Børne- og Undervisningsudvalget spørger børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelse af 24/9-25 fra Pædagogisk LæringsCenterForening

Det fremgår af henvendelsen fra Pædagogisk LæringsCenterForening, at foreningen hilser intentionen bag navneændringen fra ”pædagogisk læringscenter” til ”skolebibliotek” velkommen, men at foreningen ønsker, at lovforslaget skal indeholde en række yderligere elementer, der ifølge foreningen skal sikre, at intentionerne bag lovforslaget kan realiseres. Foreningen har ifm. den offentlige høring også afgivet høringssvar, som afspejler foreningens synspunkter, og som også er vedlagt som bilag til henvendelsen.

For så vidt angår foreningens ønske om, at det bør fremgå af folkeskoleloven, at hver skole skal have et fysisk skolebibliotek, hvor der skal være adgang til en aktuel bogsamling og digitale materialer, kan jeg oplyse, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det pædagogiske læringscenter/skolebiblioteket iht. folkeskoleloven er en funktion, der skal varetages på skolerne, og det er ikke hensigten med lovforslaget at stille krav om fysisk placering på skolen. Jeg henviser i øvrigt til min snarligt kommende besvarelse af BUU alm. del - spørgsmål 27.

For så vidt angår det anførte om, at det bør stilles som et lovkrav, at ansvaret for og opgaverne på skolebiblioteket varetages af lærere med relevant didaktisk, pædagogisk og faglig efteruddannelse, bemærker jeg, at det i den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen fra den 7. juni 2013 blev aftalt, at det daværende krav om, at det kun var lærere på skolen, der kunne varetage skolebibliotekets funktion og opgaver (daværende betegnelse), skulle bortfalde, hvorefter lærerkvalifikationskravet blev ophævet den 1. august 2014 med ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkeskolens pædagogiske læringscentre. Det skete som et led i ambitionen om at regelforenkle og afbureaukratisere Børne- og Undervisningsministeriet 17. november 2025 Sagsnr.: 25/29495 OFFENTLIG jeg går derfor ikke ind for at genindføre et sådant formelt uddannelseskrav. Det er og bør fortsat være en lokal beslutning at sikre, at det pædagogiske læringscenters funktion og opgaver varetages af medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer. Efter folkeskoleloven hører det pædagogiske læringscenter under skolens leder, og skolelederen har derfor ret og pligt til inden for rammerne af folkeskolelovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger at organisere og tilrettelægge varetagelsen af det pædagogiske læringscenters funktion og opgaver. Det ændrer lovforslaget ikke ved. Det handler om sammen at få det bedste ud af den viden og de kompetencer, der er på skolerne, herunder i samarbejde med folkebiblioteket.

For så vidt angår det anførte om, at det bør fremgå af folkeskoleloven, at skolebiblioteket er en integreret del af skolens udviklingsarbejde, kan jeg oplyse, at det allerede fremgår af lovteksten til den foreslåede bestemJeg mener derfor, at jeg allerede har taget højde for foreningens forslag herom i lovforslaget, og skolebiblioteksfunktionen vil således med lovforslaget fortsat have en central plads i forhold til at understøtte skoleudvikling.

Foreningen anfører endeligt, at folkeskoleloven bør åbne for bredere samarbejder end samarbejder med folkebiblioteket, og at det bør anføres i lovteksten, ”at skolebiblioteket samarbejder med idræts-, forenings- og kulturlivet – herunder folkebiblioteket”. Jeg bemærker hertil, at der ikke er noget til hindrer for, at man lokalt beslutter, at skolebiblioteket understøtter samarbejder med fx det lokale idræts-, kultur-, og foreningsliv.

Jeg kan i øvrigt henvise til det oversendte høringsnotat af 9. oktober 2025, jf. L 35 – Bilag 1 (folketingsåret 2025-26), samt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Henvendelsen fra Pædagogisk LæringsCenterForening giver mig derfor ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag til det fremsatte lovforslag.

Side