Lektor: Når pædagoger ikke kan stå inde for deres arbejde, skal det tages alvorligt 

Kalder på kollektiv handling

Det gør vi ved at se moralsk stress som en sund reaktion på nogle omstændigheder, som medarbejdere, ledelser og beslutningstagere må samarbejde om at forandre. Disse omstændigheder handler både om samarbejdets kvalitet og de arbejdsvilkår, som de fagprofessionelle er underlagt.

Individfokuserede strategier virker derfor ikke. Det nytter ikke at gå til stresscoach, lære at sige pyt eller sværge til langsomhed og autenticitet.

Den enkelte har selvfølgelig et ansvar for – og en interesse i – at moralsk stress identificeres, forebygges og bekæmpes. Og det hellere i dag end i morgen.

Men moralsk stress kalder først og fremmest på kollektiv handling. Medarbejdere, tillidsvalgte og lokale ledelser må derfor samarbejde om at tage enhver bekymring vedrørende moralsk stress alvorligt og gøre den til skamme.

Desuden må beslutningstagerne i det danske samfund vedvarende konfronteres med hverdagsepisoder og udsagn fra fagprofessionelle, som dokumenterer moralsk stress.

Den slags episoder og udsagn taler nemlig for sig selv. Det er alt andet lige svært at blive siddende på hænderne, når specifikke konsekvenser af moralsk stress synliggøres.

Kollektive samtaler og handleplaner

Jeg vil foreslå alle personalegrupper på alle niveauer i den offentlige sektor at udvikle et moralsk stress-beredskab. Der må tales åbent om, hvornår moralsk stress opstår i praksis.

Tillidsvalgte på arbejdspladsen må samarbejde med ledelsen om at skabe betingelser for, at dette kan ske på en forsvarlig måde.

Og med det afsæt må personalegruppen både udvikle en fælles forståelse af, hvad moralsk stress er, og et sæt enkle spørgsmål, som de kan bruge i kollektive samtaler og i udvikling af handleplaner.

Udviklingen, brugen og justeringen af et moralsk stress-beredskab tager tid. Derfor må mindre presserende opgaver sættes på standby.

Carsten Pedersen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

En sådan forståelse behøver ikke at være omfattende. Mit eget bud lyder: Moralsk stress opstår, når vi i dilemmafyldte og meget pressede situationer forhindres i at udfolde professionel dømmekraft og derfor ikke kan stå inde for vores arbejde.

Af denne definition kan udledes følgende spørgsmål til beredskabet:

• Hvad skete der i en dilemmafyldt og meget presset arbejdssituation, hvor vi ikke efterfølgende kunne stå inde for vores arbejde?
• Hvor i situationen er der tegn på, at samarbejdet og arbejdsvilkårene forhindrer udfoldelsen af professionel dømmekraft?
• Hvilke muligheder ser vi for sammen at udvikle praksis og forandre vilkårene, så en lignende situation ikke opstår igen?
• Hvilke muligheder ser vi for sammen at råbe relevante beslutningstagere op med henblik på at modvirke de kilder til moralsk stress, som organisationen ikke er herre over? Spørgsmålene skal bruges på relevante møder i en nærmere bestemt periode, hvorefter beredskabet kan tages op og justeres.

Udviklingen, brugen og justeringen af et moralsk stress-beredskab tager tid. Derfor må mindre presserende opgaver sættes på standby. Og har man på arbejdspladsen indført en såkaldt pyt-knap, må den straks erstattes af en pseudo-knap, der kan anvendes, når man får øje på arbejdsopgaver, som dybest set ingen forskel gør for borgerne.

Gennem denne form for beredskabelse kan moralsk stress blive porten til kvalitetsudvikling i den offentlige sektor.