Juraeksperter svarer Hæstorp: Barnets lov er ufærdig, selvmodsigende og negligerer retssikkerheden

Anne Mørk
Lektor i børneret, Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Trine Schultz
Professor (mso) og institutleder, Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Hanne Hartoft
Lektor, Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Tak til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen for at svare på vores kronik, hvor vi på flere punkter kritiserer barnets lov.
Ministeren gør i sit svar rede for formålet med loven, som helt kort er at styrke børns rettigheder på en lang række punkter. Et prisværdigt formål, som det er svært ikke at støtte. Men ministeren skøjter for let hen over selve substansen i kritikken, som handler om processen og kvaliteten af det juridiske arbejde i loven.
Hvis man for alvor vil styrke børns rettigheder, skylder man dem også at lave det juridiske forarbejde ordentligt.
Barnets lov er fejlfyldt – det kunne nemt være undgået
Vores kritik er alvorlig og retter sig både mod processen op til lovens fremsættelse, høringsfasen og den efterfølgende behandling af ændringsforslag og rettelser til loven. Ministeren medgiver, at der er problemer med loven og formulerer det som noget forudsigeligt eller selvfølgeligt, når en ny stor lov skal vedtages.
Vi kunne ikke være mere uenige.
Resultatet bliver desværre også en lov karakteriseret ved knopskydning og særregler, der bliver svær at omsætte i praksis
Hhv. lektor, lektor og professor (MSO), Aalborg Universitet
For det første er der ikke tale om “bump på vejen” og en “ny stor lov.” Der er tale om helt grundlæggende problemer med forståelsen af særligt de nye bestemmelser i loven, der skaber forvirring i kommunerne, som arbejder med loven i praksis.
Derudover er langt størstedelen af loven slet ikke ny, men klippet direkte fra serviceloven. Netop denne tilgang, hvor nye bestemmelser – for eksempel vedrørende rettigheder til børn – klistres på et allerede eksisterende retsgrundlag uden den nødvendige sammentænkning, skaber alvorlige problemer. Både i forhold til det samlede lovgrundlag og i forhold til andre love og regler, som gælder ved siden af barnets lov.
Ministeren kan derfor have fuldstændig ret i, at det “nok ikke sidste gang, vi ændrer barnets lov,” men det kunne være undgået ved at lave et grundigt udredningsarbejde, inden loven blev vedtaget.
Resultatet bliver desværre også en lov karakteriseret ved knopskydning og særregler, der bliver svær at omsætte i praksis, og langt fra understøtter ønsket om klar og gennemskuelig lovgivning og afbureaukratisering.
Blot et af flere eksempler på lovsjusk
Ud over at forholde sig til barnets lov var vores indlæg også et kritisk bidrag til den aktuelle og generelle debat om lovgivningsproces og lovkvalitet – eller mangel på samme – der desværre fylder i de senere år.
Vi er allerede bekymrede for de lovændringer, som forventes på ældreområdet, hvis ikke lovkvalitet og retssikkerhed har en større bevågenhed.
Hhv. lektor, lektor og professor (MSO), Aalborg Universitet
Vi mener, at barnets lov skriver sig ind i en række eksempler på, at lovgivningen på nogle punkter er så ufærdig og selvmodsigende, at den skaber unødvendige problemer for de mennesker, som i dagligdagen skal anvende lovgivningen.
Det skaber tvivl om, hvorvidt de borgere, der er afhængige af lovgivningen, faktisk får, hvad der tilkommer dem – og det gælder også børnene. Retssikkerhed burde være et langt mere fremtrædende hensyn i forbindelse med vedtagelsen af ny lovgivning.
Det er fundamentet i et retssamfund og helt afgørende for den almindelige respekt for de love som vedtages og de myndigheder, der omsætter lovene i praksis. Svigtes retssikkerheden, vil konsekvenserne være langt værre end omkostningerne ved at forberede og vedtage love, som er langtidsholdbare og gennemtænkte.
Vi er allerede bekymrede for de lovændringer, som forventes på ældreområdet, hvis ikke lovkvalitet og retssikkerhed har en større bevågenhed.
Opret en børneretskommission og styrk børns rettigheder
Ministeren afslutter med at konstatere, at “vi er langt fra færdige med at kæmpe kampen for et mere retfærdigt samfund, hvor alle – børn som voksne – har mulighed for at forme deres eget liv og realisere deres drømme. Uanset opvækst".
Det lyder fantastisk, og hvem ønsker ikke det? Men et retfærdigt samfund skabes bedst gennem lovgivning, som er tydelig, forståelig og gennemtænkt. Ikke gennem kontinuerlige præciseringer samt rettelser af fejl og mangler.
Vi vil derfor gentage vores anbefaling fra kronikken og på det kraftigste opfordre til, at der nedsættes en børneretskommission eller et ekspertudvalg med bred faglighed, som til gavn for børne- og ungerådgiverne, børnene og deres forældre kan afklare områdets begreber i sammenhæng med, hvad der i øvrigt gælder.
Dette ville være et væsentligt bidrag til at øge retssikkerheden og være et stort skridt på vejen til at styrke børns rettigheder.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















