Forskere: Børn skal have betydeligt mere voksenkontakt i dagtilbuddene

Af Bent B. Andresen, Line Skov Hansen og Ole Hansen
Hhv. lektor, DPU, Aarhus Universitet, forskningsassistent Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og seniorrådgiver, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

I det nye år er der udsigt til, at dagtilbudsområdet får et tiltrængt løft. 

På sigt kan minimumsnormeringer medvirke til at løse et problem med relativt få voksne og deraf følgende mangel på stabil voksenkontakt i dagtilbud.

Tidligere statsminister Anker Jørgensen er citeret for følgende udsagn: "Jeg kan lide at vaske op. Man kan se, at der sker noget – i modsætning til i politik, hvor man måske er med til at løse et problem, men så er der straks ti nye."

I politiske udmeldinger anskues dagtilbud af høj kvalitet ofte som en vigtig investering i børns fremtid, mens driften anskues som en udgift, der er løst koblet til kvaliteten. 

Det er et problem at tydeliggøre sammenhængen mellem udgifter og kvalitet.

Der er belæg for, at kvaliteten af samspillet mellem voksen og barn udgør den mest betydningsfulde enkeltfaktor i dagtilbud i forhold til børns intellektuelle udvikling.   

Bent B. Andresen, Line Skov Hansen og Ole Hansen
Hhv. lektor, DPU, Aarhus Universitet, forskningsassistent Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet og seniorrådgiver, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

For nogle år siden udsendte Rådet for Børns Læring, som skal rådgive ministeren på området, en beretning, hvori det skrev, at man hvert år bruger et antal milliarder på dagtilbudsområdet uden at have en tilfredsstillende viden om, hvad der kommer ud af det. 

Det vil stadigvæk være tilfældet, selv om man i 2021 forventer, at udgifterne stiger.

Undersøg det reelle tidsforbrug
Problemet er særligt at gøre rede for, hvad man investerer i reel voksenkontakt i landets dagtilbud. 

Der er belæg for, at kvaliteten af samspillet mellem voksen og barn udgør den mest betydningsfulde enkeltfaktor i dagtilbud i forhold til børns intellektuelle udvikling. 

Problemet er at dokumentere omfanget af børns tætte samspil med voksne og efterfølgende evaluere, om den er tilstrækkelig til at sikre, at dagtilbud løser kerneopgaven for samtlige indskrevne børn.

Hvis børn i et dagtilbud for eksempel har syv minutters tæt samspil i løbet af en dag på syv timer, er det i gennemsnit et minut i timen. Hvis der er fjorten minutters stabil voksenkontakt dagligt, svarer det til to minutter pr. time. 

Det siger næsten sig selv, at omfanget af voksenkontakten skal betydeligt højere op, hvis den skal have en mærkbar indflydelse.

Beregninger, hvor man dividerer antallet af børn med antallet af voksne i dagtilbud, er ikke er en tilstrækkelig kvalitetsindikator, fordi man herved medregner voksentid, som aldrig er tænkt brugt på kontakten til børnene. 

Mere konkret er det et argument for at indhente og analysere oplysninger om det reelle tidsforbrug til understøttende og guidende voksenkontakt i de pædagogiske miljøer.

Langt fra visioner til realiteter
Det skal ses i lyset af, at der findes undersøgelser, som tyder på, at der er langt fra visioner til realiteter på dette område.

Det kan illustreres med et eksempel fra et aktionsforskningsprogram, som er gennemført i 2015-2019 i seks kommuner med tilsammen omkring 3.000 ledere og pædagogiske medarbejdere. 

Med afsæt i data og forskningsbaseret viden om disse faktorer var formålet at forbedre kvaliteten i dagtilbud gennem en sammenhængende og kollektiv indsats, som involverede hele det kommunale dagtilbudssystem – fra forvaltning til ledelse og medarbejdere i det enkelte dagtilbud.

For at få viden om faktuelle forhold i de enkelte dagtilbud besvarede børn, deres forældre, det pædagogiske personale og institutionernes ledelser tre gange med to års mellemrum et omfattende spørgeskema. 

Omkring 5.000 børn i alderen fire til seks år har blandt andet forholdt sig følgende udsagn: "Jeg kan godt lide at være i børnehaven". I 2015 var 4,6 procent af disse børn "uenige" eller "lidt uenige", og 8,7 procent var kun "lidt enige" i dette udsagn.

I 2019 var de tilsvarende tal 3,9 procent og 7,4 procent.