Arkitekter: Fejlslagen national boligpolitik har skabt ghettoer

DEBAT: Det er fint, at statsministeren vil tage hånd om ghettoudfordringerne, men vi ved bare allerede nu, at fysiske tiltag kun virker, hvis de følges op af sociale tiltag, skriver Natalie Mossin, bestyrelsesformand for Akademisk Arkitektforening. 

Af Natalie Mossin
Bestyrelsesformand, Akademisk Arkitektforening

Så ruller ghettodebatten igen. Det gør den hvert år i forbindelse med udgivelsen af ghetto-opgørelsen den 1. december. Nu er vi nået til den niende af slagsen, og vi er omtrent kommet lige vidt. Ghettoerne består.

Men de udfordringer, som statsministeren peger på i sin nytårstale, kan ikke lægges murstenene til last. De skyldes en årtier lang stadig mere skævvredet boligudvikling med en skattepolitik, som har pustet til voldsomme prisstigninger på ejerboligmarkedet i de store byer, udhuling af andelsboligtanken samt kommunernes frasalg af egne ejendomme til anvisning.

Problemerne kan ikke bare rives ned
Det er strukturelle problemer, der, sammen med den stigende ulighed, har skabt en koncentration af boliganvisninger til én del af det samlede boligmarked: nemlig de store byers største almene afdelinger. 

De sociale udfordringer, vi dermed som samfund har lagt for fødderne af beboerdemokraterne i de berørte almene foreninger, kan ikke løses ved at rive bygninger ned.

For at komme problemerne til livs kræves en ambitiøs boligpolitik, hvor der arbejdes med hele maskineriet og ikke blot de 22 områder, der udpeges i årets ghettoopgørelse. Der skal tænkes kreativt og gives flere og nye muligheder for at differentiere og målrette tilbuddet, når borgere skal have anvist bosted.

Andelstanken kan revitaliseres, lejemarkedet styrkes, og der kan gives råderum i kommunerne til at skabe lokalt tilpassede løsninger, f.eks. i form af kommunalt drevne ungdoms- og studieboliger med voksensupervision.  

Fejlslagen boligpolitik
Som det er nu, står den almene sektor mere eller mindre alene med udfordringerne – og takkes med prædikatet ghetto for en koncentration af problemer, der er skabt af en fejlslagen national boligpolitik for os allesammen. 

Dermed ikke sagt, at der ikke kan gøres noget for at forbedre de konkrete boligområder på ghettolisten. Som statsministeren er inde på i sin tale, kan nedrivninger være en del af strategien for udvikling af belastede boligområder – men nedrivning kan aldrig stå alene.

Arkitektforeningen har siden udgivelsen af bogen ’Arkitektur der forandrer - Fra ghetto til velfungerende byområde’ i 2008 og evidensrapporten om sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder fra 2014 haft fokus på udfordringerne i belastede boligområder, og hvordan man kommer disse problemer til livs.

Både fysisk og sociale tiltag
Flere efterfølgende undersøgelser bekræfter konklusionerne, og opskriften på at løfte det enkelte område har ikke ændret sig nævneværdigt. Hverken fysiske tiltag, så som nedrivning af boligblokke, eller sociale tiltag kan stå alene.

Det er i kombinationen af disse tiltag, at løsningerne skal findes. Og det er afgørende at tage udgangspunkt i fysiske og sociale forhold i det enkelte boligområde. Det er ikke nyt. Det burde det heller ikke være for regeringen.

På trafik-, bygge- og boligstyrelsens hjemmeside, med den samlede liste over ghettoområder, er der også en fin værktøjskasse til udsatte boligområder, som betoner betydningen af en helhedsorienteret indsats med involvering af boligselskaber, beboere samt politisk prioritering, forankring og opbakning.

Ambitiøs boligpolitik kræver tid, ressourcer og prioriteringer
Derfor virker det paradoksalt, at der samtidig skæres i byfornyelsespuljerne, som regeringen gjorde sidste år for at finansiere blandt andet en jobpræmieordning til langtidsledige. Og at Landbyggefondens midler (lejernes kollektive opsparing), som med den rette indsats kunne have løftet boligområderne betragteligt, er blevet anvendt til helt andre formål.

Hvis man vitterlig ønsker at komme problemerne til livs, kræver det både tid, ressourcer og prioritering. 

Det kræver også, at man arbejder med en samlet, ambitiøs boligpolitik – inklusive for det politisk følsomme ejermarked. Som en del af en sådan boligpolitik er der fortsat hjælp at hente fra det almene, hvor vi har skabt noget helt særligt i Danmark med et samarbejde mellem borgere, kommune og stat.

Beboernes medejerskab og de lokaldemokratiske institutioner i det almene viser, hvordan vi som civilsamfund kan bidrage til at løfte vigtige samfundsudfordringer. Den ene million borgere, der bor alment, skal bare ikke løfte alene. Arkitektforeningen og vores medlemmer er klar til at bistå med vores del af løsningen. 

Forrige artikel Ghettodebat: Lad os lære af de gode eksempler  Ghettodebat: Lad os lære af de gode eksempler  Næste artikel Tekniq: Her er vores bud på en ny energispareordning Tekniq: Her er vores bud på en ny energispareordning
  • Anmeld

    peter · Designer

    Manipulation

    Der findes INGEN Ghettoer i DK. Det er term der er opfundet til brug for forfølgelse af udsatte borgere. Og det mest sørgelige er at se Dansken hoppe på fidusen dag efter dag. Måske arkitekterne kan hjælpe lidt til med nogle moderne internerings lejre i fin forlængelse af forfølgelsen,eller vil i hellere tjene penge på de ejerlejligheder facisterne vil bygge der hvor de såkaldte Ghettoer er?