
Trivselskommissionen konkluderer i sin rapport, at de fleste børn og unge trives. Alligevel har den moderne opdragelse fået tildelt et betydeligt ansvar for den mistrivsel, der ses hos en mindre gruppe børn og unge.
Når medierne fokuserer ensidigt på forældrenes ansvar for mistrivslen, må vi spørge os selv: Kan vi med alderssvarende og kærlige krav til alle børn skabe bedre trivsel for flere?
Kommissionens opfordringer til forældre om for eksempel at være tydelige om rammer og værdier, er væsentlige opmærksomhedspunkter i en debat om det moderne forældreskab, der kan belyse nye udfordringer og muligheder.
Mange forældre er usikre i dag, og det kan være en god ide at skabe rum for refleksion og samtale, der kan bidrage til, at forældre kan føle sig mere sikre i forældrerollen og dermed være den trygge base og vejviser for deres børn.
Men vi taber kommissionens arbejde på gulvet, hvis moderne opdragelse tildeles et for stort ansvar for den stigende mistrivsel, vi har set igennem en længere årrække.
Larm i klasserne, voldsomme konflikter i skolegården og børn, der ikke respekterer lærere som autoritet. Det kan alt sammen bidrage til mistrivsel og samtidig få os til at tænke, at børn i dag må være dårligt opdragede.
Men jeg vil opfordre debattører, politikere og fagprofessionelle til at huske, at der ikke findes en lineær sammenhæng mellem forældres opdragelse og børns trivsel og adfærd i de mange sammenhænge, børn deltager i.
Forældrene har utvivlsomt et ansvar for, at deres børn udvikler vigtige egenskaber, som Trivselskommissionen lægger vægt på - for eksempel selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse.
Som forældre kan du ikke egenhændigt sikre, at dit barn trives og fungerer inden for de rammer, de møder i dagtilbud, skole og fritid.
Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår
Børn har brug for, at deres forældre er gode rollemodeller og lærer børnene at tage hensyn til andre og ansvar for de fællesskaber, de er en del af.
Det er også forældres opgave at give deres børn tillid til, at de kan hente hjælp hos voksne, når noget bliver for svært at klare alene. For eksempel i skolegården og i klasseværelset.
Men forældre hverken kan eller skal bære opgaven alene. Alene af den grund at børn i Danmark, fra de er ganske små, tilbringer mange timer uden for hjemmet, hvor de er overladt til andre voksne.
Som forældre kan du ikke egenhændigt sikre, at dit barn trives og fungerer inden for de rammer, de møder i dagtilbud, skole og fritid. Du kan ikke bestemme, om der er voksne, der er tilgængelige og forstår, hvad børnene har brug for hjælp til.
Du er heller ikke eneansvarlig for udvikling af dit barns karakter. Barnets personlige og alsidige udvikling grundlægges de første år i samspil med voksne både i hjemmet og i dagtilbud.
Barnets muligheder for at udvikle evnen til at håndtere stress og ubehag afhænger derfor ikke kun af forældrene. De krav og forventninger, vi har til børn i vores samfund, har også en betydning.
Hvis vi fra politisk side ikke prioriterer omsorg og trygge rammer højere i dagtilbud og skoler, bliver det derfor vanskeligt for børn at udvikle de egenskaber, som ifølge Trivselskommissionen skal beskytte børn og unge mod mistrivsel.
Det er nemlig egenskaber, der udvikles i samspil med voksne, der er empatiske og nærværende og har tiden til at lytte og støtte børn i at håndtere de mange følelser og konflikter, der opstår i løbet af en dag. Voksne som er i stand til at skabe rammerne for positive fællesskaber med plads til alle.
De aktuelle udfordringer med mistrivsel viser ifølge Trivselskommissionen, at der er behov for et stærkere fokus på at understøtte børn og unges udvikling af egen karakter.
Denne understøttelse sker bedst i relationen til trygge voksne på tværs af hjem og dagtilbud, som kan samarbejde om at forstå og møde det enkelte barn og børnegruppens behov.
Problemet er, at en ensidig forståelse af forældres opdragelse som årsag til mistrivsel kan udfordre netop dette samarbejde. En ensidig forståelse kan føre til en polarisering, hvor forældre og fagprofessionelle ender med at skyde ansvaret over på hinanden.
Det er ikke noget nyt, men tværtimod en dynamik, som vi skal være varsomme med. Det bidrager nemlig ikke til at forebygge eller mindske mistrivsel — tværtimod.
Når vi placerer ansvaret hos en enkelt part, forsvinder interessen for at forstå, hvilke individuelle og kontekstuelle faktorer, der bidrager til, at nogle børn og unge ikke trives.
Selvom det vil være bekvemt at overlade al ansvaret for børns mistrivsel til forældrene, skal politikerne huske deres del af ansvaret og afsætte nok penge til at realisere Trivselskommissionens anbefalinger.
Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår
Ligesom vi undlader at interessere os for, hvad vi selv kan gøre for at skabe bedre udviklingsmuligheder for barnet.
I stedet for at udpege den moderne opdragelse som en af de primære årsager til børn og unges mistrivsel, bør vi give fagprofessionelle bedre forudsætninger for at invitere forældre til et samarbejde, hvor begge parter kan forholde sig nysgerrigt og undersøgende til, hvad det enkelte barn reagerer på og har behov for.
Derudover skal fagprofessionelle vide, hvordan de engagerer og vejleder forældre i forhold, der har betydning for børnenes fællesskaber.
Selvom det vil være bekvemt at overlade al ansvaret for børns mistrivsel til forældrene, skal politikerne huske deres del af ansvaret og afsætte nok penge til at realisere Trivselskommissionens anbefalinger.
De skal for eksempel skabe rammerne for, at voksne på tværs af hjem og dagtilbud kan understøtte børnenes udvikling og skabe bedre trivsel for flere. På den måde kan vi også hjælpe den gruppe børn, som er i særlig risiko for mistrivsel.
Og dem, hvis forældre ikke bare kan omsætte kommissionens forældreråd til praksis i en presset hverdag. Vi når ingen vegne, hvis politikerne ikke vil investere mere i børn og unge.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















