villadsen og SF's Karsten Hønge kunne være godt tilfredse med forliget om kontanthjælp. For beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det mere broget, men han havde intet andet valg end at få et forlig på plads. Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne er også med i aftalen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Der var linet op til en hardcore kampagne efter sommerferien.

En kampagne mod regeringen med beskyldninger om løftebrud, og en kampagne, hvor trykket gradvis skulle øges. Ultimativt var man parat til at trække stikket på S-regeringen allerede inden valget, for eksempel i forlængelse af Folketingets åbningsdebat.

Sådan var beslutningen fra Enhedslistens folketingsgruppe, hvor selv de mest pragmatiske kræfter efterhånden var blevet meget frustrerede over den socialdemokratiske regering, fordi det blev med at trække ud med en permanent aftale om kontanthjælp og de såkaldte fattigdomsydelser. 

Som et af de centrale medlemmer af Enhedslisten udtrykte det for få uger siden:

"Vi respekterer deres smertegrænser, men vi kan ikke samarbejde med dem, hvis de ikke respekterer vores." 

For Enhedslisten var lige præcis dagsordenen om kontanthjælp og fattige børnefamilier kardinalpunktet over alle.

For Enhedslisten var lige præcis dagsordenen om kontanthjælp og fattige børnefamilier kardinalpunktet over alle. Der var her, man skulle have indrømmelser inden valget, hvis man fortsat skulle støtte en regering med en udlændingepolitik, der får Enhedslistens vælgere til at se rødt.

Tirsdag kom forliget omsider.

Ali med de elleve børn

Når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) har været så længe om at få slået sømmene i, skyldes det ikke kun, at først corona og siden Ukraine ryddede dagsordenen for alt andet. Det var også en forbandet svær opgave for den socialdemokratiske regering. 

Læs også

Man kunne mere ubesværet komme af sted med at give flere penge til de fattigste børnefamilier, hvis forældrene hed Brian og Yvonne. Men en stor del af de familier, der nu får flere penge, er familier med indvandrerbaggrund. Og dermed risikerede S-regeringens hårde udlændingepolitik at blive udfordret.

Debatten om sociale ydelser til indvandrere og flygtninge startede helt tilbage for 25 år siden, hvor Ekstra Bladet afslørede, at den arbejdsløse Ali fra Somalia med to koner og 11 børn helt lovligt scorede et astronomisk beløb i sociale ydelser.

Det var efter den afsløring, at den daværende SR-regering indførte den første udgave af integrationsydelsen.

Den type historier måtte under ingen omstændigheder kunne skrives igen. Derfor var det afgørende for regeringen, at den særlig lave integrationsydelse til nytilkomne indvandrere og flygtninge blev bevaret, og at der stadig er grænse for, hvor mange sociale ydelser, man kan bunke sammen. 

Selvom venstrefløjen kan glæde sig over, at kontanthjælpsloftet formelt er fjernet, eksisterer det reelt stadig under navnet "trappe-modellen".



Det lykkedes med tirsdagens forlig. For selvom venstrefløjen kan glæde sig over, at kontanthjælpsloftet formelt er fjernet, eksisterer det reelt stadig under navnet "trappe-modellen". 

Ingen tabere

Regeringen har til gengæld måttet give sig på andre punkter. Ydelseskommissionen, der for et år siden kom med et forslag til en ny indretning af hele kontanthjælpssystemet, havde dengang til opgave at komme med et forslag, der var udgiftsneutralt. Det havde regeringen også helst set.

Men det var umuligt at leve med for venstrefløjen, for det ville betyde, at den højere ydelse til børnefamilier blev finansieret af lavere ydelse til andre på kontanthjælp.

Ydelseskommissionens model ramte eksempelvis unge, enlige kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer hårdt. Den type personhistorier havde været dræbende for Enhedslisten – og SF – at gå ind i en valgkamp med.

Derfor måtte der flere penge ind i systemet, og forliget ender med at koste knap en halv milliard. En mindre del af finansieringen tages fra boligydelse til unge, der bor i en forældrekøbt lejlighed. Næppe noget, der fører til rasende protester fra sociale organisationer.

I det færdige forlig kan venstrefløjen bryste sig af, at alle kontanthjælpsmodtagere bliver bedre stillet end før. 

Det bliver et tema, de borgerlige kommer til at rendyrke i valgkampen.

