Fhv. seniorforsker: Vi svigter statsløse børn, der er født i Danmark

Af Eva Ersbøll
Seniorforsker emerita, Institut for Menneskerettigheder

18. december 2020 er dagen, hvor Folketinget vedtager efterårets lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Lovforslaget omfatter knap 3.000 ansøgere, heriblandt 84 statsløse ansøgere og fem statsløse bipersoner, som bliver statsborgere sammen med forældre.

En del af de statsløse er børn, som er født i Danmark.

Med lovforslagets vedtagelse bliver de danske, som de efter FN’s børnekonvention har ret til, men de udgør kun en mindre gruppe af de herboende statsløse børn med ret til dansk statsborgerskab.

Resten vil vi kunne hjælpe med en bedre regulering eller praksis.

Den danske regering både kan og bør gøre endnu mere for at forhindre statsløshed.

Eva Ersbøll
Seniorforsker emerita, Institut for Menneskerettigheder

Statsløshed kan ses som krænkelse
Enhvers ret til statsborgerskab er fastslået som et centralt menneskeretligt princip i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og princippet ligger til grund for flere FN-konventioner.

Statsborgerskabet er det retlige bånd mellem en person og en stat. Det er en del af en persons identitet og udtryk for, hvor man hører hjemme, og hvor man har fulde og lige rettigheder. Statsløshed kan på den baggrund ses som en krænkelse af den menneskelige værdighed.

Mennesker kan blive statsløse af mange forskellige grunde. Det kan blandt andet ske på grund af huller i eller konflikt mellem staternes lovgivning, opløsning eller deling af stater og statssammenslutninger, vilkårlig fratagelse af statsborgerskab og diskrimination.

I 2014 vedtog FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, en tiårig global handleplan for at gøre en ende på statsløshedsproblemet. Men selv om Danmark officielt bakker op om planen, er der fortsat problemer med statsløshed i Danmark.

Det fremgår af en ny kortlægning af situationen i Danmark, som UNHCR udgav i november i år. Rapporten og nyere statistikker viser, at der er et stort antal statsløse i Danmark, så den danske regering både kan og bør gøre endnu mere for at forhindre statsløshed.

Ifølge Danmarks Statistik bor der nu 8.468 statsløse personer i Danmark. De fleste er kommet hertil fra andre lande, men 570 er født i Danmark. Det drejer sig om 537 børn, syv unge i alderen 18-20 år og 26, som er 21 år eller ældre.

Ret til statsborgerskab i fødeland
Det er særligt de mange statsløse født i Danmark, som udgør et menneskeretligt problem. Her er der klare konventionsforpligtelser.

Staterne har været enige om, at problemet med statsløshed skal løses fra fødslen, og at det land, hvori en person fødes og som oftest vokser op, er nærmest til at give den pågældende et statsborgerskab.

Derfor bestemmer FN-konventionen om begrænsning af statsløshed fra 1961, at en deltagerstat skal give sit statsborgerskab til ellers statsløse personer, der er født på statens territorium – enten automatisk ved fødslen eller efter ansøgning.

Lignende krav følger af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, FN’s børnekonvention fra 1989 og den europæiske konvention om statsborgerret fra 1997.

I Danmark er børnekonventionen gennemført ved, at børn kan søge om statsborgerskab fra fødslen, mens statsløsekonventionen er gennemført ved, at statsløse født i Danmark først kan ansøge om statsborgerskab i alderen 18-21 år.

Et restriktivt opholdskrav
Selv om et herfødt statsløst barn kan optages på et lovforslag om meddelelse af dansk statsborgerskab uden at skulle opfylde de almindelige betingelser herfor, stilles der her i landet krav om, at barnet selv har en gyldig opholdstilladelse både på ansøgningstidspunktet og på tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Hvis barnet ikke har kunnet få en opholdstilladelse eller et opholdskort, eller hvis en opholdstilladelse er udløbet, og en ansøgning om forlængelse ikke er færdigbehandlet, kan barnet ikke få dansk statsborgerskab ved lov.

Det er et restriktivt opholdskrav også set i lyset af, at FN-konventionen fra 1961 kun tillader krav om stabilt faktisk ophold i landet.

FN’s børnekonvention og FN’s konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961 fortolkes nu sådan, at staterne skal give et ellers statsløst barn født på deres område statsborgerskab ved fødslen eller så hurtigt som muligt derefter.

Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at Danmark følger FN’s Børnekomités anbefaling om at give herfødte statsløse børn dansk statsborgerskab ved fødslen.

Indtil det sker, anbefaler instituttet, at der udsendes orienteringsbreve til statsløse børn eller deres forældre og unge statsløse henholdsvist ved børnenes fødsel og på deres 18-årsfødselsdag om retten til at få dansk statsborgerskab efter ansøgning. Samme anbefalinger kom i november 2020 fra UNHCR.

Ingen information til statsløse
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har tidligere i et svar til Folketingets Indfødsretsudvalg tilkendegivet, at regeringen ikke umiddelbart har planer om at informere de herfødte statsløse om deres ret til dansk statsborgerskab.

Han har med henvisning til statistikkerne påpeget, at der kun er få personer over 21 år, som er registreret som statsløse født i Danmark, og at man derfor må regne med, at langt størstedelen af statsløse født i Danmark søger om dansk statsborgerskab efter reglerne for statsløse født i Danmark inden det fyldte 21. år.

Dette er ikke nogen ambitiøs tilgang til statsløseproblemet. Europarådets Ministerkomité har tilkendegivet, at statsløshed op til femårsalderen ikke bør være tilladt.

Tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at der her i landet bor mere end hundrede herfødte statsløse børn på fem år eller mere. Dertil kommer et antal voksne herfødte statsløse, hvoraf 26 er over 21 år og dermed kan have mistet deres konventionskrav på dansk statsborgerskab.

Da regeringen i FN har givet tilsagn om at ville fortsætte bestræbelserne på at undgå statsløshed, kan det være svært at forstå, at den ikke skulle ønske effektive regler om statsløse børns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved eller umiddelbart efter fødslen, og at den end ikke skulle ønske at indføre en individuel informationsordning om de pågældendes ret til dansk statsborgerskab.