Red Barnet: En grooming-paragraf skal beskytte børn mod overgreb

Af Johanne Schmidt-Nielsen og Anne-Sofie Theilgaard
Hhv. generalsekretær og børnerettighedsjurist, Red Barnet

Straffeloven har brug for at blive opdateret, for børn er ikke godt nok beskyttet mod seksuelle overgreb, som loven ser ud i dag. 

Det er bydende nødvendigt, at dommerne får en bedre forståelse af grooming, som desværre er et stort problem.

Grooming betyder kort sagt, at en voksen manipulerer et barn og vinder dets tillid med henblik på at begå et seksuelt overgreb. Grooming har altid eksisteret, men på sociale medier har overgrebsmænd fået let adgang til børn. Det ved vi blandt andet fra vores rådgivning SletDet. 

Selvom grooming-begrebet er anerkendt, står det ikke nævnt med et ord i straffeloven. Og i retsvæsenet lader forståelsen af grooming til at være meget mangelfuld.

Vi ser for mange sager, hvor voksne dømmes for sex med mindreårige, men frikendes for at have begået seksuelle overgreb med den begrundelse, at barnet deltog frivilligt, eller at der var tale om et såkaldt "kærestelignende forhold".

Med en selvstændig grooming-paragraf kan vi sørge for, at fænomenet kommer til at stå klart for dommerne. At de får en større forståelse for den psykiske vold og manipulation, der har udspillet sig mellem offer og krænker op til det seksuelle overgreb.

Johanne Schmidt-Nielsen og Anne-Sofie Theilgaard
Hhv. generalsekretær og børnerettighedsjurist, Red Barnet

Behov for en selvstændig grooming-paragraf
Senest vakte det opsigt, da landsretten i sommer frikendte en 32-årig tidligere lærer for voldtægt af sin 13-årige elev, fordi man mente, at forholdet mellem de to var frivilligt. 

Læreren havde blandt andet fikseret pigen, før han penetrerede hende analt. Han havde forinden vundet hendes tillid gennem private snakke og Messenger-samtaler. Han havde med al sandsynlighed “groomet hende”.

For at opdatere straffeloven og dommernes forståelse af den nye virkelighed, foreslår vi for det første, at loven udstyres med en selvstændig grooming-paragraf.

I dag må anklagemyndigheden oversætte grooming til andre begreber i paragrafferne, som ikke er dækkende. Det skaber en usikker retstilstand. 

Med en selvstændig grooming-paragraf kan vi sørge for, at fænomenet kommer til at stå klart for dommerne. At de får en større forståelse for den psykiske vold og manipulation, der har udspillet sig mellem offer og krænker op til det seksuelle overgreb. 

Målet er, at grooming-sager tages mere alvorligt, og at vi ser færre domme, hvor seksuelle forhold mellem voksne og børn betegnes som frivillige.

Akuthjælp skal ikke skade barnets sag
For det andet foreslår vi at hæve aldersgrænsen for, hvornår der automatisk dømmes for voldtægt af mindreårige fra de nuværende 12 til 15 år. 

Vi ønsker dermed at styrke beskyttelsen af 12-, 13- og 14-årige. Det er dog samtidig klart, at der er særlige hensyn at tage, når der for eksempel er tale om en 14-årig og en 16-årig, som er kærester, og hvor begge samtykker til samlejet. 

Derfor er vores forslag, at bestemmelsen kun gælder, når gerningsmanden er over 18 år. Altså voksen i juridisk forstand. Anklagemyndigheden vil naturligvis, som i alle andre sager, ud fra en konkret vurdering kunne give et tiltalefrafald.

Endelig foreslår vi at efteruddanne landets dommere. Ikke bare i hvad grooming er, men også i hvordan der arbejdes i de nationale børnehuse. 

I lærersagen mente flere blandt dommere og nævninger, at nogle af den 13-årige piges vidneforklaringer ikke kunne tillægges bevisværdi, fordi hun, inden hun afgav dem, havde modtaget krisehjælp i et børnehus.

Det tyder på, at dommerne ikke er klar over, at børnehusene er oprettet netop med det formål at håndtere sager om vold og overgreb mod børn på en måde, så fagpersoner fra kommuner og andre myndigheder ikke ved en fejl kommer til at modarbejde politiets efterforskning. 

Den forståelse skal på plads, for børns ret til akut krisehjælp må aldrig kunne skade bevisførelsen og dermed deres sag.