Arkitekt: Landsbyggefonden blev skabt som lejernes eget sikkerhedsnet – nu er den i praksis blevet statens politiske pengekasse

I de første årtier blev Landsbyggefondens midler primært anvendt internt i den almene sektor – til renovering, drift og enkelte boligsociale forsøgsordninger. Når lånene, der oprindeligt finansierede opførelsen af de almene boligafdelinger, var tilbagebetalt (udamortiseret), begyndte afdelingerne at indbetale til Landsbyggefonden.

Det store boligboom i 1960’erne og 1970’erne betød derfor, at der fra 1990’erne og frem begyndte at strømme væsentligt større beløb ind i fonden. Som følge heraf voksede Landsbyggefondens formue markant og fik stigende politisk opmærksomhed.

Fra 2000’erne og frem blev fondens midler gradvist bundet op i boligpolitiske aftaler, hvor staten og Folketinget i stigende grad fastlagde, hvordan midlerne skulle anvendes.

Et markant skifte

Landsbyggefonden kom dermed til at spille en central rolle i finansieringen af store renoveringsprogrammer og som en økonomisk motor i samfundsøkonomien – blandt andet ved at fremrykke bygge- og renoveringsprojekter i perioder med lavkonjunktur.

Når Christiansborg i stigende grad bruger fonden som politisk pengekasse, opstår en dyb skævhed: en sektor, der økonomisk står på egne ben, men politisk styres udefra.

Sebastian Soelberg
Partner og arkitekt, ERIK Arkitekter

Det mest markante skifte skete med parallelsamfundsaftalen i 2018, hvor fonden eksplicit blev udpeget som hovedfinansieringskilde for statens strategi mod de såkaldte parallelsamfund.

Denne beslutning reducerede den lokale og beboerdemokratiske indflydelse på anvendelsen af midlerne og blev af kritikere set som et brud med fondens oprindelige mandat.

Senest har staten etableret Fonden for Blandede Byer finansieret af midler fra Nybyggerifonden under Landsbyggefonden.

Nybyggerifonden blev oprindeligt oprettet for at sikre, at der kunne opføres almene boliger i perioder, hvor markedsvilkår gjorde det vanskeligt – som et sektorinternt redskab til at understøtte nybyggeri, ikke som en statslig pulje.

Med Fonden for Blandede Byer er midlerne nu i højere grad blevet et politisk instrument, der subsidierer grundkøb og byudvikling – ofte til fordel for private grundejere, kommuner eller staten selv.

Intentionen om at skabe socialt blandede byer er vigtig, men når midler flyttes fra fondens oprindelige opgaver, sker det ofte på bekostning af den eksisterende almene boligmasse.

Mange boligafdelinger fra 1960’erne og 1970’erne står i dag med betydelige renoverings- og energimæssige efterslæb, mens midlerne bruges til nye politiske projekter.

En statslig pulje i forklædning

Det grundlæggende problem handler ikke om ejerskabet til murstenene – det har lejerne aldrig haft – men om idéen bag fonden: en selvbærende non-profit sektor, hvor midlerne cirkulerer internt til vedligeholdelse, renovering og sociale forbedringer – uden at belaste statens finanser.

Når Christiansborg i stigende grad bruger fonden som politisk pengekasse, opstår en dyb skævhed: en sektor, der økonomisk står på egne ben, men politisk styres udefra.

Her er tre forslag til at genoprette fondens formål:

1. Giv beboerne reel indflydelse tilbage – etabler en forpligtende høringsmodel, hvor boligorganisationer og beboerdemokratiet inddrages, inden midler allokeres til statslige programmer.
2. Prioritér den eksisterende boligmasse – reserver en fast andel af fondens midler til renovering og energiforbedringer, så efterslæb ikke vokser og bliver dyrere for fremtidige lejere.
3. Adskil politiske programmer fra sektorens opsparing – hvis staten ønsker at finansiere sociale eller byudviklingsprojekter, bør det ske via finansloven – ikke gennem lejernes opsparede midler.

Det er på tide at tage en ærlig debat: Skal Landsbyggefonden fortsat være sektorens solidariske og unikke værktøj – eller er den reelt blevet en statslig pulje i forklædning, finansieret af lejerne, men dirigeret fra Christiansborg?

Hvis staten vil bruge fondens midler til politiske formål, må det ske med fuld åbenhed, respekt for beboerdemokratiet og med fokus på sektorens kerneopgave: at sikre, at den almene boligmasse forbliver tidssvarende, energieffektiv og økonomisk overkommelig for almindelige mennesker.