Bliv abonnent
Annonce
Debat

BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd

Hver gang det kan forhindres, at 5.000 ældre må flytte på plejehjem, sparer landets kommuner altså to milliarder kroner, skriver Bent Madsen.
Hver gang det kan forhindres, at 5.000 ældre må flytte på plejehjem, sparer landets kommuner altså to milliarder kroner, skriver Bent Madsen.Foto: BL - Danmarks Almene Boliger
6. maj 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sundheds- og plejesektoren er i dag hårdt presset på ressourcer. Det gælder både, hvad økonomi og personale angår. Der er flere ældre og færre til at varetage plejen. Det er et regnestykke, som ikke går op.

Godt 40.000 danskere over 65 år er på plejehjem ifølge en analyse fra Kommunernes Landsforening (KL). En plejehjemsplads koster cirka 500.000 kroner om året, mens hjemmepleje i eget hjem koster cirka 100.000 kroner om året.

Hver gang det kan forhindres, at 5.000 ældre må flytte på plejehjem, sparer landets kommuner altså to milliarder kroner.

Læg dertil, at langt de fleste ældre helst vil blive i eget hjem, hvis det kan lade sig gøre. Men det kræver, at boligen og boligområdet er ældrevenligt med gode mødesteder. Det er godt for den ældre og altså også en stor økonomisk gevinst for samfundet.

Læs også

Andelen af ældre vokser i hele landet, og det er særligt udbredt i landkommunerne. Derfor er der også boligorganisationer i hele landet, der enten er i gang med – eller planlægger – renoveringer, der gør boligerne mere tilgængelige.

Det vil sige, at de ældre selv kan komme ind i – og rundt i – deres egen bolig uden fare for at falde eller på anden vis komme til skade. Og det er der i den grad behov for.

Flere ældrevenlige boliger

Aars Boligforening har for eksempel sammen med Vesthimmerlands Kommune og Landsbyggefonden indledt et samarbejde om at udvikle en fysisk helhedsplan for området – en plan, der også skal tage vare på en af kommunens store udfordringer: At indbyggernes gennemsnitsalder stiger.

Et eksempel på en typisk beboer kunne være en kvinde på 75 år, som har boet i boligafdelingen i cirka 30 år. Det er så centralt, at hun selv kan klare at handle og komme til banko. Men et rækkehus, der er i flere plan med kælder og førstesal, er en udfordring for en aldrende, svagtseende beboer.

Mange ældre mennesker har brug for mere ældrevenlige boliger. Ikke nyopførte boliger, men en renovering af deres nuværende bolig, så de kan blive i deres by og bolig og klare sig selv så lang tid som muligt.

I 2030 vil der være 1,5 millioner over 65 år i den danske befolkning. Det svarer til knap hver fjerde person i Danmark, og den største del af stigningen vil ske blandt gruppen af 80+ årige, som ventes at vokse med i gennemsnit omkring 15.000 personer årligt.

Flere ældrevenlige boliger betyder også, at flere vil kunne klare sig selv længere og bliver boende uden for de store byområder, og det mindsker skævhederne i Danmark.

Bent Madsen
Direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

Hvor vil den stærkt voksende ældregruppe så gerne bo? Svaret er hjemme hos dem selv.

Ifølge en spørgeundersøgelse, som BL har fået gennemført, ønsker næsten seks ud af ti danskere over 50 år at blive i deres eget hjem, når de bliver ældre. Det er et klart svar.

Vi står over for en opgave med at renovere, så vi får flere ældrevenlige boliger. Det er en fornuftig opgave af flere grunde. Dels ønsker flertallet at blive i deres boligkvarter. Dels indebærer renovering til mere ældrevenlige boliger genbrug af den eksisterende boligmasse.

Flere ældrevenlige boliger betyder også, at flere vil kunne klare sig selv længere og bliver boende uden for de store byområder, og det mindsker skævhederne i Danmark.

Renoverer vi ikke, vil der ske en tilstrømning til de større byer i håbet om flere tilgængelige boliger.

Kloge renoveringer

Det er samtidig sund klimafornuft. Med kloge renoveringer går vi også offensivt ind i klimaudfordringen. Vi genbruger bygninger og løfter dem endda til en nutidig klimastandard. Og så tager vi i renoveringerne også hensyn til andre påtrængende klimaudfordringer som stigende grundvand og ekstremregn.

Det sædvanligvis trælse spørgsmål er så, hvor pengene skal komme fra?

Men her er der også en god nyhed, for det er nemlig hverken fra den snart pressede statskasse eller kommunernes notorisk stramme økonomi.

For finansieringen kommer fra Landsbyggefonden, hvor beboerne i den almene sektor selv sparer op, og hvortil der hverken er bidrag fra kommuner eller staten. Det er beboernes friværdi.

Det er den, som kan sættes i spil til både tiltrængte og kloge forandringer i det danske samfund. Politikerne i det nye folketing skal bare nikke ja, hvilket ikke kan være svært.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026