Byeksperter: Mobilitet handler ikke kun om teknologi og effektivitet. Det handler også om tryghed

Transport er fortsat blandt de største udfordringer for den bæredygtige omstilling og for fremtidens byer.

Hvor mange danske kommuner arbejder på at flytte borgerne fra bil til mere bæredygtige og pladsbesparende transportformer, såsom offentlig transport, cykling og gang, favoriseres elbilen samtidig af både stat og kommuner. 

Det har både sociale og kulturelle implikationer. Dels kan den politiske prioritering af elbiler reproducere en kultur, hvor motoriseret mobilitet værdsættes højere og tilvælges på bekostning af cykling og gang.

Dels viser tal en social skævhed, hvor det hovedsageligt er folk med lange uddannelser og høj indkomst, der køber en elbil.

Undersøgelser viser også en social skævvridning i grønne og aktive mobilitetsformer, hvor børn i familier med kortere uddannelse og lavere indkomst cykler mindre.

Da mobilitetsmønstre nedarves gennem generationer, er der en risiko for, at både de sociale uligheder og den ikke-bæredygtig mobilitetskultur blandt børn og unge i dag vil forstærkes i fremtiden. 

Det gør udviklingen bekymrende og peger på behovet for et stærkere fokus på sociale aspekter af den grønne omstilling.  

Oplevet utryghed 

I en analyse af 36 europæiske byers arbejde med at skabe transportsystemer, der prioriterer børns behov, rangeres København på en 11. plads på grund af manglende hensyn til børn og unges sikkerhed. 

Problemet med færre cyklende børn og unge peger dermed også mod en underfinansiering af sikker infrastruktur.  

Tal fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser, at faldet i børn og unge, som cykler, til dels kan tilskrives forældres oplevelse af vores transportsystem som et usikkert sted. 

Når forældre vælger bilen i stedet for cyklen, sker det ikke nødvendigvis af dovenskab, men ud fra et fravalg af utryghed. 

En omsorgsfuld by prioriterer derfor sikkerhed, nærhed og inklusion.

Michala Hvidt Breengaard, Natalie Marie Gulsrud med flere
Se alle afsendere i faktaboksen nedenfor

Forældres oplevelse af utryghed, mangel på sikre skoleveje og en trafikplanlægning, der stadig prioriterer biler, gør det med andre ord vanskeligt at vælge den grønne vej i hverdagen. 

Hvor teknokratisk planlægning bygger på hårde data – trafikmængder, ulykkesstatistikker, CO2-udledning – kan frygt og utryghed ikke altid måles i tal. 

Denne form for viden – oplevet utryghed – bør være en central del af beslutningsgrundlaget i fremtidens mobilitetspolitik. Ellers risikerer vi at skabe en kløft mellem de politiske mål om grøn omstilling og den oplevede virkelighed i gadebilledet. 

Uden de sociale perspektiver risikerer vi at overse, at bæredygtighed først for alvor bliver bæredygtig, når den også er socialt retfærdig og tryg for alle.  

En omsorgsfuld by 

Forskning i mobilitet har påpeget, at omsorgsmobilitet – det at ledsage børn eller ældre – forekommer lige så hyppigt som pendlerrejser, men får langt mindre opmærksomhed i politik og planlægning.

Begrebet omsorgsmobilitet er dermed både en beskrivelse af en specifik form for mobilitet og en kritik af det gængse transportsystems ulige fordeling af tryg transport for den mere sårbare del af befolkningen. 

Blikket på omsorg går igen i konceptet om den omsorgsfulde by, som i stigende grad har vundet indpas i byforskning.