Joannahuset til skolelærer: Vis mig den skoleleder, der siger, at du ikke må gribe ind over for vold i klassen

Et moderne børnesyn handler om, at børn og unge står i egen ret, inddrages, høres og involveres i forhold, der vedrører deres eget liv.

Det handler ikke kun om det enkelte barns rettigheder. Men også om retten til at indgå i stærke fællesskaber.

Det er afgørende, at det moderne børnesyn skrives ind i lovgivningen, som i Barnets Lov på det sociale område, at det formuleres i børnepolitikker, og allervigtigst kommer til at virke i praksis, fordi det giver børn og unge en reel oplevelse af deltagelse, anerkendelse, respekt og indflydelse.

Noget går tabt i oversættelsen

Jeg vil straks erklære mig enig i de problemer, Rikke Johansen beskriver. Problemerne kan sagtens være større i dag end tidligere.

I stedet for at gøre kommunale børnesyn til en enkel og belejlig syndebuk, skulle vi måske interesse os lidt mere for de reelle årsager til problemerne i skolen.

Peter Albæk
Forperson for Joannahuset, tidligere forperson for Børns Vilkår og Mentorbarn

Vi har bestemt en udfordring med at (ud)danne børn og unge til fællesskaber, samt at mange børn og unge ikke har det med hjemmefra.

Men den type af problemer fandtes også for 10-15 år siden – før nye børnepolitikker. Og hverken Rikke Johansen eller Merete Riisager fremviser dokumentation for, at børnesynet er årsagen og forhindrer skoleledere og lærere i at løse problemerne.

Jeg mangler at se den kommunale direktør, skolechef eller skoleleder, der siger, at med det nye børnesyn, vi har formuleret her i kommunen, så må du som lærer ikke gribe ind i en situation, hvor børn er voldelige over for andre børn, forstyrrer undervisningen med videre.

Hvordan kan det at løfte sin pædagogiske opgave i klasserummet være i strid med et moderne og progressivt børnesyn.

Det er en total fejlslutning eller måske et udtryk for, at nogen fejler alvorligt i ’oversættelsen’ af, hvad det kommunale børnesyn betyder for det pædagogiske arbejde i skolen. Men det kan vi ikke give børnesynet skylden for. 

Et opgør med børnesynet ville være et tilbageskridt

I stedet for at gøre det kommunale børnesyn til en enkel og belejlig syndebuk, skulle vi måske interesse os lidt mere for de reelle årsager til problemerne i skolen – det giver også større chance for at finde de rette løsninger.

Her hæfter jeg mig ved det, Skolelederforeningen har udtalt i forbindelse med fire partiers nylige forslag om øgede beføjelser til skolerne om at kunne bortvise elever.

Meldingen var klar. Det værktøj har skolelederne ikke brug for.

Skolerne kan godt løse udfordringer med voldelige elever, elever der mobber, elever der mistrives med videre. Men budskabet var også, at der er brug for flere ressourcer til den pædagogiske opgave, for eksempel for at kunne bruge to lærere i nogle klasser for at kunne sikre håndtering af kritiske situationer.

Merete Riisager kunne som tidligere undervisningsminister overveje, om de nuværende problemer i Folkeskolen eventuelt også kunne være en konsekvens af den zig-zag kurs, Folkeskolen har oplevet i de sidste 10-15 år.

Det moderne børnesyn begynder for alvor at vinde indpas i lovgivning, børnepolitikker med videre. Og fortjener ikke udokumenteret at blive gjort til syndebuk for Folkeskolens problemer.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt.

Der langt mere brug for rammer og ressourcer til, at det moderne børnesyn kan komme til at fungere i praksis.