ALT: Fælles front mod udfordringerne

Af Nikolaj Amstrup (ALT)
Stedfortrædende ordfører for by og bolig, landdistrikter og øer

Yderkommuner, landdistrikter, Danmark-uden-for-de-store-byer. Hvilke knuder man end slår for ikke at stemple en del af Danmark som udkant, ændrer det ikke på, at det er blevet et politisk fokus, som alle partier har holdning til og plan for.

Men er det løsrevne akademiske arbejdspladser og turistlokkemad, vi har brug for, for at skabe det gode liv i hele Danmark? Eller skulle vi i stedet begynde at se på, hvordan vi gør det levede liv bedre? Hvordan vi skaber sammenhæng, muligheder, engagement og oplevelse for dem, der har valgt at bo langt væk fra de store byer.

Investér i de små byer
En helt central opgave er at forbedre de byrum, der er i de helt små byer. Byerne har ændret struktur. Mange funktioner, der tidligere fandtes i en lille by, er der ikke længere.

Nogle fordi funktionen slet ikke udbydes mere. Andre fordi storcentre eller discount i den nærmeste lidt større by har suget al opmærksomhed og omsætning. Endnu andre fordi funktionen er blevet centraliseret til en større by. Mange mennesker i de helt små byer pendler desuden til de store, og lægger derfor en større del af deres indkøb og ophold i fritiden dér.

Men det betyder ikke, at landsbyen eller den lille provinsby helt bør miste ævred.

Hvis kommunerne identificerer de mikropoler, der både har ildsjæledrive og en infrastruktur, der kan bygges videre på, så kan der skabes små, nære byrum, med et urbant strejf – også i byer uden en superligaklub. 

Nikolaj Amstrup
Stedfortræder, Ordfører for By og bolig, landdistrikter og øer (ALT)

Hvis kommunerne identificerer de mikropoler, der både har ildsjæledrive og en infrastruktur, der kan bygges videre på, så kan der skabes små, nære byrum, med et urbant strejf – også i byer uden en superligaklub.

Det handler om både samarbejde og mod. Samarbejde med de lokale kræfter, der vel at mærke også skal turde samarbejde konstruktivt med en kommune, som de måske tidligere har set som en modstander i kampen for at bevare deres lokalområde. Mod til at tænke banebrydende og mod til at tage de svære beslutninger om, hvilke småbyer der har potentialet til at blive løftet. Og hvilke der ikke har.

Se mulighederne
Bymidtefortætning handler om at fokusere på de små bykerner – både i landsbyer og små provinsbyer – der har en arkitektonisk værdi, der kan bygges videre på. Om at turde at bygge lidt højere, 3-5 etager, også dér. Om at bruge det eksisterende bedre. Om at lægge nye funktioner centralt, i stedet for at hænge fast i byens tidligere struktur. Om at skabe de boliger, der er brug for, og ikke boliger til de mennesker, man håber vil flytte til.

En stor butik i en opsplittet gågade kan blive til tre étværelses lejligheder med et udadvendt fællesrum; måske suppleret med et foreningsrum. Et hul i husrækken kan dermed omkalfatres til en aktiv del af lokalsamfundet. En parkeringsplads ved en lukket dagligvarebutik kan blive til boldbane og åndehul midt i byen. Det samme kan en nedrivning, der i stedet for en tomt bliver til et åndehul af bærbuske, frugttræer, insektvenlig beplantning, fuglekasser og bænke at nyde det hele på. Billige boliger med blandet beboersammensætning af flygtninge, studerende, enlige forsørgere og nyuddannede, der sparer op, i den lukkede lokale letindustris bygninger.

Kommunerne skal med
Vi skal klæde kommunerne på til at tænke nyt i områdefornyelsen. Vi skal hjælpe de små kommuner, der mangler den specifikke viden til at søge de puljer, der kan give dem midler til at handle på idéerne. Vi skal turde blande aktiviteter og funktioner i de små bykerner og turde lave glidende overgange mellem private og offentlige rum.

Lærlingeboliger, ældreboliger, kontorfællesskaber, håndværk, offentlige kontorer og plejefunktioner i samme karré. Mellemzoner, som beboerne har ejerskab på, men som ikke ekskluderer resten af lokalbefolkningen. Fællesområder, som alle har deltaget i planlægning og opbygning af.

Bymidtefortætning kan blive et typeeksempel på bredt samarbejde mellem kommunalbestyrelser, virksomheder og civilsamfund – med kloge rammebetingelser fra Christiansborg som grundtonen, der starter harmonien.