Debat

Arkitekter: Farvel til byen som vi kender den

DEBAT: Årets mest læste debatindlæg på Altinget: by og bolig er fra direktøren i Arkitektforeningen, Jesper Pagh. Han skrev, at reglerne om større dagligvarebutikker kan betyde et endeligt opgør med befolkningssammensætningerne i byerne.

Forslagene om at ændre på reglerne for størrelse og placering af udvalgs- og dagligvarebutikker vil betyde en opblomstring af store kæder på bekostning af mindre, lokale handlende og det deraf følgende liv i bymidterne. Det mener Jesper Pagh, direktør for Arkitektforeningen.
Forslagene om at ændre på reglerne for størrelse og placering af udvalgs- og dagligvarebutikker vil betyde en opblomstring af store kæder på bekostning af mindre, lokale handlende og det deraf følgende liv i bymidterne. Det mener Jesper Pagh, direktør for Arkitektforeningen.Foto: PR-foto/Stamers kontor
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Pagh
Direktør, Arkitektforeningen

Blandede byer er ikke nødvendigvis den hurtigste vej til økonomisk vækst, men de er helt nødvendige for samfundets sammenhængskraft. Derfor er det alarmerende, at flere af regeringens forslag til ændringer af planloven vil true ikke blot de mindre bysamfund, men også bringe selv mellemstore købstæder i provinsen i fare, mens de større byer vil blive endnu mere opdelt efter økonomisk formåen, end tilfældet er i dag.

Forslagene om at ændre på reglerne for størrelse og placering af udvalgs- og dagligvarebutikker vil betyde en opblomstring af store kæder på bekostning af mindre, lokale handlende og det deraf følgende liv i bymidterne. Det skal bidrage til et større udvalg og billigere varer, er begrundelsen – men prisen kan blive endog meget høj.

Både små og store byer påvirkes
Det er nemlig i praksis ofte ikke sådan, som det forudsættes i forslaget, at det er kommunerne, som bestemmer, hvor og i hvilket omfang, der gives mulighed for større dagligvarebutikker, aflastningsområder og store udvalgsvarebutikker. Det er investorer og supermarkedskæder, som kommer til kommunen med deres ønsker – og det kræver en modig kommunalbestyrelse at sige nej til et sådant tilbud om udefrakommende investeringer – om det passer ind i kommunens planer eller ej.

Mens al faglig opmærksomhed er rettet mod, hvordan vi skaber sammenhængende, integrerede byer og byområder, peger regeringens forslag i den stik modsatte retning; mod øget funktionsopdeling og segregering.

Jesper Pagh
Direktør, Arkitektforeningen

Men hvad nytter det, at der er gode tilbud uden for byen, hvis man bor midt inde i den og ikke selv er mobil i et omfang, som giver adgang til dem? Købmanden er lukket, skobutikken flyttet ud i centeret, og den lokale brugs er blevet til et supermarked ude ved ringvejen. Og bor man i en mindre by, må man tage turen ind til den nærmeste større by, når der skal købes en liter mælk. Hvis man kan.

Disse forslag vil først og fremmest ramme mindre byer og bysamfund – hvoraf en stor del med de foreslåede ændringer endegyldigt vil forsvinde.

De store byer går dog ikke ram forbi. Samtidig ønsker man at fjerne den regel, der giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 procent almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Dermed fjerner man et stærkt redskab til at understøtte en blandet beboersammensætning i særligt de store byer, hvor kvadratmeterpriserne i stigende grad gør det vanskeligt for andre end den øvre middelklasse og opefter at erhverve sig en rimelig bolig.

Til skade for hele samfundet
Mens al faglig opmærksomhed er rettet mod, hvordan vi skaber sammenhængende, integrerede byer og byområder, peger regeringens forslag i den stik modsatte retning; mod øget funktionsopdeling og segregering. Det er ikke bare ærgerligt for købmanden og de, der gerne vil bo alment – det vil være til skade for hele samfundet.

Byen er nemlig ikke blot et sted, vi opsøger for at handle dagligvarer, gå i teatret og deslige. Den udgør også – stadig i dag, hvor vi har landsdækkende TV og internet – en vigtig del af den offentlige sfære. Når vi mødes i det offentlige rum er samfundets normer hele tiden til forhandling.

Det er her, vi forstår og accepterer piercinger, hanekamme, fuldskæg, piger med kort hår, drenge med langt, cowboybukser og gummisko, andre hudfarver og seksuelle præferencer end vores egen som noget, der kan findes i samfundet på én og samme tid som os selv. Dette kan kun finde sted, hvor alle har fri og lige adgang – og i den fysiske verden er det i byen. Ikke kun i den store by – også i den lille – men det kan kun finde sted i byen.

Den yderste konsekvens af regeringens forslag er et farvel til byen, som vi kender den, og dermed også til den forhandling af normer uden hvilken vi vil have etableret en fabrik for udvikling af parallelsamfund – det stik modsatte af, hvad alle er enige om, er ønskeligt.

Dette indlæg blev i første omgang bragt 24. februar 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Pagh

Stadsarkitekt, Rødovre Kommune
ph.d. (KADK 2019), cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2002)

0:000:00