Alternativet: Elendig økonomi er roden til problemerne i "ghettoområder"

DEBAT: Nogle af landets mest udsatte boligområder har en så dårlig økonomi, at de burde rekonstrueres eller afvikles. I stedet vil regeringen gældsætte Landsbyggefonden yderligere, men det er hverken ansvarligt eller bæredygtigt, skriver Alternativet.

Ulla Munksgaard (Å)
Folketingskandidat, Sjællands Storkreds

Anders Stjernholm (Å)
Folketingskandidat, Københavns Omegns Storkreds

Stine Helles (Å)
Spidskandidat, Fyns Storkreds

Sven Christensen
Konsulent i almen økonomi, drift og ledelse, medlem af Alternativet

I Alternativets forståelse hænger bæredygtighed på alle områder sammen. For eksempel også social og økonomisk bæredygtighed for vores fællesejede almene boligafdelinger og boligselskaber. Den dårlige økonomi er en underliggende årsag til problemerne med parallelsamfund – og ghettopakkens indgreb kommer næppe til at løse den knude.

Når vi ser på de velfungerende almene boligområder, så har de oftest en sund økonomi på trods af ganske urimelige vilkår på det finansielle marked. En sund økonomi giver beboerne mulighed for at træffe reelle beslutninger og giver indhold i demokratiet.

Omvendt ser vi ikke en bæredygtig økonomi i vores mest udsatte boligområder. Stort set alle de områder, der er udpeget i regeringens parallelsamfundspakke, har en elendig økonomi, og det er ikke beboernes skyld. Disse boligområder har i årtier har været afhængige af løbende tilskud fra andre boligafdelingers beboere for at få økonomien til at hænge sammen. Beboerne i de udsatte boligområder er reelt gjort til klienter i et tungt og dårligt fungerende forsørgelsessystem.

Milliardgæld i Taastrupgaard
Lad os tage et eksempel:

Taastrupgaard i Taastrup har ikke haft en bæredygtig økonomi i årtier. De 913 boliger gik i drift nytår 1972-73 og kostede dengang 272 millioner at bygge. I dag skylder Taastrupgaard 1.084 millioner, dels i restgæld på opførelsesomkostningerne, men især på gæld fra to tidligere store renoveringer samt et hav af midlertidige driftslån mv.

Taastrupgaard fik tidligt problemer med konkurrenceevnen, grundet høje bygge- og låneomkostninger uden reel konkurrenceevne i forhold til andre boligtilbud. Taastrupgaard er renoveret to gange allerede, men er aldrig blevet forretningsmæssigt rekonstrueret. Tværtimod er den skrantende forretning blevet dænget til med stadig mere gæld. Beboerdemokratiet har været sat uden for indflydelse.

Driftsøkonomien hænger slet ikke sammen. I 2017 var udgifterne 108 millioner, men huslejen indbragte kun 78 millioner og andre driftsindtægter 2 millioner. Der mangler således 28 millioner i en balanceret drift. De kommer fra Landsbyggefonden, i form af driftsstøttelån og tilskud. Huslejen var i 2017 cirka 919 kroner per kvadratmeter årligt, men balancelejen er godt 35 pct. højere, cirka 1.240 kroner per kvadratmeter, hvilket ligger i overkanten af lejen i nyt, moderne byggeri i kommunen.

Et driftsøkonomisk fallitbo
Men Landsbyggefondens midler er ikke gratis, så det svarer til, at 1.000 familier fra andre almene boligområder hver skal betale 28.000 kroner årligt til Landsbyggefonden, hvert eneste år fremover, uden selv nogensinde at kunne opnå støtte til at opgradere deres eget boligområde. Der er faktisk mange familier, som er tvunget til at betale sådanne beløb i dag.

