BL om psykiatriforhandlingerne: Få nu styrket de almene beboeres trivsel

Endelig. Nu kom der gang i forhandlingerne om en ny tiårsplan for psykiatrien, og tak for det, for i de almene boligforeninger har vi i mange år efterlyst politisk handling for at få styrket indsatsen til de mange mennesker, der er ramt af psykiske lidelser.

Og når den almene boligsektor er central i denne sammenhæng, er der i hvert fald to gode forklaringer. Vi huser forholdsvis flere borgere med psykiske lidelser end resten af samfundet. Vi har således en lang historie for at have en vigtig rolle, ikke alene i forhold til at huse, men også med støtte til disse medborgere.

Lad mig sætte tal på, hvorfor emnet er så vigtigt for almene boligforeninger og deres beboere: 22 procent af beboerne i almene boliger vurderer selv, at de har det dårligt mentalt, mens det gælder 12 procent af den voksne befolkning.

17 procent af de almene beboere oplyser, at de har haft en psykisk lidelse af mindst seks måneders varighed. For den voksne befolkning er det otte procent. Hver ottende ud af den lille million borgere, som bor alment, har mindst én psykisk diagnose.

Mennesker med psykiske lidelser har fået det sværere, og det har også givet bekymringer og utryghed blandt naboerne i mange boligområder

Solveig Råberg Tingey
Viceadministrerende direktør, BL

Svære kår og manglende indsats

Den grundlæggende årsag til, at almene beboere er så markant overrepræsenterede i gruppen af borgere med psykiske lidelser, er, at de almene boliger løfter en stor boligsocial opgave med at huse mennesker, som har det svært – herunder borgere med psykiske vanskeligheder.

Men det er også over årene blevet en mere vanskelig opgave, i takt med at antallet af sengepladser i psykiatrien er faldet, og antallet af mennesker med psykiske lidelser er steget. Mennesker med psykiske lidelser har fået det sværere, og det har også givet bekymringer og utryghed blandt naboerne i mange boligområder.

Og hjælpen er simpelthen ikke fulgt med. Vive har i en kortlægning fra 2021 vist, at 95 procent af professionelle boligsociale og kommunale aktører har oplevet, at der er beboere med psykisk mistrivsel i de lokale almene boligområder, som kunne have behov for en forebyggende, socialpsykiatrisk indsats, men ikke får det.

Mange almene boligorganisationer har indrettet sig efter at kunne hjælpe beboere i psykiske vanskeligheder og efter at sikre fællesskab og tryghed lokalt i boligområderne.

Der ansættes sociale viceværter, og flere steder uddannes drift- og administrationsmedarbejdere i boligorganisationerne til at spotte og hjælpe beboere med psykiske udfordringer og sørge for, at de får hjælp, og sikre kontakt til det professionelle system.

Det kan gå grueligt galt, hvis beboere med psykiske lidelser hverken får den fornødne opmærksomhed eller støtte til at leve et anstændigt og trygt liv dør om dør med deres naboer i de almene boligområder

Solveig Råberg Tingey
Viceadministrerende direktør, BL

Kræver samarbejde på tværs

Men der er brug for mere. Set fra mit synspunkt er fire forhold helt centrale i styrkelsen af de lokale indsatser:

For det første skal der være langt mere social støtte før og efter en indlæggelse, hvis vi vil fastholde borgere med psykiske lidelser i en god udvikling, fastholde dem i egen bolig og sikre et trygt naboskab.

Der skal desuden iværksættes intensive opsporende indsatser for psykisk mistrivsel i boligområderne. Indsatsen kan ske i samarbejde med almene boligorganisationer.

Der skal iværksættes tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling af frontlinjemedarbejderne i de lokale boligorganisationer, så vi bliver endnu bedre til at opspore beboere, som har det svært på den ene eller anden måde, så de kan få de rette tilbud om hjælp. Og så skal alle kommuner kun have én indgang, hvor boligorganisationer og civilsamfund kan henvende sig, når der er tegn på psykisk mistrivsel hos en borger.

Det kan gå grueligt galt, hvis beboere med psykiske lidelser hverken får den fornødne opmærksomhed eller støtte til at leve et anstændigt og trygt liv dør om dør med deres naboer i de almene boligområder. Men en vigtig pointe er, at det ikke behøver at gå grueligt galt, hvis vi bliver mere professionelle i samarbejdet på tværs.

Det er baggrunden for, at vi i den almene boligsektor så indtrængende appellerer til, at vi effektivt får styrket den sociale støtte i boligområderne, og at samarbejdet mellem de psykiatriske behandlingssteder, kommunerne, regionerne og de lokale almene boligorganisationer opprioriteres kraftigt.

Vi skylder alle borgere at leve et liv i psykisk og social trivsel.