Få overblikket: Sådan skal fremtidens pædagoger og datamatikere uddannes

Særskilt løft af de velfærdsrettede uddannelser

En ny og bedre pædagoguddannelse

• De pædagogstuderende, som skal starte på den specialiserede del af uddannelsen, starter efter 45 ECTS – hvilket er tidligere end i dag, hvor det sker efter 70 ECTS
• Modulstrukturen på pædagoguddannelsen afskaffes og erstattes med fag og semesterstruktur
• Partierne er enige om at prioritere midler til at understøtte uddannelsesinstitutionernes mulighed for oprette særlige forløb og toninger med fokus på musik på både pædagog- og meritpædagoguddannelsen

Bedre uddannelser på sundhedsområdet

• Uddannelsestaksterne på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser bliver hævet
• Uddannelserne skal tilrettelægges, så det er nemmere at skifte spor til en anden sundhedsfaglig uddannelse

En styrket socialrådgiveruddannelse

• Der skal ske et selvstændigt løft af socialrådgiveruddannelsen

Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen

• Der igangsættes en særlig indsats på professionsbacheloruddannelsen i dansk tegnsprog og skrivetolkning. Det skal sikre det nødvendige antal kvalificerede tegnsprogs- og skrivetolke 

Erhvervsakademiuddannelsesområdet

• Der skal være mulighed for at oprette nye, erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser, der varer tre år
• 15 til 20 procent af de nuværende uddannelsespladser på erhvervsakademiuddannelserne omlægges til professionsbacheloruddannelser
• Der skal etableres nye, etårige overbygningsuddannelser til erhvervsakademiuddannede, så de kan opnå professionsbachelorniveau
• Alle erhvervsakademiuddannelser skal tilrettelægges, så de studerende afslutter deres uddannelser en måned tidligere
• Der skal ske et løft af uddannelsestaksten på erhvervsakademiuddannelserne
• Der skal etableres værkstedskurser på de tekniske erhvervsakademiuddannelser for de studerende, der ikke kommer med en erhvervsuddannelse 

Fleksible uddannelsesmuligheder for flere

Uddannelser der imødekommer studerende med forskellige forudsætninger, interesser og motivation

• Institutionerne skal kunne etablere særlige, lokale toninger og profiler
• Flere undervisere, mentorordninger og særlige studiestartsforløb med opkvalificering skal styrke indsatsen for studerende, der har svært ved at gennemføre et studie

 Nye deltids- og merituddannelser

• Fra 2030 skal det være muligt at tage en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse sideløbende med beskæftigelse uden deltagerbetaling og SU
• Det skal gennem merituddannelser være nemmere at uddanne sig til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver, hvis man har relevant erhvervserfaring eller tidligere uddannelse
• Deltagerbetalingen på meritlæreruddannelsen skal halveres fra 2025
• Deltagerbetalingen på meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen skal afskaffes fra 2030

En bedre og mere synlig vej fra ungdomsuddannelserne

• Undersøgelse af, om flere erhvervsuddannelser kan være adgangsgivende til professionsbacheloruddannelser
• Undersøgelse af om adgangskravene kan forenkles og koordineres på tværs ad uddannelsestyper
• Ansøgere skal kunne optages på baggrund af konkrete, individuelle vurderinger

Større fleksibilitet i uddannelsessystemet

•  Det skal være nemmere at få merit for gennemførte dele af uddannelser
• Studerende, der afbryder deres uddannelse kan få mulighed for at få certificering for gennemførte uddannelseselementer

Understøttelse af studerende med funktionsnedsættelser

• Administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) skal forenkles

Bedre vilkår for at drive professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser udenfor de større byer

• Indfasningen af det regionale taxameter fremrykkes, så det allerede fra 2026 udgør 107 procent
• Det hæves yderligere til 108 procent i 2029-2030, 109 procent i 2031 og 110 procent fra 2032 og frem 

Nye uddannelsespladser på engelsksprogede uddannelser

• Uddannelsesinstitutionerne skal fra sommeren 2027 have mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 
• Uddannelsespladserne skal oprettes udenfor København og Aarhus 
• Uddannelsespladserne oprettes på STEM-uddannelserne

Nye muligheder for praksisrettet efter- og videreuddannelse

Nye muligheder for praksisrettet efter- og videreuddannelse

• Fra 2030 skal der skabes nye efteruddannelsestilbud til professionsbachelorer og erhvervsakademiuddannede uden deltagerbetaling
• De skal kunne påbegyndes to år efter afsluttet uddannelse og skal kunne tages både på fuld tid med SU og som deltidsuddannelse uden SU

Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser

• Der oprettes nye, praksisrettede professionsmasteruddannelser målrettet professionsbachelorer
• Fra 2026 åbner 300 pladser. Det stiger til 650 pladser i 2026 fordelt på seks uddannelsesretninger
• De oprettes i første omgang som ordinære uddannelser på 75 ECTS med SU 

Friere rammer og færre mål

• Der indføres nye og forenklede hovedbekendtgørelser for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

Økonomi

• Der investeres 1,94 milliarder kroner i reformen, når den er fuldt indfaset i 2032
• Reformen øger arbejdsudbuddet med 3.600 i 2032
• Penge kommer fra forskellige andre politiske aftale fra uddannelsesområdet
  • 550 millioner kroner i 2032 fra universitetsaftalen
  • 50 millioner kroner i 2032 fra folkeskoleaftalen
  • 450 millioner kroner i 2032 fra SU-reformen
  • 60 millioner kroner i 2032 fra råderummet
  • 830 millioner kroner i 2032 fra et direkte provenu som følge af aftalens elementer
• Samtidig skaber aftalen et indirekte provenu i 2032 på 1,12 milliarder kroner, som går ind i statskassen