Debat

Tidl. borgmester: Livet på landet skal tages alvorligt

DEBAT: Livet på landet er værd at værne om og skal tages alvorligt. Der er mange muligheder for støtte til boligejere, erhverv og nye tilflyttere, der kan vende den negative spiral, vi ser i landdistrikterne. Det skriver tidl. borgmester i Skive Kommune, Flemming Eskildsen (V).

"Situationen med fraflytning fra landområderne gør det svært
at opretholde beboelse, arbejdspladser og service. Med besværlighederne for at
belåne ejendomme forstærkes situationen, så det bliver en selvforstærkende
tendens," skriver Flemming Eskildsen, tidl. borgmester i Skive Kommune og tidl. formand
for Det skæve Danmark.<br>
"Situationen med fraflytning fra landområderne gør det svært at opretholde beboelse, arbejdspladser og service. Med besværlighederne for at belåne ejendomme forstærkes situationen, så det bliver en selvforstærkende tendens," skriver Flemming Eskildsen, tidl. borgmester i Skive Kommune og tidl. formand for Det skæve Danmark.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Flemming Eskildsen (V)
Tidl. borgmester i Skive Kommune, tidl. formand for Det skæve Danmark

I såvel kommunerne som i ”Det skæve Danmark” har vi arbejdet med problematikken vedrørende belåning af fast ejendom i vore områder. Det er velkendt, at kreditforeningerne er blevet meget tilbageholdende med at give lån til boliger og erhverv i landdistrikterne. I nogle tilfælde er det direkte afslag, og så er mulighederne for førstegangskøbere meget små. Dette er ikke et nyt problem, men siden 2008 er det decentrale bolig-/ejendomsmarked gået helt i stå flere steder.

Dette betyder, at også de, der godt vil flytte til et andet hus, er låst, fordi det ikke er muligt af få solgt deres egen bolig.

Det samme er tilfældet med mange erhvervsejendomme, og her er det kombineret med den vanskelighed, det er at få nogen til at overtage virksomheden. Derfor umuliggøres også ejendomssalget.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Det er ikke kun én, der er skyldig i denne situation.

Mangeårig selvforstærkende tendens
Over rigtigt mange år har der været fraflytning fra landdistrikterne, og det betyder behov for færre boliger.

Vi kan lære af Norge, når det gælder decentralisering: De har længe præmieret deres akademikere for at påtage sig opgaver i provinsen.

Flemming Eskildsen
Tidl. borgmester i Skive Kommune, tidl. formand for Det skæve Danmark

Når det samme gælder for arbejdspladser og virksomheder, betyder det også et behov for færre erhvervsbygninger.

Kreditforeninger og banker er private forretninger, som skal varetage deres ejeres (aktionærernes) interesser, og de har kunnet påvise store tab i de små byer og landdistrikterne. Man kan sådan set ikke bebrejde dem, at de ikke har lyst til at løbe større risici ved at give lån til gamle, billige boliger.

Situationen med fraflytning fra landområderne gør det svært at opretholde beboelse, arbejdspladser og service. Med besværlighederne for at belåne ejendomme forstærkes situationen, så det bliver en selvforstærkende tendens.

Service prioriteres højere end natur
Man kan spørge sig selv, om det er samfundets problem, at der ikke mere er liv og arbejde på landet. Der er jo slet ikke det samme behov for arbejdskraft i landbruget og i de små håndværksvirksomheder som for 50 år siden. Nu gælder det stordrift, effektivisering og konkurrence.

Vi pendler meget mere, og vi forventer god service alle steder, billige priser på varerne og en levestandard som alle andre.

Det vil sige, at der skal være to indtægter, to biler, moderne indrettet bolig, offentlig service, der imødekommer disse krav, og indkøb i supermarkeder. For at dette kan lade sig gøre, må man centrere overalt, hvor det enkle liv og natur er prioriteret lavt.

Dette er fakta!

Hvad skal der til?
Spørgsmålet er så, om vi kan og vil gøre noget ved det, eller om udviklingen bare skal fortsætte? I flere undersøgelser har det store flertal givet udtryk for, at der går noget tabt, hvis et liv på landet bliver umuliggjort. Store flertal har også givet udtryk for, at de gerne ville flytte ud fra byerne, hvis de havde mulighed for det. Disse udsagn stemmer ikke overens med den virkelighed, vi kender i dag.

Kunne det tænkes, at vi kunne give landdistrikterne endnu et nyt liv, hvis vilkårene for det var tilstede? – Og ville landdistrikterne være gode til at tage imod de nye muligheder?

Det er svært at svare på, men så længe betingelserne er så dårlige som nu, bliver det i hvert fald ikke til noget.

Hvad skal der til?

Livet på landet skal tages alvorligt
Der skal naturligvis være mennesker, der ønsker den form for levevis, som en decentral tilværelse giver. De fleste af dem, der har prøvet at flytte ud i en landsby, giver udtryk for, at de blev meget overraskede over, hvor meget liv der er lokalt: Alle kender alle, alle bidrager til fællesskabet, der er altid en stribe foreninger, man samles i forsamlingshuse, man hjælper hinanden med større og mindre projekter – det giver mening at leve sådan et sted.

Samfundet skal forholde sig aktivt og konstruktivt til livet på landet. Det nytter ikke at lægge opgaven over i et ”sylte”-udvalg – bestående af såkaldte eksperter, som ikke kender til det virkelige, decentrale liv. Der skal gives nye muligheder, som viser, at samfundet – regering og Folketing – mener det alvorligt.

Meget kan gøres for bolig og erhverv
Det kunne gøres med favorisering af bosætning og erhvervsetablering i de små lokalsamfund. Og dette har staten kunnet finde ud af før blandt andet med egnsudviklingsstøtte. Den virkede, og flere steder i vort land ligger der stadig produktioner, der blev oprettet eller flyttet for egnsudviklingsstøtte.

Det kunne også lade sig gøre med et sikkerhedsnet for belåning af ejendomme. Her gik staten også ind for mange år siden med statslån, der kunne løbe i 60 år for en favorabel rente. Og mange steder i Danmark ligger der såkaldte statsbrug – små landbrug – som sikrede bosætning og et rimeligt udkomme. Også den ordning kan tages i anvendelse igen – måske med en modernisering.

Offentlige arbejdspladser kan fordeles
Med en seriøs holdning til problemet vil lovgiverne og ministrene også kunne fordele institutioner og aktiviteter ud i fædrelandet, så der også var offentlige arbejdspladser fordelt rundt i landet. Dette ville også medføre en større lyst til at bosætte sig decentralt.

Dette gælder også uddannelser, så mange unge kan blive på deres hjemegn, eller tilflyttede unge kan få et kendskab til området.

Gør landet attraktivt
Vi kan lære af Norge, når det gælder decentralisering: De har længe præmieret deres akademikere for at påtage sig opgaver i provinsen. Mange er dog kommet tilbage til byerne, men alene et sådant ophold i nogle år giver dem en viden om levevilkårene på landet, og de er ofte med til at præge beslutningerne om landets udvikling.

Hvis vi synes, at den traditionelle bosætning i landdistrikter er værd at bevare, så må vi også følge op med tilbud, der giver mange flere lyst til at blive eller bosætte sig decentralt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Eskildsen

Fhv. borgmester (V), Skive Kommune
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1971)

0:000:00