Debat

Boligøkonom: Lejerne betaler boligejernes boligforbrug

DEBAT: Er det rimeligt at spare nogle hundrede millioner ved at forringe vilkårene for de svageste lejere, når boligejerne tildeles offentlige skattekroner i milliard-størrelsen? Sådan spørger Jesper Larsen, cheføkonom i Lejernes LO.

Det er ikke rimeligt, at de svageste lejeres boligforbrug begrænses, når man særdeles rundhåndet med skatteyderkroner støtter boligejernes boligforbrug. Det mener Jesper Larsen, cheføkonom i Lejernes LO.
Det er ikke rimeligt, at de svageste lejeres boligforbrug begrænses, når man særdeles rundhåndet med skatteyderkroner støtter boligejernes boligforbrug. Det mener Jesper Larsen, cheføkonom i Lejernes LO.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Venstre-regeringen har med baggrund i en aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftalt en sparepakke, som nedsætter det offentliges udgifter til boligydelse. Sparepakken vil efter regeringens oplysninger efter skat og tilbageløb medføre mindre udgifter på 90 mio. kr. i 2016, 200 mio. kr. i 2017, 300 mio. kr. i 2018 370 mio. kr. i 2019 og 480 mio. kr. i 2020 og frem.

Ingen graduering
Sparepakken er målrettet boligydelsen til pensionister og førtidspensionister. Regeringen forringer den årlige regulering af beløbsgrænserne for boligydelse, afskaffer det beregningstekniske tillæg for pensionister og indfører for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020 et loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger.

Den individuelle boligstøtte, boligsikring og boligydelse har til formål at sikre, at lejere med lav indkomst kan opretholde et rimeligt boligforbrug. Det er en social velfærdsydelse, som kostede skatteyderne ca. 14 mia. kr. i 2014. Udgifterne stiger, fordi der bliver flere ældre, og fordi huslejeniveauet i Danmark er steget og fortsat stiger voldsomt.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Huslejereguleringen, som styrer huslejen i de ældre privatejede boliger og i de almene lejeboliger, er en social og bypolitisk foranstaltning, men også en ”fairness"-regulering, der skal modsvare den indirekte støtte til ejerboligen i form af en ikke-økonomisk korrekt lav ejendomsværdibeskatning af ejerboligen samt det forhold, at ejerboligen er fritaget for beskatning af kapitalgevinster.

Boligydelsen, der gives til pensionister og førtidspensionister, gradures nidkært og detaljeret efter boligstørrelse, indkomst og formue. Ældre ejerboligindehavere kan også opnå en støtte til boligforbruget. De kan indefryse ejendomsskatten og dermed på sigt i praksis lade friværdien betale. Her er ingen graduering.

Boligjobordningen har kostet skatteyderne 1,4 mia. kr. i 2014. Den skulle fremme beskæftigelsen og mindske sort arbejde. Den blev indrettet, så det var uhyre svært for lejerne at bruge den.

Jesper Larsen
Cheføkonom, Lejernes LO

Gunstige forhold for boligejerne
Ejerboligen er særdeles rundhåndet begunstiget med skattelettelser.

Aktuelt ses regeringens beslutning med højresiden i Folketinget om at fastfryse grundskylden i 2016. Denne skattelettelse er tilrettelagt, så den alene gavner boligejerne. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det koster 755 millioner. (Det havde kostet 225 millioner kroner mere at inkludere lejere og andelshavere).

De offentlige mindreindtægter som følge af ejendomsværdiskattestoppet samt en generel nedsat ejendomsværdiskat i forhold til den af vismændene beregnede korrekte ejendomsværdiskat, udgør en væsentlig økonomisk støtte til ejerboligen. Skatteministeriet har beregnet støtten til i året 2015 at udgøre 20 mia. kr. i umiddelbar virkning og 15 mia. kr. efter tilbageløb. Det er mange penge, og det er langt mere end de tabte offentlige skatteindtægter som følge af, at huslejereguleringen betyder lavere lejeindtægter og dermed mindre skatteindtægter fra udlejerne.

Skattefri kapitalgevinster er endnu en økonomisk lettelse til ejerboligen. Der findes ingen aktuelle officielle beregninger over skatteprovenu-tabet. På kort sigt er beregningen ikke interessant, da ejerboligpriserne svinger voldsomt. På lang sigt vil der ifølge ældre analyser være tale om skattefrie reelle kapitalgevinster på årligt ca. 0,9 %. Beskattes denne gevinst med 22 % (selskabsskatten 2016), vil det svare til en provenugevinst på mellem 2 mia. kr. til 8 mia. kr. årligt, afhængigt af hvorledes der korrigeres for forbedringen udført af ejeren.

Regeringen kan ikke være det bekendt
Boligjobordningen har kostet skatteyderne 1,4 mia. kr. i 2014. Den skulle fremme beskæftigelsen og mindske sort arbejde. Den blev indrettet, så det var uhyre svært for lejerne at bruge den. Skatteministeriet har da også oplyst, at kun 16 % af midlerne gik til en lejer.

Den nye boligjobordning 2016 og 2017 forventes kun at koste skatteyderne 400 mio. kr. årligt. Den nye ordning indeholder samme barrierer for lejerne, dog er den suppleret med en særlig tilskudsordning til lejere og udlejere i den private udlejningsboliger på sølle 50 mio. kr. årligt.

Samlet set kan regeringen og dens støttepartier simpelthe ikke være det bekendt. Det er ikke rimeligt, at de svageste lejeres boligforbrug begrænses, når man særdeles rundhåndet med skatteyderkroner støtter boligejernes boligforbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Larsen

Cheføkonom, Lejernes LO
cand.polit.

0:000:00