Debat

Boliglejere: Vi aner ikke, om energi-renoveringer nedbringer CO2-udslippet

DEBAT: Vi ved ikke, om energirenoveringer er med til at nedbringe CO2-udslippet, da der ikke er lavet beregninger på det. Den viden er der brug for, inden der sættes gang i de planlagte renoveringer af almene boliger, skriver Claus Højte.

Hele bygge- og boligbranchen må i fællesskab undersøge, hvor meget energirenoveringer påvirker CO2-udslippet, skriver Claus Højte.
Hele bygge- og boligbranchen må i fællesskab undersøge, hvor meget energirenoveringer påvirker CO2-udslippet, skriver Claus Højte.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Højte
Direktør, Lejernes Landsorganisation

Maj 2020. Himlen er blå, fuglene synger, og luften er frisk selv inde midt i København

Coronapandemien har slukket for en stor del af vores normale udledning af CO2. Men hvad sker der, når vi alle sammen bliver sluppet fri og begynder at forbruge og transportere os igen?

Et fornuftigt bud er, at vi i løbet af kort tid er oppe på næsten de samme udledninger af CO2 som før krisen. Kina er allerede – igen – svær at se fra satellitterne, fordi kulkraftværkerne og fabrikkerne er i gang igen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I fremtiden venter der os langt større problemer end corona. Vi kan ikke bruge social afstand og håndsprit til at undgå oversvømmelser, storme, tørke, folkevandringer og en usikker fødevareforsyning. Vi må gøre noget nu.

Hjælper energirenoveringer?
I Danmark kommer cirka 40 procent af CO2-udledningen fra forbruget af energi i vores boliger, heraf den største del fra den gamle bygningsmasse.

Før vi for alvor går i gang med at rykke rundt på vores gamle bygninger for at spare på CO2’en, må vi vide, hvordan det påvirker udslippet.  

Claus Højte
Direktør, Lejernes Landsorganisation

De sidste mange års tilgang til det problem har været såkaldte energirenoveringer: Isolér med stenuld eller glasuld, skift vinduer, gør boligen tæt som en ubåd og kompensér så med udspekulerede ventilationsløsninger.

Det store spørgsmål, som skal besvares, inden vi går i gang med at nedbringe CO2-udledningen er derfor: Virker det – nedbringer det faktisk det samlede CO2-udslip, når vi eksempelvis udskifter gamle dannebrogsvinduer med forsatsrammer til 2- eller 3-lags termoruder? Hjælper det på det samlede CO2-udslip, nå vi smækker 15 centimeter rockwool uden på vores huse?

Det foruroligende svar er, at det har vi ingen anelse om.

Renoveringer kan skabe øget udledning
Lad os tage et eksempel på en typisk situation, som viser vores uvidenhed på området: I en københavnsk udlejningsejendom – der typisk har 100 år eller mere på bagen - klager lejerne over dårligt vedligeholdte vinduer.

Udlejeren beslutter at skrotte de gamle vinduer, fordi han kan få en lejeforhøjelse for at sætte nye vinduer i. Han bestiller vinduerne hos et jysk firma. Dette firma bestiller termoglas i Frankrig, som laves med et stort energiforbrug og køres til Danmark på en diesellastbil. Firmaet bestiller også træ, som fældes i en jysk plantage.

Så laves vinduerne på vinduesfabrikken, der forbruger energi fra et nærliggende kraftværk. Derefter køres vinduerne til København, også på en diesellastbil. Da vinduerne er lavet af hurtigt voksende gran, kan prodocenten kun garantere 20 års levetid.

I København pilles de gamle dannebrogsvinduer ud og køres til forbrænding – selv om de med den rigtige behandling kunne bevares i 50 år mere.

Læs også

Nu kan lejerne holde varmen. Derfor møblerer de deres lejlighed helt ud til vinduerne, for nu kan man sidde op ad vinduet uden at blive forkølet. Deres varmeforbrug falder derfor ikke – men deres komfort stiger. Dette har SBi fastslået i en rapport fra maj 2020.

Spørgsmålet er her i al sin enkelhed: Hvor meget CO2 sparer udskiftningen - sparer den samlet overhovedet CO2? Eller betyder den faktisk i virkeligheden en større udledning af CO2? Det ved vi ikke, ingen har mig bekendt regnet på det, alle er blot løbet i den samme retning, drevet af de samme forestillinger og de samme incitamenter.

Energimærkerne dur ikke
De danske energimærker er et godt eksempel på, at vi ikke aner, hvor meget CO2 vi sparer ved indgreb i bygningerne – energimærkerne er nemlig baseret på udgifter.

Falder energipriserne, og har vi mildere vintre, sker der det paradoksale, at en ejendom kan bevæge sig fra eksempelvis energimærke D til C, uden at der er sket noget som helst i den. Det skyldes tankegangen bag energimærkningen: Hvis forbruget af energi i en ejendom koster mindre, så er den mere energieffektiv.

Lad os gå tilbage til eksemplet med vinduerne. Hvad nu hvis ejeren af den private udlejningsejendom havde besluttet at sætte de gamle vinduer i stand: Reparere, male og tætne dem og forsatsruderne, isolere og omfuge mellem karm og mur.

Ville den samlede CO2-udledning over de næste 20 år så være mindre end ved en udskiftning? Det ved vi sådan set heller ikke.

Brug for viden inden renoveringer
Før vi for alvor går i gang med at rykke rundt på vores gamle bygninger for at spare på CO2’en, må vi vide, hvordan det påvirker udslippet.

Et bredt flertal i Folketinget er enige om at bruge 30 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler på at renovere almene boliger. Der lader også til at være enighed om, at energirenoveringer skal udgøre en væsentlig del af arbejderne.

Det er en rigtig dejlig nyhed for rigtigt mange almene lejere. Men inden vi går i gang, må vi ud fra vugge til vugge-tanken have undersøgt og regnet på, hvor meget CO2 en given række af handlinger sparer.

Det er en fælles opgave
Dette gælder også, når Folketinget forventeligt vedtager den såkaldte Blackstone-lovgivning, hvor de private udlejeres gulerod er energirenoveringer.

Derfor ligger der en opgave, der må løses i fællesskab af ejendomsbranchen, aktørerne i udlejningssektoren, byggebranchen og de tekniske eksperter under iagttagelse af de erfaringer, vi allerede har gjort os.

Den første opgave bliver at opstille kriterier for et energimærke, der rent faktisk viser noget om energiforbruget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Højte

Direktør, LLO Hovedstaden
cand.mag. i historie og pædagogik (Københavns Uni. 1995)

0:000:00