Selveje Danmark og Lokk: Et takstloft skal anderkende krisecentrenes hjælp til voldsudsatte børn 

Indsatser til voldsudsatte børn   

Statsministeren kalder sig selv for børnenes statsminister og proklamerede i sin nytårstale, at hun vil hjælpe børn, der lever i udsathed. Også justitsministeren har politisk fokus på bedre indsatser til børn, der lever med vold i familien. Både fordi det samfundsmæssigt er dyrt, men også fordi det er det rigtige at gøre. Alligevel udsættes hvert femte barn i Danmark for vold i hjemmet.

Hvis vi skal bryde voldens cirkel, er børnene en afgørende brik for, at dette kan lykkes.

Vi skal anerkende, at børn ikke bare er ’medfølgende’ på krisecenter, men også er mennesker, der har været udsat for vold og derfor også har behov for hjælp og støtte til at bryde med volden – det kalder på solide faglige indsatser.

I lovgivningen står børn beskrevet som ’medfølgende’ på krisecenter. Men desværre har 96 procent af alle børn på krisecenter selv været udsat for eller overværet vold.

Jon Krog og Laura Kirch Kirkegaard
Hhv. branchedirektør, Selveje Danmark og direktør, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk)

Lige nu forhandler politikerne om politiske forslag til et takstloft på krisecentre.

Arbejdet med børn på krisecenter er omfattende og fagligt krævende. Man kan frygte, at indførelse af et sådant takstloft vil gøre det sværere at få betaling for arbejdet med børn på krisecenter indenfor den afsatte beløbsramme.

Men børnene har brug for hjælp. Her er vores pointer til, hvordan vi sikrer, at børn får den hjælp og den støtte som de har behov for – og burde have ret til.

a) Børn skal skrives ind i servicelovens paragraf 109 som selvstændige mennesker

I lovgivningen står børn beskrevet som ’medfølgende’ på krisecenter. Men desværre har 96 procent af alle børn på krisecenter selv været udsat for eller overværet vold. Børn er derfor lige så meget ofre som den forælder, de flytter på krisecenter med. Det bør loven anerkende.

b) Særskilt takst for børn på krisecenter

Hvis vi ønsker, at børn på krisecenter også skal have den rette hjælp, så skal krisecentrene kunne lægge et beløb ovenpå (grund)taksten. For at modtage tillægget skal vi stille krav til krisecentrene om dokumenteret faglighed.

c) Støtte efter endt ophold

Børn og familier har ofte stort behov for hjælp, når de forlader krisecentrets trygge rammer. De skal have en hverdag i institution eller skole, og de skal måske igen opbygge en relation til den forælder, som de har været flyttet fra. Derfor bør børn og familier have ret til at kunne få støtte og hjælp i en periode efter fraflytning, så de ikke bliver sluppet helt.

Økonomiske rammer til at kunne hjælpe 

En tryg barndom er afgørende for et godt ungdoms- og voksenliv.

Mange svigt i barndommen viser sig ofte senere i livet som reproduktion af voldelige mønstre, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, somatiske og psykiske lidelser og ultimativt tidlig død.

Hvis vi ønsker at nedbringe udgifterne til det specialiserede socialområde, så er forebyggelse og de rette indsatser helt afgørende. Det kan vi blandt andet gøre ved at hjælpe børn og familier bedre under og lige efter et ophold på krisecenter.

Derfor giver det på alle måder god mening at give krisecentrene de økonomiske rammer, der skal til for at hjælpe disse børn til at bryde med volden, og samtidig sikre børn en langt tryggere barndom.