Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Halbye

Kendt erhvervsmand mister livet i skiulykke

Med over 35 år som partner i McKinsey var Michael Halbye med til at opbygge konsulentvirksomhedens tilstedeværelse i Danmark.
Med over 35 år som partner i McKinsey var Michael Halbye med til at opbygge konsulentvirksomhedens tilstedeværelse i Danmark.Foto: Stine Heilmann/Mary Fonden
15. april 2025 kl. 10.45

Den 64-årige erhvervsmand Michael Halbye har mistet livet i en skiulykke i Verbier.

Det oplyser Ritzau.

Michael Halbye var næstformand i Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi. Bag sig har han en lang erhvervskarriere, hvor han blandt andet var med til at bygge konsulentvirksomheden McKinsey op i Danmark.

"Vores tanker og omsorg går til Michaels familie og nære, der nu står overfor at skulle bearbejde et uventet tab af en mand, der i alle livets facetter har efterladt et stort og positivt indtryk på sine omgivelser," udtaler Kirkbis formand, Thomas Kirk Kristiansen.

Michael Halbye, der havde nære forbindelser til kongefamilien, var også med i Mary Fondens bestyrelse, hvor dronning Mary er formand.

"Michael Halbye var et menneske, der besad en sjælden positiv energi, en omfattende viden og et stærkt engagement i at gøre en forskel for dem, der står uden for fællesskabet," udtaler dronning Mary i en pressemeddelelse.

Læs også

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026