Brancheorganisationer: Enøjet energipolitik er blind for effektivisering

Af Simon O. Rasmussen og Per Rømer Kofod
Hhv. underdirektør i Tekniq og administrerende direktør i Veltek

Vi skal spare på energien. Det er et uomtvisteligt faktum, hvis Danmark skal have nogen chance for at leve op til de opstillede klimamål.

Det er også et faktum, at hele 40 procent af det samlede danske energiforbrug bliver brugt i bygninger. Derfor er det en naturlig konklusion at sætte ind her.

Alligevel argumenterer Dansk Energi for, at det er for dyrt at energirenovere især boligmassen – et argument, der er blevet gentaget flere gange.

Vend blikket
Problemet er bare, at debatten alt for ofte kommer til at handle om energirenovering af bygningsrammen – klimaskærmen – og de store omkostninger, som følger hermed.

I stedet bør man vende blikket mod bygningernes indre og de tekniske installationer, der i langt højere grad er i stand til at levere endog rigtig meget energieffektivitet og grøn omstilling for pengene.

Det nytter ikke noget, at politikere, energiselskaber eller andre aktører fokuserer for ensidigt på den vedvarende energiproduktion og glemmer, at energieffektiviseringerne har en vigtig plads i den samlede ligning.

Simon O. Rasmussen og Per Rømer Kofod
Hhv. underdirektør i Tekniq og administrerende direktør i Veltek

De store gevinster, der er at hente ved at fokusere på tekniske energirenoveringer, blev senest dokumenteret i en ny rapport fra Veltek og Tekniq.

Samtidig må vi ikke glemme de positive sidegevinster for både komfort og sundhed, som de tekniske installationer kan være med til at sikre.

For ganske få penge kan vi skabe tidssvarende bygninger, som både nu og i fremtiden vil stille mindre krav til en energiforsyning, der indiskutabelt står over for store forandringer, i takt med at den vedvarende energi tager over.

Den bedste energi er den, vi ikke bruger
Tekniske energieffektiviseringer kan ofte realiseres med ganske beskedne investeringer, som tjener sig selv hjem på få år – eksempelvis ved at samstyre varme, ventilation, elforbrug og vvs-installationer, så de hele tiden tilpasses det gældende behov.

Samtidig viser beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut, at man i 2050, ved at indføre ventilation med varmegenvinding i bygninger i forbindelse med fremtidige bygningsrenoveringer, vil spare 45 procent af energien i forhold til 2011.

Derfor nytter det ikke noget, at politikere, energiselskaber eller andre aktører fokuserer for ensidigt på den vedvarende energiproduktion og glemmer, at energieffektiviseringerne har en vigtig plads i den samlede ligning.

Den billigste og grønneste energi er den, vi ikke bruger.

Og ved at fokusere på de tekniske energieffektiviseringer gør vi os mindre afhængige af en energiproduktion, hvor prisstrukturer og produktionsformer hele tiden ændres.

Hold debatten på rette spor
Endelig er det også værd at bemærke, at de tekniske energieffektiviseringer er et af de områder, hvor danske virksomheder stadig ligger helt i front af udviklingen, når vi kigger på den globale udvikling og viden på området.

Hvis vi kører denne viden ud på et sidespor på baggrund af en forfejlet holdning om, at energieffektivisering i bygninger og boliger som helhed er for dyre, vil vi miste denne førerposition og know how.

Derfor opfordrer vi til, at man nuancerer debatten om Danmarks fremtidige energipolitik, og sikrer, at den ikke afspores af en fejlagtig grundholdning om, at energirenovering er for dyrt i forhold til at fokusere på udbygning af vedvarende energi.

Skal fremtidens energiforsyning og -forbrug hænge sammen, er det nødvendigt, at energipolitikken går på to ben og i lige høj grad satser på energiforsyning og -effektivisering – ikke mindst i bygningernes indre!