Kommunale chefer om kvalitet: Vores medhjælpere skal motiveres til at tage en pædagoguddannelse

Ideerne var mange, fra forskere, fagfolk og forældre: Styrk ledelserne ude i institutionerne, ansæt flere uddannede pædagoger, dygtiggør medarbejderne, sæt særlig fokus på legemiljøer, reducer antallet af børn i institutionerne og så videre.

Fra politisk hold blev styrkede tilsyn fremhævet som det greb, der kunne øge kvaliteten. Og der blev peget på, at kommunernes tilsynspraksis er for slap.

Tilsyn skal skabe mulighed for udvikling

I Hvidovre har vi 28 dagtilbud og knap 3000 børn i alderen nul til seks år. Vi har gode og kvalitetsfulde dagtilbud i Hvidovre, men vi har ingen grund til at tro, at kvalitetsrapportens resultater ikke også gælder os. Vi har også brug for at systematisere og fokusere arbejdet med kvaliteten i vores dagtilbud.

Vi skal også turde tale om faglighed. Det er ikke nok at være glad for børn

Tine Larting, Hannah Wilson og Henrik Boman
Hhv. direktør, centerchef og faglig leder, center for børn og familier, Hvidovre Kommune

I Hvidovre har vi igangsat en proces, som retter sig mod samtlige medarbejdere og ledere i vores dagtilbud. Den kalder vi Deltagelsesmuligheder for alle.

Vi sætter fokus på flere forskellige indsatser samtidig. Vi arbejder med et tidssvarende børne- og ungesyn; kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere og faglig ledelse tæt på medarbejderne og på de pædagogiske miljøer.

Legens betydning er også i centrum. Vi ved, at leg er afgørende for børns udvikling – både motorisk, socialt og kognitivt. Derfor har vi fokus på at skabe gode legemiljøer, både inde og ude.

Og vi prioriterer, at vores pædagogisk uddannede personale har tid til forberedelse og reflektion, og at ledere har tæt kontakt til praksis. Det er ikke nok at være til stede – man skal også være velovervejet i sin pædagogiske praksis.

Vi arbejder på et nyt tilsynskoncept, som skal styrke kvaliteten gennem dialog og konkrete handleplaner. Tilsynene skal ikke være kontrol, men en mulighed for udvikling.

Flere hænder betyder ikke højere kvalitet

Et centralt fokusområde er rekruttering og fastholdelse af pædagogisk uddannet personale. Det er en landsdækkende udfordring, og vi mærker det også lokalt. Vi arbejder derfor på at motivere pædagogmedhjælpere til at tage en pædagoguddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.

Det er vigtigt, at vi får flere fagligt kvalificerede voksne ind i dagtilbuddene – vi ved, at det er en forudsætning for høj kvalitet.

Vi arbejder således med alle anbefalinger fra kvalitetsrapporten – ikke som en tjekliste, men som en fælles retning for vores arbejde. Der findes ikke ét quickfix, men vi tror på, at mange små skridt kan føre til store forandringer.

I 2024 kom loven om minimumsnormeringer, og det er som udgangspunkt en god ting, at vi sørger for, at der er ‘nok’ voksne omkring børnene. Senest med regeringens finanslovsudspil er der også sat penge af til flere voksne (læs: ikke nødvendigvis pædagoger). Det er også positivt. Men kvaliteten i vores pædagogiske praksis stiger ikke automatisk, fordi der kommer flere hænder.

I kvalitetsundersøgelserne fremgår det tydeligt, at antallet af uddannet pædagogisk personale har en afgørende betydning for et dagtilbuds kvalitet. I dag har kun lidt over halvdelen af de ansatte i dagtilbuddene en relevant uddannelse. Det påvirker kvaliteten, og det skal vi tage alvorligt.

Vi skal også turde tale om faglighed. Det er ikke nok at være glad for børn – man skal have viden om børns udvikling, om pædagogisk praksis og om, hvordan man skaber inkluderende fællesskaber. Det kræver uddannelse, refleksion og løbende kompetenceudvikling.

Vi ved, hvad der virker: fagligt stærke medarbejdere, gode legemiljøer, reflekteret planlægning af den pædagogiske praksis og ledelse, der er tæt på praksis.

I kommunerne kan vi gøre meget. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi er nødt til at sætte alle sejl ind på at få uddannet pædagogisk personale til at varetage den meget store og vigtige opgave, som vores dagtilbud har. Og vi er nødt til at indse, at det tager tid at videreudvikle kvaliteten i vores dagtilbud.

Kvalitet i dagtilbud handler om børns liv og fremtid. Det er ikke bare et spørgsmål om højere normeringer og skarpere tilsyn – det er en grundlæggende samfundsopgave. Vi skylder børnene at tage den alvorligt.