Taastrupgaard er driftsøkonomisk et fallitbo, og burde økonomisk og organisatorisk rekonstrueres eller afvikles. Men nej, nu er der endnu en renoveringsplan til 900 millioner, der ovenikøbet nedriver 188 boliger. Der bliver kun 725 boliger tilbage til at forrente og  man afskriver cirka 2 milliarder, svarende til 2,67 millioner per bolig.

Taastrupgaard bliver aldrig en økonomisk bæredygtig forretning, der kan klare sig selv eller nogensinde bidrage til den almene sektors fællesøkonomi. Og fremover skal yderligere 1.000 andre familier bidrage betydeligt til Taastrupgaards husleje.

Tabersag for hele den almene boligsektor
Når enhver anden virksomhed går fallit, tages boet under kyndig behandling. De bevaringsværdige dele af virksomheden reddes, overskydende gæld fjernes, og der ansættes en kompetent ledelse til at føre den rekonstruerede virksomhed videre på almindeligt gældende vilkår.

Sådan gør Landsbyggefonden ikke.

Næh, der dænges yderligere gæld oveni fallitboet, og den ansvarlige ledelse belønnes med store projektsagshonorarer, og regningen sendes usvigeligt sikkert til beboere i andre mere ansvarlige boligområder. Når ingen har fordele ved at drive en forsvarlig fællesejet udlejningsvirksomhed, er dannelsen af udsatte boligområder uden bæredygtighed ganske forudsigelig.

Der er brug for en ny forretningsmodel i Landsbyggefonden
Det er åbenlyst, at kommunerne og den almene boligsektor ikke har magtet at føre ordentligt tilsyn med sig selv. Revisionsreglerne kræver for eksempel heller ikke, at revisor råber højt, selv når en boligafdeling åbenlyst køres i sænk.

Der mangler et håndfast uvildigt tilsyn, der kan gribe ind i tide og sikre, at den økonomiske bæredygtighed forsvares, og beboerdemokratiet får reelt ansvar. Det gælder om at skabe grundlaget for at behandle hinanden ordentligt og hensigtsmæssigt - i lovgivningen og håndhævelsen af samme.

Regeringen skyder langt ved siden af målet
"Ghettopakkens" indgreb med tvangsflytninger, nedrivninger, privatiseringer og eksorbitant pengespild er i vores forståelse bare endnu et nytteløst stykke signalpolitik, der skaber mange flere problemer end løsninger.

Regeringen vil nu tvinge Landsbyggefonden til yderligere at låne 10 milliarder til et stort anlagt politisk signalprojekt. De milliarder skal betales af fremtidens almene beboeres husleje, og vil yderligere belaste almene boligers konkurrenceevne fremover. Det kan ikke undgå at medvirke til en yderligere social og økonomisk skævvridning af vores boligmarked, i strid med regeringens egne erklærede intentioner.

Vi ved alle, at dét, der virker, er en koordineret, vedvarende tilstedeværelse af ordensmagten, social og beskæftigelsesmæssig service, ordentlige skoleforhold samt en ansvarlig boliganvisning og samarbejde med beboerne. Vi opnår ikke ansvarlige og deltagende borgere eller beboere ved at køre dem over med bulldozere, ideologi og fordomme.

Regeringen burde kunne tilslutte sig en forretningsmæssig og driftsøkonomisk baseret reform af vores almene boligsektor og især de udsatte boligområder. En sådan reform har længe været tiltrængt og vil på længere sigt gøre vores almene boligsektor billigere og bedre, både for beboerne og for samfundet generelt.

For Alternativet er frihed, lighed og konkurrencedygtig bæredygtighed både midlet og målet, også i den almene boligsektor.

Forrige artikel Direktør: Kortsigtede økonomiske hensyn forhindrer energivenligt byggeri Direktør: Kortsigtede økonomiske hensyn forhindrer energivenligt byggeri Næste artikel Omegnsborgmestre: Hovedstaden er mere end bare København Omegnsborgmestre: Hovedstaden er mere end bare København