Bliv abonnent
Annonce
Debat

2030-panelet: Vi mangler en strategi for cirkulære offentlige indkøb. Det må den kommende regering ændre på

Vi får ikke en cirkulær omstilling af byggeriet uden at styre materialestrømmene gennem offentlige indkøb, skriver Lene Dammand Lund, Lisbeth Trinskjær og Jesper Nygård.
Vi får ikke en cirkulær omstilling af byggeriet uden at styre materialestrømmene gennem offentlige indkøb, skriver Lene Dammand Lund, Lisbeth Trinskjær og Jesper Nygård.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
18. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arkitekturpolitikken fortjener ros for at være sjældent klar og for at give en tiltrængt vision for udviklingen. Men visioner alene bygger ikke i Danmark. Handling og udbud gør.

Derfor er Danmarks nye arkitekturpolitik, der blev lanceret tilbage i november 2025, både tiltrængt og utilstrækkelig. Politikken er helhedsorienteret og adresserer de steder og verdensmål, hvor Danmark er mest udfordret: et højt ressourceforbrug og et massivt pres på naturen – både til lands og til vands.

Og oven i det blev politikken endda til blandt tre ministre – Jakob Engel-Schmidt (M), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Morten Dahlin (V) – der formåede at arbejde sammen uden at falde over hinandens ressortområder.

Læs også

Retningen er rigtig. Ambitionen er stærk. Timingen god.

Men uden en national strategi for cirkulære indkøb forbliver arkitekturpolitikken mest af alt en politisk ønskeseddel svøbt i skåltaler.

Så her er en stor opfordring til, at en ny regering med det samme tager fat på at få udarbejdet en national strategi for cirkulære indkøb.

Offentlige indkøb kan drive efterspørgslen

Arkitekturpolitikken peger på “genbrug af materialer”, “cirkulære metoder”, “plads til natur og en ny æstetik”, der passer til en tid med klimakrise – præcis den helhedstænkning og vision, som bæredygtig omstilling kræver.

Problemet er blot, at det i praksis ikke er politiske visioner, der afgør, hvordan vi bygger, men de udbud og indkøb, som kommuner, regioner og staten arbejder efter.

Så længe offentlige bygherrer primært belønner laveste pris frem for lang levetid, genbrug og cirkularitet, vil byggeriet fortsætte lineært. Ikke fordi viljen mangler, men fordi styringen peger i en anden retning.

Hvis ingen var gået foran og efterspurgt el-drevne busser, så havde virksomhederne ikke produceret disse.

Lene Dammand Lund, Lisbeth Trinskjær og Jesper Nygård
Medlemmer af 2030-panelet

Arkitekturpolitikken kan pege fremad, men uden at indkøbssystemet følger med, trækker resten af systemet baglæns.

Det er et mønster, 2030-panelet genkender på tværs af vores arbejde. Uanset om emnet er byggeri, forbrug eller natur, er der bred opbakning til forandring – men manglende politisk rammesætning gør den svær at realisere i praksis. Især for dem, der sidder med ansvaret for udbuddene.

Når det offentlige køber ind for 442 milliarder kroner om året – og dermed kan drive efterspørgslen efter genbrugsmaterialer, cirkulære byggeløsninger og produkter med lang levetid – er det et af vores stærkeste redskaber til at fremme den cirkulære omstilling.

Alligevel har Danmark fortsat ingen samlet national strategi for cirkulære offentlige indkøb med klare mål og krav.

Andre lande har for længst erkendt sammenhængen

Frankrig har forpligtet stat og kommuner til, at en stigende del af indkøbene skal være genbrugte eller genanvendelige. Sverige har vedtaget en national handlingsplan for cirkulære og fossilfri indkøb og samtidig investeret i de strukturer og kompetencer, der gør det muligt for indkøbere at lykkes i praksis.

Fællesnævneren er enkel: Ingen cirkulær omstilling uden styring af materialestrømme. Og ingen styring af materialestrømme uden offentlige indkøb.

Det offentlige indkøb kan gennem efterspørgsel skabe et grundlag for et mere optimalt udbud. Nogle gange vil de nye produkter have en marginalt højere pris – men når efterspørgslen stiger, så vil større volumen også skabe bedre og lavere priser.

Så kære ministre i den kommende regering. Den nye arkitekturpolitik viser, at I tør tænke langsigtet. Nu mangler det blot at sikre, at den også kan realiseres og bygges.

Lene Dammand Lund, Lisbeth Trinskjær og Jesper Nygård
Medlemmer af 2030-panelet

Hvis ingen var gået foran og efterspurgt el-drevne busser, så havde virksomhederne ikke produceret disse – og dermed havde der i dag alene været dieseldrevne busser.

Med arkitekturpolitikken har Danmark taget et vigtigt første skridt. Det næste er oplagt:

Hvis ambitionerne skal omsættes til virkelighed, må den nye regering efter Folketingsvalget fastholde fokus på at få lavet en handlingsplan for cirkulær økonomi, som indeholder en national strategi for cirkulære offentlige indkøb med klare mål, en langsigtet ramme og konkrete værktøjer til dem, der skal føre politikken ud i livet.

Politik kræver mere end visioner – den kræver, at vi bruger, og tør gentænke, de styringsværktøjer, vi allerede har.

Når der ikke stilles klare krav til offentlige indkøb, mangler arkitekturpolitikken netop dét greb, der kan omsætte ambitioner til handling, og dermed risikerer den at ende dér, hvor alt for mange gode intentioner havner: i glittede rapporter, der samler støv i ministeriernes arkiver.

Så kære ministre i den kommende regering. Den nye arkitekturpolitik viser, at I tør tænke langsigtet. Nu mangler det blot at sikre, at den også kan realiseres og bygges.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026