Peter Loft: Udflytning af uddannelser vil kunne gavne de afsides kommuner

DEBAT: Vi har allerede foretaget udflytning af statslige arbejdspladser. Hvorfor ikke gøre sig lignende overvejelser om en spredning af uddannelsesmuligheder i Danmark, spørger Peter Loft, kommunaldirektør, Bornholms Regionskommune.

Af Peter Loft
Kommunaldirektør, Bornholms Regionskommune

I Altingets spalter har der gennem de seneste par år været skrevet en hel del om den statslige udflytning af arbejdspladser. Jeg har også selv tidligere ytret mig om denne beslutning, men det var på et tidspunkt, hvor min tilgang var helt igennem teoretisk.  

Siden da er jeg blevet ansat i Bornholms Regionskommune. Det har ikke ændret mit syn på ideen, men det har givet mig en større indsigt i, hvad nye arbejdspladser kan betyde for modtagerkommunen.

Hidtil har betydningen for Bornholm af de statslige udflytninger været beskeden, hvilket formentlig skal tilskrives det forhold, at der foreløbig kun er overflyttet fem medarbejdere – i form af sekretariatet for Rådet for socialt udsatte. Men dels kan der jo komme flere i forbindelse med de forestående runder; dels skal betydningen af udflytningerne på modtagerlokaliteterne generelt ikke undervurderes.

Faldende befolkningstal
Mange af de mere eller mindre problematiske forhold, som Bornholm – formentlig i lighed med mange andre kommuner – døjer med, har direkte sammenhæng med, at vi er for få. Erhvervslivet er i fremgang, mens befolkningstallet er i tilbagegang, hvilket skaber en risiko for mangel på arbejdskraft i flere centrale erhverv. Der er mange ældre på Bornholm, og den demografiske udvikling bliver stadig mere skæv.

Udgifterne til forskellige former for offentlig forsorg andrager en stigende del af de offentlige budgetter. Derfor er det vigtigt at øge tilflytningen til Bornholm. Det vil hjælpe på demografien; det vil give flere personer i den arbejdsdygtige alder, og det vil forøge kommunens indtægter. Hertil kommer den øgede dynamik, som flere og nye borgere med flere børn i skolerne skaber.

Flere års negativ udvikling ser ud til at være vendt nu, og vi nærer et forsigtigt håb om, at befolkningstallet stiger i 2017 for første gang i lange tider. Skal man tiltrække nye borgere, er det også et glimrende udgangspunkt at have mangel på arbejdskraft. Uden jobtilbud, ingen tilflytning. Derfor har vi brug for, at der hele tiden er efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket udflytning af statslige arbejdspladser vil hjælpe på.

Dertil kommer, at der ikke er ret mange akademiske stillinger på Bornholm. Det kan være et problem, hvis der er et job til den ene ægtefælle, men intet der passer til den anden ægtefælles uddannelse. Også her vil en tilførsel af nye, statslige arbejdspladser være en håndsrækning.

Uddannelserne skal ud i landet
Men den allerstørste håndsrækning, man kunne række de mere afsides beliggende kommuner, vil være flere uddannelsesmuligheder.

Den måned hvert år, hvor flest borgere forlader Bornholm, er august. Det er især de mange unge, der forlader øen for at tage en uddannelse på ”fastlandet”. Det er ikke i sig selv et problem, tværtimod.

Derimod er det et problem, at ikke ret mange vender tilbage. Hvis der var flere uddannelser på Bornholm, kunne det dels reducere fraflytningen, dels ville vi kunne tiltrække unge udefra, som måske under forløbet  får smag for de bornholmske kvaliteter. Særligt interessant ville det være, hvis der var specifikke uddannelser, som naturligt kunne placeres her, og som kun kunne tages på Bornholm.

På Bornholm er der flere uddannelser, som vi på grund af det spinkle befolkningstal har problemer med at opretholde. Taxametertaksten tager ikke hensyn til de særlige omkostninger, der er forbundet med at udbyde uddannelser til små hold.  Fjernundervisning kunne være et attraktivt tilbud til de bornholmske unge, men det vil formentlig stille krav om, at man fra bornholmsk side understøtter de digitalt uddannelsessøgende med for eksempel en facilitator.

Som lovgivningen er indrettet kan vi kun understøtte digitale uddannelsestilbud, der udbydes af en uddannelsesinstitution i Region Hovedstaden. På grund af den store befolkningstæthed her er der imidlertid stort set ingen tilbud.

Gotland kan tjene som eksempel
På Bornholm sammenligner vi ofte med forholdene på Gotland. Øerne har omtrent lige stor befolkning, og de ligger begge ret langt fra det øvrige land. Visby på Gotland har eget universitet – i dag som et campus under Uppsala Universitet. Her uddannes årligt cirka 6.000 studerende, svarende til 2.100 helårsstuderende i blandt andet humaniora, samfundsvidenskab, jura samt kunst og musik. Campus Gotland har også et antal uddannelser, som kun udbydes dér; eksempelvis uddannelser i spildesign, kulturbevarelse og energiteknik med særlig fokus på vindkraft.

Det kunne være spændende, om man kunne begynde at gøre sig lignende overvejelser om en spredning af uddannelsesmulighederne i Danmark. Det ville i hvert fald være til gavn for en kommune som Bornholm.

.....

Peter Loft er 60 år. Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980 og blev i samme år ansat i Skatteministeriet. Han blev departementschef i Skatteministeriet i 1993. Han blev hjemsendt i 2012. Peter Loft er Kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune og adjungeret professor på CBS. Peter Loft har udgivet bøgerne "Behøver det at være så indviklet" (2015) og "Hvem har ansvaret" (2016), sidstnævnte sammen med Jørgen Rosted.

Forrige artikel Ny temadebat: Skal der mere hjælp til at vælte huse i landområderne? Ny temadebat: Skal der mere hjælp til at vælte huse i landområderne? Næste artikel Konservative: Nedrivningspuljen kan hjælpe med at få tilflyttere til landet Konservative: Nedrivningspuljen kan hjælpe med at få tilflyttere til landet