Landskendt rektor: Kampen mod forældre og lærere er fuld af pissepopulistiske postulater

Fysisk magt er total falliterklæring  

Og så har jeg det faktisk lidt, som om det er den slags karikerede familier, vores minister og hans wingman taler om og til, når det handler om pissedårlig opdragelse, behovet for at bruge fysisk magt i skolen og nu også opgøret med den moderne families opdragelse.

Ikke alle forældre er pissedårlige opdragere

Henrik Vestergaard Stokholm
Forfatter og rektor, Niels Steensens Gymnasium

Vi lytter til en kommunikation og en tilgang, der lader os stå tilbage med et billede af en hverdag, hvor alle lærere får slynget L-ordet i hovedet dagligt, og hvor det er ren survival of the fittest i skolejunglen. En jungle, hvor man nu skal have lov til at bruge fysisk magt for at få ro.

Det er virkelig en total falliterklæring – er det virkelig sådan, en lærer skal styrke sin autoritet anno 2025? Det giver et billede af, at vi forældre har hovedet så langt oppe i røven på os selv, at vi ikke opdrager vores børn, og at de fleste mangler al pli.

Det billede er ikke retvisende for alle skoler og forældre i det her land, men selvfølgelig findes der altid grelle eksempler. Man kan altid finde outliere, men det er ikke dem, man skal bygge sin kommunikation, sin politik og sit verdensbillede på. Så ender det – for at blive i den verden – med pissepopulistiske postulater. PPP. Det bliver altid laveste fællesnævner.

En gratis omgang

Og ikke alle forældre er som forældrene i Ternet Ninja og ikke alle forældre er pissedårlige opdragere. Som forperson for Dansk Psykologforening, Dea Seidenfaden skrev i debatten i kølvandet på sin nye bog 'Mysteriet om de unges mistrivsel':

Det er en gratis omgang at råbe til kamp mod forældrene

Henrik Vestergaard Stokholm
Forfatter og rektor, Niels Steensens Gymnasium

"Selvfølgelig har vi forældre ansvar for at opdrage vores børn. Men jeg mener, at det er forfejlet at skyde skylden for mistrivsel og skolefravær blandt børn og unge over på forældrene, uden at kaste et grundigt og nysgerrigt blik på de samfundsmæssige vilkår, der præger både børn, unge – og forældre.

Det er en gratis omgang at råbe til kamp mod forældrene i stedet for at undersøge, hvad det er, der har ændret sig i børn og unges hverdagsliv, som gør livet alt for svært i alt for mange familier i disse år."

Dea har ret. Det er virkelig en gratis omgang. Og jeg må indrømme, at jeg trak lidt på smilebåndet over den just indledte kulturkamp mod de moderne forældre og det nye børnesyn, som blev indledt i Berlingske for nylig. Det var ren Ternet Ninja, men det var godt koordineret i PDO-kredsen.

For et af eksemplerne på behovet på opdragelse går på, at forældre skal kunne sidde på en restaurant i halvanden time med rolige børn, der ikke får deres iPad. Det går på, at vi skal lære vores børn om behovsudsættelse, for ellers kan de ikke træde ind på et fodboldhold.

Det går på, at vi skal lære vores børn at gå i skole hver dag, og endelig at vores unge også skal opdrages til at lægge mobilen ude på gangen - og ikke på teenageværelset om natten.

Pissepopulistisk 

Sorry, det her tror jeg, mange forældre har lidt greb om – men selvfølgelig ikke alle. Tag for eksempel lige en tur til Ishøj, Esbjerg eller Randers (her kommer jeg selv fra), og se, om alle er så heldige at have overskud til den slags. Nogle børn er sårbare – og det er deres forældre også.

De har ikke middelklassens ressourcer – og de har ikke råd til at tage i biografen og se Ternet Ninja. Alle forældre gør det så godt, som de kan – og ingen står op om morgenen for at fucke verden og al opdragelse op.

I stedet for pissepopulistiske postulater og ekkokammer-kulturkamp for de, som har råd til restaurant, så lad os i stedet bruge krudtet på at fortælle verden, at vi i helt overvejende grad gør det ok som forældre. At vi er så privilegerede at have den bedste og mest fantastiske skole i Danmark – og at lærerne vitterligt udvirker mirakler hver eneste dag.

Og så skal vi skabe rammer, der giver de fagprofessionelle mere tid og lyst til at blive. Det her handler ikke kun om opdragelse og kække onelinere – det handler også om, at lærerne skal have tid og rammer til at kunne håndtere alle slags børn i samarbejde med alle slags forældre.