Arkitektforeningen: Fem ting vi ønsker os til kommunalvalget

Af Annette Blegvad

Konstitueret direktør, Arkitektforeningen

De kommende uger står i kommunalvalgets tegn. Derfor indbyder årstiden til debat om, hvilke sager vores kommunalpolitikere bør fokusere på i valgkampen.

På Arkitektforeningens ønskeseddel til de folkevalgte står fem punkter, som vi mener er i kommunernes egen interesse at fremme på bedste vis. Det drejer sig om, at:

#1 Alle kommuner får en arkitekturpolitik som styringsredskab;
#2 Planloven bruges, så der er balance mellem by og natur;
#3 Der passes godt på vores fælles bygnings- og kulturarv;
#4 Skabe et rigt byliv gennem byplanlægning;
#5 Sørge for et godt indeklima i skolerne.

Hvorfor synes vi i Arkitektforeningen, at det er vigtigt? Det kræver en uddybning.

En kommunal arkitekturpolitik
For det første bør alle kommuner have en arkitekturpolitik som ledestjerne. Når en kommunalbestyrelse forholder sig ansvarligt til arkitekturen, skaber det bevidsthed om kvaliteten i vores byer, bygninger og landskaber.

Hvis vores kommunalpolitikere tager disse punkter til sig, er vi på rette vej. Men der er altid behov for at slå et slag for kvaliteten i vores byer, bygninger og landskaber.

Annette Blegvad, konstitueret direktør, Arkitektforeningen

I de tilfælde hvor en arkitekturpolitik fungerer efter hensigten, er det et redskab, som binder kommunens aktiviteter og projekter i by og land sammen.

Vækst i kommunen med planloven
En anden vigtig pointe er, at det er vores kommunalpolitikere, som forvalter planloven. Dermed bestemmer de, hvordan forholdet mellem land og by skal være. Det gælder blandt andet spørgsmålet om, hvor der kan udstykkes jord til sommerhusområder, så dette harmonerer med beskyttelsen af vores fælles natur.

Ved omhyggelig fysisk planlægning er planloven et vigtigt redskab til at sikre bæredygtig og balanceret vækst i kommunerne.

Tiltræk nye borgere til kommunen med bygningsarven
Vores fælles kultur- og bygningsarv er værdifuld – ikke bare af historiske årsager, men også ud fra et økonomisk perspektiv. Derfor skal vi sikre, at bygningsarven bliver vedligeholdt og restaureret.

Ifølge en analyse fra Realdania kan landdistrikterne via bygningsarven tiltrække nye borgere, arbejdspladser og besøgende. Samtidig har bevaringsværdige enfamilieshuse ofte højere salgspriser, mens det samme gør sig gældende for boliger i områder, der har en stor andel af bevaringsværdige bygninger.

Byplanlægning og byliv
I Arkitektforeningen mener vi, at den måde, vi planlægger på, har stor betydning for borgernes oplevede tryghed. Eksempelvis kan gårdsaneringer eller ny belysning give øget tryghed, hvilket påvirker kriminalitetsraten i en positiv retning.

Desuden er et attraktivt byliv mange penge værd. Eksempelvis kan et attraktivt forretningsliv øge boligernes værdi betragteligt, og hvis boligen ligger tæt på en park, stiger priserne endnu mere. Når det er sagt, er det dog et betragteligt bump på vejen, at regeringen har besluttet at tage flere hundrede millioner kroner fra byfornyelsesrammen.

Uden byfornyelsesmidlerne bliver kommunerne både i land og by ramt hårdt.

Godt indeklima i skolen
Til sidst skal det nævnes, at alt for mange elever oplever, at der hver dag er for meget larm og støj på deres skole. Samtidig er det ofte enten for koldt eller varmt i klassen.

Det er ikke tilfredsstillende, hvis vi vil skabe et godt læringsmiljø for vores skolebørn. Her må kommunerne på banen. De har stor indflydelse på renoveringen af vores skoler. Det er vigtigt, at det kæmpe potentiale, der er i at forbedre indeklimaet og elevernes læring, bliver indfriet.

Hvis vores kommunalpolitikere tager disse punkter til sig, er vi på rette vej. Men der er altid behov for at slå et slag for kvaliteten i vores byer, bygninger og landskaber.