Pædagogisk Psykologisk Forening: Gør klassemiljøet inkluderende og indsatserne mere effektive

I stedet for mest at have fokus rettet på enkelte elever, kigger lærerne først på miljøet i klasserummet (det fysiske og psykiske) og reflekterer sammen over, hvor inkluderende deres klasseværelse, deres undervisning, undervisningshjælpemidler og kommunikation er for alle elever inklusiv dem med yderligere behov.

Lyt til elevernes interesser

Lærerne starter for eksempel skoleåret med at inddrage eleverne i, hvad god undervisning i fagene er, og elevernes synspunkter og ønsker viser sig senere i deres årsplaner og handleplaner.

Alle elever bliver lyttet til – også de elever der har yderligere behov og har brug for kompetencer inden for opmærksomhed og koncentration, organisering og planlægning, motorik, følelser og relationer eller sprog og kommunikation.

Vi ved, at motiverede elever lærer bedst, så det er vigtigt at lytte til elevernes interesser.

Jette Lentz
Forperson, Pædagogisk Psykologisk Forening

For at alle elever kan svare ærligt og engageret, når de af lærerne inddrages i, hvad god undervisning er, skal der imidlertid være opbygget et fundament og værdisyn på skolen, der hviler på trygge læringsmiljøer, hvor alle elever er velkomne uanset kultur, socialt ståsted, køn og "handicap."

Vi ved, at motiverede elever lærer bedst, så det er vigtigt at lytte til og observere elevernes interesser og kompetencer og ud fra dem arbejde med for eksempel deres læring af bogstaver og tal eller senere med problemstillinger i udskolingen i naturvidenskabelige emner, litteraturkendskab med videre.

Ofte er det mere kreative, eksperimenterende og æstetiske læreprocesser, som elever synes er spændende at lære ud fra og ikke mest ud fra skolens manualbaserede lærebogssystemer med rigtige og forkerte opgaver.

Nogle elever vil gerne uden for skolen og undersøge problemstillinger fra deres egen virkelighed og lære gennem praktiske aktiviteter, mens andre ønsker at kunne fordybe sig mere med bøger, akademiske færdigheder og individuelle opgaver.

Alt dette kræver et skolesystem, der har værdier med sig, ser på forskellighed som en styrke, har et ressourceorienteret børnesyn og veluddannede lærere, der har stor viden om gode undervisningsstrategier for den brede gruppe, inklusivt elever med yderligere behov.

Når det bøvler i klassen, er der et støttesystem og en PPR-rådgivning tæt på klassemiljøerne, der fleksibelt og nemt kan gå med ud og supervisere eller sparre med klasseteamet. Det er vigtigt, at PPR-systemet i tide kan være med til at bekæmpe afmagt hos de professionelle og forældre, som vi desværre ofte i dag ser omkring inklusion.

Dette fokus på inkluderende læringsmiljøer i skolerne betyder, at der er investeret i rammer og strukturer til, at lærere og pædagoger kan engagere sig og lære sammen med aktioner i undervisningen, samt at der er skabt tid og rammer til et fleksibelt støttesystem, der går ud og samarbejder med klasseteams om at støtte klassemiljøet og enkelte børn.

Elever som subjekter

For at dette kan blive til virkelighed i den danske folkeskole, mener jeg, at vi i pædagogikken og psykologien skal se helt bort fra, at nogle elever ikke hører til i klassen og placere problemerne i børnene eller i deres familier.

Vi skal væk fra den forståelse, at der er psykiske forhold "inde i" børnene, i hjernen, i personligheden, der dokumenterer dette syn, når vi segregerer.

Vi må se på eleverne som subjekter, der konkret beskriver til os, hvad de har brug for.

Jette Lentz
Forperson, Pædagogisk Psykologisk Forening

For at der kan ske vedvarende positive forandringer i de almindelige skoler for elever med yderligere behov, er det nødvendigt, at samfundet og lovgivning gør op med de procedurer og regler, der først skaffer skolen og lærere ressourcer, når eleven med yderligere behov kommer i fokus som et problem.

Her henvises elever og udredes, med det formål at skulle dokumentere de individuelle vanskeligheder via en psykiatrisk udredning, med henblik på at få en diagnose som forklaring på elevens vanskeligheder.

En ny tilgang i PPR og i skoler er derfor at gå væk fra den snævre fokusering og beskrivelser af individet og vores konstante søgen efter at kategorisere.

Vi må se på eleverne som subjekter, der konkret beskriver til os, hvad de har brug for – også i forhold til de professionelles analysearbejde omkring det pædagogiske miljø og strategier.

Ud fra skolens værdier og strukturer opbygges indsatser eksempelvis fra PPR "på stedet," men indsatserne sker nu ud fra procedurer og regler, der forstærker de konkrete fagfolk omkring eleverne inde i de pædagogiske miljøer.

Forældres, elevers og de professionelles (inklusivt PPR's) samlede erfaringer med indsatser for alle elever og enkelte elever bliver her et vigtigt redskab til lærernes pædagogiske handleplaner og eventuelle indstillinger til støtteressourcer i klassen.

Og ikke mindst til de tværfaglige vurderinger, som kan blive et alternativ til de traditionelle og tidskrævende individuelle pædagogiske psykologiske vurderinger.

Herved frigives der tid til flere konkrete pædagogiske og psykologiske handlinger til gavn for klassemiljøet og de enkelte elever i det.