Om  
Peder Baltzer
Jørgen Litske Petersen

Stadsarkitekt i Aalborg fratræder efter skandalesager

Stadsarkitekt i by- og landskab-forvaltningen i Aalborg Kommune Peder Baltzer afskediges som følge af sin rolle i en række sager om ulovlige og skævvredne udbygningsaftaler i kommunen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Gennem et årti fra 2011 til 2021 har Aalborg Kommune haft høje ambitioner om byudvikling kommunale indhug i grundejeres områder til at udvide byzoner og sommerhusområder. Det har bragt i alt 57 sager om udbygningsaftaler i et kritisk søgelys. Og det har vist sig at være med rette.

En advokatundersøgelse slog i december på baggrund af en gennemgang af 27 ud af de 57 sager fast, at hovedparten af sagerne var "kritiske" med ulovlig praksis. Og det får nu konsekvenser i kommunens by- og landskab-forvaltning.

Stadsarkitekt og topchef i forvaltningen Peder Baltzer bliver fritstillet med omgående virkning. Det bekræfter Jørgen Litske Petersen, direktør i by- og landskabsforvaltningen, over for B.T.

Peder Baltzer har sammen med en anden chef i forvaltningen været hjemsendt siden undersøgelsens konklusioner kom frem i lyset i december. Det skyldtes, at Peder Baltzer havde det administrative ansvar for Aalborg Kommunes forkerte brug af udbygningsaftaler.

Han vender nu definitivt ikke tilbage. Kommunen har indgået en gensidig aftale om fratrædelse 31. marts 2023. Indtil da er han fritstillet med løn.

Undersøgelsen af suspekt praksis

By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune fattede tilbage i 2021 mistanke om, at de seneste ti års udbygningsaftaler mellem kommunen og grundejere ikke gik efter bogen. Tværtimod har aftalerne været præget af pres og uretmæssige motiver.

Den økonomiske motivation lod til at trumfe hensyn til grundejernes såkaldte frihedsbetingelse til at indgå aftaler. 

"På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde (...) samt for områder i landzone," lyder det omdiskuterede krav i Planlovens § 21b, stk. 1.

Undersøgelsen afslører, at en række af kommunens sådanne aftaler er kommet på kommunens opfordring, hvilket altså er i strid med loven.

Undersøgelsen af sagerne konkluderer samlet set, at de restlige rammer har været systematiske skævvredne med initiativer fra kommunen, der har været båret af økonomiske incitamenter, og at grundejere i processen har kunnet opleve et pres for at acceptere en udbygningsaftale.

Der bliver nu sat punktum i den sag med afskedigelsen af en af de store hovedroller i sagerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Baltzer

Stadsarkitekt, Aalborg Kommune

Jørgen Litske Petersen

fhv. fungerende direktør, By og Land, Aalborg Kommune
Cand. oecon., Aarhus Universitet

0:000:00