Ældre Sagen: Skab klarhed om boligydelsen

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Debatten om boligydelsen kort før jul viste, hvor kompleks dansk ældrepolitik er, og at der er et stort behov for at oplyse borgere og politikere om ældres privatøkonomi. Inden regeringen og forligspartierne sætter sig sammen for ”i ro og mag”, som finansministeren har udtrykt det, at se på lovforslaget til foråret, vil Ældre Sagen derfor gerne bidrage til oplysningsarbejdet.

Lovforslaget rammer de svageste
Ældre Sagen har igen og igen peget på, at boligydelsen er en af de sociale ydelser, som rammer mest præcist, og det understøtter en analyse foretaget af ATP. Boligydelsen er en grundpille i dansk ældrepolitik og hænger nøje sammen med både almenboligloven, som skal sikre ordentlige boliger til ældre med særlige behov – og med folkepensionens relativt lave niveau. Ydelsen bidrager i dag til at give ældre med behov for pleje og med lave indkomster råd til at bo i selv dyre plejeboliger, som kun anvises af kommunerne til ældre, som har brug for pleje.

Når regeringen derfor foreslår besparelser med argumentet om at skære i støtten til dem, der har penge nok, og som ikke har behov for støtte, så kan det altså dokumenteres, at det er selvmodsigende: Lovforslaget rammer de svageste i vores samfund: Svækkede ældre med behov for pleje, for det er dem, boligydelsen er beregnet til at hjælpe.

Hvor mange mister penge
Da bølgerne gik højest om lovforslagets sociale slagside, blev det flere gange nævnt i medierne, at 22.500 pensionister med en indkomst under 150.000 kr. ville blive ramt. Men virkeligheden er, at folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg til en enlig udgør 149.544 kr. i 2016 før skat. Regner man ATP med, som de fleste får efter et langt liv på arbejdsmarkedet, er der ikke mange folkepensionister, der har under 150.000 kr. i husstandsindkomst, hvis de har optjent ret til fuld dansk folkepension.

Pointe ét: Hvis regeringen og forligspartierne har sigtet efter at friholde pensionister, der kun har ”folkepensionen og ATP”, så er det antal, der skal friholdes, meget højere, viser Ældre Sagens beregninger.

Når regeringen derfor foreslår besparelser med argumentet om at skære i støtten til dem, der har penge nok, og som ikke har behov for støtte, så kan det altså dokumenteres, at det er selvmodsigende.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Pointe to: Politikerne taler altså om mennesker, hvis husstandsindkomst FØR skat ligger så lavt som under 200.000 kr. om året. Dem vil man nu fratage en social ydelse til nogle af samfundets svageste for at finde penge på statsbudgettet til andre politikområder.

Pointe tre: Finansministeriet har på intet tidspunkt vist regnestykket for plejeboliger. Samtidig udelades virkningen for plejeboliger efter 2020 med en fodnote, og i øvrigt skjules virkningen i gennemsnitsberegninger.

Lavere huslejer i plejeboliger
Et andet problem er lovforslagets oplæg til at ændre prisreguleringen af huslejer til pristalsregulering. Det blev af flere ordførere fremstillet, som om det sikrer, at man kan forbruge det samme, men det er ikke rigtigt. Huslejerne stiger mere end de gennemsnitlige forbrugerpriser. Det fremgår både af eksempler, Dansk Folkeparti har bragt frem, og af beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 36 til L67. Hvis man vil give boligydelsesmodtagerne mulighed for at ”købe” det samme, skal man regulere boligydelsen i takt med huslejerne, ellers udhules pensionisternes forbrugsmuligheder systematisk.

Regeringen har argumenteret med, at andre sociale ydelser også er blevet ændret til at skulle reguleres efter prisudviklingen i stedet for med satsreguleringen i forbindelse med den skattereform, der blev vedtaget i 2012. Netop folkepensionen blev imidlertid undtaget fra den lavere regulering, bortset fra de pensionister, der kun får folkepensionens grundbeløb. Det skete med stemmer fra V og K.

Endelig har regeringen tilkendegivet, at man vil arbejde for at sænke huslejen på plejeboliger. Ideen er principielt sympatisk, men realiteterne er bare med de regler og kvalitetskrav, som regulerer nybyggeri af ældre- og plejeboliger, at vi i Ældre Sagen har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Vi er stærkt tvivlende over for, om det kan ske uden kvalitetsforringelser. Og vi tror slet ikke på, at man kan finde besparelser i den størrelsesorden, som regeringen og forligspartierne er ude efter.

Skab klarhed over konsekvenserne af lovforslaget
Mens vi afventer næste runde om boligydelsen, foreslår Ældre Sagen, at regeringen bruger grundlaget for Udbetaling Danmarks udbetalinger kort før jul til at analysere de reelle konsekvenser af lovforslaget om boligydelsen. Vi opfordrer alle partier i Folketinget til at bakke op om ideen, så vi én gang for alle kan få klarhed over boligydelsen og konsekvenserne af en lovændring.

Udbetaling Danmark beregnede som bekendt den boligydelse, der skulle udbetales i januar, i overensstemmelse med de ændringer, lovforslaget ville medføre. Men da regeringen besluttede at udskyde lovforslaget sidst på eftermiddagen den 15. december, måtte Udbetaling Danmark igen på overarbejde og rullede ændringerne tilbage. En analyse af Udbetaling Danmarks udbetalingskørsler vil derfor meget præcist kunne vise, hvilke pensionister der står til mindre i boligydelse, og hvem, der vil få lidt mere, hvis lovforslaget gennemføres.

Analysen kan også omfatte en afdækning af, hvordan situationen vil være for folk, der bor i plejeboliger eller ældrebolig sammenlignet med pensionister, som bor i almindelige lejeboliger og modtager boligydelse i 2016. Herefter bør analysen udvides til at omfatte beregninger af konsekvenserne af lovforslaget efter 2020.

Ældre Sagen vil følge sagens gang tæt i de kommende måneder. Med et gennemarbejdet grundlag er vi overbeviste om, at det vil vise sig, at uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man ikke finde et så stort provenu (eller noget, der bare ligner) på boligydelsen uden at ramme pensionister med ganske beskedne indkomster. Forhåbentlig vil forligspartierne komme til den erkendelse, at boligydelsesområdet derfor ikke kan levere besparelser – det er dem, der har hårdt brug for ydelsen, der får den.