VIA: Børnefællesskaber fylder ikke nok i det pædagogiske arbejde

Fornyelig blev det første nationale undersøgelse af 0-2 års området præsenteret, og resultaterne er ikke opløftende. Den ovenstående case stammer fra en undersøgelse af 0-2 års området foretaget af VIA UC.

Det eksemplificerer, hvor betydningsfulde pædagogerne er i skabelsen af de børnefællesskaber, som er en af grundstenene i de danske dagtilbud. Her lykkes det, men den nationale undersøgelse peger på, at det halter mange andre steder.

Fra hjem til dagtilbud

Det er vigtigt for alle børn at have gode relationer til andre børn og voksne. Det er særlig væsentligt for de børn, der ikke har de relationer, når de kommer fra hjem til dagtilbud.

Det er vigtigt for alle børn at have gode relationer til andre børn og voksne

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Dagtilbuddene skal understøtte børn i udsatte positioner, og når den nationale kvalitetsundersøgelse konkluderer, at dette sker for få steder, så hænger det blandt andet sammen med, at det pædagogiske arbejde i for lille udstrækning omfatter børnefællesskaber.

Der lader til at være et fornuftigt blik for barn-voksen-relationer, og den er også vigtig. Tilsvarende vigtig er dog også børnenes indbyrdes relationer.

Der har i mange år været meget fokus på det, man kan kalde tilknytningspædagogik, hvor interaktionerne mellem børn og voksne skal være præget af omsorg, empati og sensitivitet.

En god tilknytning mellem pædagog og barn er grundlæggende for et barns trivsel i dagtilbud. Men børns inklusion og deltagelse i børnefællesskaber er også afgørende for deres trivsel, fordi børn kan give hinanden noget, som voksne ikke kan give børn, nemlig leg, sjov, omsorg, spænding og kropslighed.

Børn er som udgangspunkt ofte interesseret i hinanden og kan blive en slags mentorer for hinanden. En anden case fra VIA UCs undersøgelse af 0-2 års området viser det.

Børnefællesskaber

En ældre pige, cirka 24 måneder er meget interesseret i en ny pige, som er ny i vuggestuen. Den ældre cirkler omkring den nye pige, på et tidspunkt, og de ser begge glade ud.

Den ældre pige bliver derefter placeret ved siden af den nye pige, da de spiser, og det er tydeligvis med til at gøre den nye pige tryg.

Når der nu er mange gode eksempler på pædagogisk praksis, der omfatter børnefællesskaber, hvor halter det så? Når kvaliteten kan variere meget inden for en kommune eller sågar fra stue til stue på en institution, så er det selvsagt foruroligende.

For børn i udsatte positioner er deltagelse i et børnefællesskab helt afgørende for deres trivsel, læring og udvikling

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Men det perspektivrige ved kvalitetsundersøgelsen er, at der kan gøres noget, og at det er et stort forandringspotentiale hos institutioner og pædagoger. Det kalder blandt andet på en styrket pædagogfaglig ledelse.

Gode erfaringer og eksempler på pædagogisk arbejde, der understøtter børnefællesskaber kan med fordel bringes i spil på tværs af stuer eller institutioner. Ikke som noget der kopieres, men fungerer som grundlag for inspiration og refleksion.

Der kan også deles erfaringer om, hvordan barn og forældre introduceres til dagtilbuddet, det vil sige, har barnet for eksempel mulighed for at møde nogle af de andre børn på forbesøg og blive en lille smule bekendt med lokaler, legetøj og børn og voksne?

Og er forældre opmærksomme på, hvordan de også kan støtte barnet deltagelse i børnefællesskaber ved at tale om og med de andre børn, og måske lave legeaftaler?

Ny pædagoguddannelse

Hvis man skal lade sig inspirere af andres viden, og hvordan den kan komme til at spille en rolle for ens egen praksis, så kræver det typer af rum, hvor viden kan bringes på bordet og drøftes blandt det pædagogiske personale og lederne.

Det kræver ligeledes en styrket uddannelsesindsats. Den danske pædagoguddannelse er funderet på gode værdier som demokrati og dannelse. Også ud fra børnenes perspektiver så de netop inddrages og får lov til at lege på egne præmisser.

Der mangler dog både national og international viden om, hvordan børnefællesskaber for de helt små børn kan understøttes af pædagoger, og den viden skal ind i pædagoguddannelsen.

Samspil mellem støtte og frihed og mellem individ og fællesskab er nogle af de dilemmaer, der kan styrkes i en kommende ny pædagoguddannelse.

Der lader til at være en sammenhæng mellem kvalitet og tilstedeværelse af uddannede pædagoger. Uddannelse betyder noget, og her er der måske en af fundene i kvalitetsrapporten, som der ikke er snuptagsløsninger i forhold til.

Der mangler uddannet pædagogiske personale, og fremskrivningerne får det ikke til at lysne forude. Der må sættes ind en national strategi i forhold til efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale i dagtilbud, der endnu ikke har en pædagoguddannelse.

For børn i udsatte positioner er deltagelse i et børnefællesskab helt afgørende for deres trivsel, læring og udvikling. Dagtilbud giver disse børn en mulighed for at få venner, tilegne sig viden, opleve sig forstået, set og hørt.

Kvalitetsrapporten er bærer af dette perspektiv, og den understreger vigtigheden af en styrkelse af viden og erfaringsudveksling, stærkere fokus på 0-2 årige børn i pædagoguddannelsen, krav til tilstrækkelig normering også i ydertider af den daglige åbning samt forøget forskning i små børns børnefællesskaber.

Der er masser af gode anbefalinger til, hvad der skal gøres politisk og uddannelsesmæssigt.