Brancheforeninger: Dansk byggepolitik har et overset energispild

Forskellen ligger i prioriteringerne. Rumopvarmning har været genstand for systematisk fokus, mens varmt brugsvand befinder sig i en politisk blind vinkel.

Anatomi af et energispild

For at forstå problemets omfang må man forstå varmtvandssystemers funktion. I modsætning til rumopvarmning bygger varmtvandssystemer på konstant tilgængelighed.

Resultatet er desværre skæv prioritering, for kun 21 procent af energimærkningsrapporter indeholder anbefalinger til besparelser på varmt brugsvand.

Hans Arne E. Kristiansen og Kai Borggren

For at undgå Legionella-bakterier og samtidig sikre øjeblikkelig tilgængelighed cirkuleres vandet kontinuerligt ved 55 grader eller højere. Det betyder også, at når vi bruger det varme vand, blander vi koldt vand i.

35 grader er tilstrækkeligt til badning, 45 grader til opvask. Alligevel holder vi vandet på 55 grader, 24 timer i døgnet.

I nyere byggeri er energitabet begrænset. Men i ældre bygninger finder man ofte ingen isolering af rør og ventiler, fritstående stigestrenge og rørdimensioner designet uden fokus på energieffektivitet.

Potentialets størrelse

Omfanget kan kvantificeres. Beregninger viser, at tilpasning af brugsvandets temperatur til faktisk anvendelse i etagebyggeri, som er bygget før 1965, kan frigøre over 800 millioner kilowatt-timer årligt.

Medregnes byggeri, som er bygget i perioden fra 1965 til 1984, stiger potentialet til over en milliard kilowatt-timer.

Dette svarer til forbruget i hundredtusindvis af husholdninger. Det er ikke teoretisk energi, der kræver nye opfindelser, men energi der spildes på grund af forældede installationer – og kan spares med eksisterende teknologi.

Så hvorfor er dette potentiale ikke udnyttet? Energibesparelser har historisk været synonymt med klimaskærm – vinduer og isolering. Det er et fokus, der giver mening, fordi det er synligt og ligetil at kommunikere.

Installationer er derimod usynlige, befinder sig bag vægge og i teknikrum. Deres optimering kræver specialiseret viden. Resultatet er desværre skæv prioritering, for kun 21 procent af energimærkningsrapporter indeholder anbefalinger til besparelser på varmt brugsvand.

En historisk mulighed

Ved udgangen af 2025 skal Danmark fremlægge en køreplan til EU for energibesparelser i bygninger. Det reviderede bygningsdirektiv peger på lavtemperaturvarmeanlæg og optimering af varmt brugsvand som konkrete indsatsområder.

Mens vi venter på teknologiske gennembrud, bør vi ikke overse mulighederne lige foran os.

Hans Arne E. Kristiansen og Kai Borggren

Danmark står med en fantastisk mulighed for at vise europæisk lederskab ved at demonstrere en helhedsorienteret strategi, der inkluderer installationer. Teknologien eksisterer: forbedret rørisolering, intelligente styringssystemer, vekslere frem for beholdere og desinfektionsmetoder ved lavere temperaturer.

Det, der mangler, er politisk prioritering.

For bygningsejere omfattet af skærpede energikrav bør incitamenterne skærpes der, hvor potentialet er størst. På varmt brugsvand ligger der over en milliard kilowatt-timer klar til høst – de ultimative lavthængende frugter i dansk energipolitik.

Mens vi venter på teknologiske gennembrud, bør vi ikke overse mulighederne lige foran os. En del af løsningen finder vi ved at få sat en stopper for det helt unødige forbrug af energi på varmt brugsvand.