Andelsboligernes forening vil ikke tages som gidsel mod Blackstone-indgreb

Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Risikoen for prisfald på andelsboliger er blevet et hovedargument imod boligminister Kaare Dybvads Beks (S) forsøg på at stoppe kapitalfonden Blackstone og andre spekulanters fremfærd på det danske boligmarked.
Blackstone, der nu kalder sig Kereby, er blevet berygtet for at lave hurtige – og ikke altid lige nødvendige – moderniseringer af københavnske udlejningsejendomme som et middel til at skrue huslejen kraftigt i vejret.
Boligministeren har derfor fremlagt forslag om at ændre den såkaldte paragraf 5.2. i boligreguleringsloven, der giver udlejeren mulighed for at foretage gennemgribende renoveringer med efterfølgende huslejestigninger.
Talrige protester
Kaare Dybvads forslag har mødt en syndflod af protester. For eksempel har udlejernes organisation Ejendom Danmark udtalt, at udspillet "i værste fald vil underminere lejeboligmarkedet og andelsboligmarkedet med store konsekvenser for andelshavere, pensionsopsparere og markedet."
Men i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er man træt af, at udlejerne bruger andelshaverne som et våben mod en ændring af paragraf 5.2:
"Det er en helt bevidst strategi, at udlejerne skubber andelshaverne foran sig for at undgå et indgreb. Men de taler ikke på vores vegne," siger direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Det er en helt bevidst strategi, at udlejerne skubber andelshaverne foran sig for at undgå et indgreb. Men de taler ikke på vores vegne.
Jan Hansen
Direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Det er især andelsboliger med urealistisk høje valuarvurderinger, der kan blive ramt af et indgreb mod spekulative renoveringer, fordi gevinsten ved sådanne renoveringer kan være indregnet i ejendommens værdi.
I ABF er man glad for, at boligministerens seneste udspil giver mulighed for at fastfryse de nuværende valuarvurderinger for at modvirke prisfald på boliger:
"Boligministerens forslag betyder, at der ikke er nogen andelshavere, der på forhånd er afskåret fra at sælge til den pris, der var tidligere. Vi er tilfredse med, at der er blevet lyttet til os, " siger direktør Jan Hansen.
Skal ikke være spekulationsobjekt
ABF-direktøren erkender dog, at en ændring af lovgivningen kan forstærke presset på de andelsforeninger, der har kørt lige til kanten:
"Hvis man i forvejen har haft en alt for optimistisk vurdering af ejendommens værdi – og hvis foreningen ikke har lagt nogen reserver ind – så kan det da godt betyde, at det bliver sværere at finde købere," siger Jan Hansen og tilføjer:
"Men det har aldrig været tanken, at andelsboligmarkedet skulle være spekulativt. Så hvis man har valgt at spænde buen for stramt og få så høje valuarvurderinger som muligt for at få en gevinst, så løber man naturligvis en risiko."
Jan Hansen understreger, at han udtaler sig under forudsætning af, at indgrebet kun vil betyde et begrænset værditab på udlejningsejendomme. Boligministerens seneste forslag er ABF positiv over for.
Bred repræsentation
Fra udlejernes organisation Ejendom Danmark har administrerende direktør Jannick Nytoft følgende kommentar til kritikken fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation:
"Vi repræsenter hele ejendomsbranchen, herunder administratorer af andelsforeninger, og har hele tiden haft fokus på de økonomiske konsekvenser af et indgreb, hvad enten det er for andelsboliger, pensionskasser eller samfundet generelt," siger Jannick Nytoft.
De intense boligforhandlinger forventes at fortsætte i denne uge.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd

















