Arkitekter: Byggeriet er afgørende for indfrielsen af verdensmålene

Byggede løsninger på globale problemer, som godt nok udspiller sig med enorme forskelle i skala, er der, og vi kan ved at dele dem hjælpe hinanden med at udvikle byggeriets evne til at levere ny bæredygtig praksis. For vi har ikke alle løsningerne selv, hverken i vores fag, i vores branche eller indenfor vores lands grænser.

FN's 17 verdensmål sætter retning for en global, bæredygtig udvikling og forpligter os samtidig til at sørge for, at ingen bliver efterladt (Leave No One Behind).

I byggeriet bærer vi et stort ansvar for at bidrage, fordi knap 40 procent af verdens samlede CO2 udledning stammer fra byggeriet.

Med covid-19 er nødvendigheden af bæredygtig udvikling gjort endnu tydeligere, og vi blev endnu engang mindet om, at kriser ofte rammer dem, der i forvejen er mest udsatte

Natalie Mossin, Annette Blegvad og Ingeborg Christiane Hau
Hhv. institutleder, politisk rådgiver og partner

Det er veletableret viden, og lige så velkendt er det derfor også, at det er nødvendigt radikalt at gentænke måden, som vi bygger på, måden, som vi bor på, og de materialer, som vi bruger.

Pandemien kalder på bæredygtig genopbygning
Med covid-19 er nødvendigheden af bæredygtig udvikling gjort endnu tydeligere, og vi blev endnu engang mindet om, at kriser ofte rammer dem, der i forvejen er mest udsatte.

Verdensbanken forudså i 2020, at pandemien ville øge ulighed og sende op mod 60 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom, mens FN's Fødevareprogram fremskrev, at op mod 265 millioner mennesker ville krydse sultegrænsen. Nu, knap to år senere, viser data, at forudsigelserne er ved at blive til virkelighed.

Pandemien skubber ikke danskere udover sultegrænsen, men udfordringerne er alligevel alvorlige og kræver løsninger. Også herhjemme skal vi genopbygge efter pandemien og genopbygge bedre.

De nødvendige løsninger rækker langt ud over byggeriets formåen alene, men byggeriets potentiale rækker længere end den gængse opfattelse i dag.

I vores fokus på byggeriets miljømæssige bæredygtighed eller mangel på samme må vi ikke glemme vores branches ansvar for at bidrage til social og økonomisk bæredygtighed.

Det byggede miljø har stor betydning for Verdensmålene
I bogen 'An Architecture Guide to the UN 17 Sustainable Development Goals' illustrerer vi gennem over 100 realiserede projekter fra hele verden, at det byggede miljø interagerer med alle FN's verdensmål.

Fra køkkenhavekits i Rohingyas flygtningelejre til innovative arbejdspladser i Silicon Valley. Fra en sæsonflydende skole i Bangladesh til et nyt, åbent LGBTQI+-center i Los Angeles

Natalie Mossin, Annette Blegvad og Ingeborg Christiane Hau
Hhv. institutleder, politisk rådgiver og partner

Projekterne illustrerer, at det byggede miljø kan øge eller mindske lighed, bygge bro mellem mennesker eller øge afstandene, fremme eller hæmme folkesundhed og gøre det nemmere eller sværere for folk med særlige behov at bruge byen. Det byggede miljø kan udløse enorme sociale, miljømæssige og økonomiske effekter, og det forpligter.

De udvalgte projekter varierer i alle byggeriets skalaer. Fra små interventioner til store udviklingsplaner. Fra køkkenhavekits i Rohingyas flygtningelejre til innovative arbejdspladser i Silicon Valley. Fra en sæsonflydende skole i Bangladesh til et nyt, åbent LGBTQI+-center i Los Angeles.

Fælles for dem alle er, at de er realiserede, giver et bidrag til indfrielsen af verdensmålene og på forskellig vis puffer deres respektive lokalsamfund lidt tættere på en bæredygtig udvikling. Og så er essensen i de eksempler, som vi fremhæver i bogen, skalerbar og kan oversættes:

Kan små greb gøre hverdagen nemmere, mens man bor midlertidigt et sted? Hvad hvis vi gentænkte rammen om det at arbejde? Hvad hvis vores bygninger kunne tilpasse sig et foranderligt klima, eller hvad hvis alle følte sig ligeværdige i vores byer?

Løsningerne skal findes i fællesskab
Det byggede miljø er komplekst og har mange aktører, også her i Danmark.

Så hvordan kommer vi i gang, hvem gør hvad, og hvem går forrest? Vores eksempler peger på, at vi kan gøre det alle sammen og bedst gør det i fællesskab.

De viser et væld af nationale og internationale kolleger i byggeriet, som er i fuld gang. Som handler der, hvor de er – på trods af de begrænsninger og usikkerheder, der er i arbejdet med at genopbygge bedre. Og så viser eksemplerne, at vi kan lære af hinanden.

Hvis vi skal nå FN's verdensmål, får vi brug for utallige nye løsninger og for at se dem bygget og taget i brug, så vi rent faktisk flytter os tættere på målene.

Vi har brug for, at 2020'erne ikke bare bliver handlingens årti, men også læringens årti.