Mange får kun et rent symbolsk beløb ekstra, men børnefamilierne får i hvert fald en forbedring sammenlignet med ydelsen fra den borgerlige regerings tid. 

Den ekstra ydelse, de fattigste børnefamilier midlertidigt har fået gennem tre år, gøres dermed permanent – om end noget af den ekstra ydelse låses fast i fritidsaktiviteter til børnene. Dertil kommer, at receptpligtig medicin bliver gratis til børn og alle voksne, der har været på kontanthjælp i mindst et år. 

Ud af musefælden

For SF er aftalen også en stor lettelse. Ikke mindst fordi SF-formand Pia Olsen Dyhr nu kommer ud af en klemme, hun selv havde anbragt sig i.

Før valget i 2019 kom SF-formanden nemlig til at gøre en fjernelse af kontanthjælpsloftet til et ultimativt krav. Det var noget, der skete i kampens hede – og i direkte modstrid med SF's vedtagne strategi om ikke at stille ultimative krav.

Men nu har SF-formanden i det mindste formelt fået kravet indfriet. 

Læs også

Det smalle forlig mellem regeringen og dens tre støttepartier blev fra første færd kritiseret fra begge sider.

De sociale organisationer havde ønsket sig mere og hæfter sig ved, at mange børn stadig kommer til at leve i fattigdom. Men det er ikke en kritik, der er særlig farlig for SF og Enhedslisten, der kan stå på, at forliget under alle omstændigheder er et skridt i den rigtige retning.

Der er reelt ikke nogen politisk kraft til venstre for SF og Enhedslisten, der udnytte forliget. Alternativet er med i aftalen, og Frie Grønne har mere og mere fået karakter af et minoritetsparti, der ikke kan true de etablerede venstrefløjspartier.  

Venstre til angreb

Angrebene fra den borgerlige side er langt farligere, og her er det S-regeringen, der er sårbar.

En højere ydelse til arbejdsløse indvandrere var ikke ligefrem et galvaniseret valgløfte fra S-formand Mette Frederiksen, snarere tværtimod. Og forliget var da heller ikke mange timer gammelt, før Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sendte et syrligt tweet:

"Mette Frederiksen lovede ikke at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere. Nu gør hun det alligevel. Det er et klart løftebrud," skrev Ellemann.

Det bliver et tema, de borgerlige kommer til at rendyrke i valgkampen, og det er næppe helt uden effekt over for den gruppe vælgere, der de senere år har befundet sig et sted mellem Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. 

Det havde været lettere Mette Frederiksen at forsvare højere ydelser til arbejdsløse indvandrere, hvis der til gengæld var flere, der skulle arbejde for ydelsen. Det er klassisk socialdemokratisk ret-og-pligt. Nu mangler pligt-delen. 

Det mindste onde

Det gør ikke situationen lettere for regeringen, at man indtil videre ikke har fået gennemført forslaget om 37 timers arbejdspligt for arbejdsløse indvandrere.

Hvis det forslag var blevet indført nogenlunde samtidigt med forliget om kontanthjælpen, ville det stille regeringen stærkere.

Det havde været lettere Mette Frederiksen at forsvare højere ydelser til arbejdsløse indvandrere, hvis der til gengæld var flere, der skulle arbejde for ydelsen. Det er klassisk socialdemokratisk ret-og-pligt. Nu mangler pligt-delen.

Det er ikke realistisk at få venstrefløjen med i en aftale om arbejdspligt. Et sådant forlig skal vedtages med støtte fra nogle af de borgerlige partier, og det er tvivlsomt, om det sker inden valget. De borgerliges motivation for at hjælpe regeringen her er meget begrænset. 

De borgerlige har fået et angrebspunkt mere i valgkampen, men alternativet var langt værre.

Når dagen er omme, kan Peter Hummelgaard og Mette Frederiksen dog læne sig tilbage, knappe en øl op og puste ud. De borgerlige har fået et angrebspunkt mere i valgkampen, men alternativet var langt værre.

En månedlang, højspændt konflikt med Enhedslisten – og måske endda et mistillidsvotum – havde gjort optakten til folketingsvalget helt kaotisk for S-regeringen.

Og så gør det jo heller ikke noget, at en stor anstødssten er ryddet af vejen, før Minkkommissionen afleverer sin rapport. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

0:000:00