Byggeorganisationer: Ensidigt fokus på 2030-mål betyder, at langsigtede investe­ringer parkeres

Den længe ventede statusrapport over Danmarks klimaindsats for 2021, som det styrkede Klimaråd udgav i fredags, opfordrer regeringen til et regulært gearskifte i klimapolitikken her og nu.

Rapportens altdominerende fokus er vurderingen af, om det er muligt at indfri 70 procent-målet i 2030, fordi dette mål er ”omdrejningspunktet for den klimapolitiske debat”, mens målet om klimaneutralitet senest i 2050 ifølge rapporten selv ”kun berøres i mindre grad”.

Rapporten er udarbejdet helt i overensstemmelse med det opdrag, Klimarådet har fået i klimaloven fra juni 2020.

Og det giver ubetinget mening, at rådet fokuserer kraftigt på et håndgribeligt delmål i 2030, som blot ligger ni år frem i tiden for at sikre, at vi får sat tilstrækkeligt med kræfter bag det langsigtede mål om i 2050 at gøre Danmark helt klimaneutral.

Ingen lavthængende frugter
For alle, der mener, at grøn omstilling er vigtig, er rapportens overordnede konklusioner alligevel bekymrende læsning.

Set fra vores perspektiv er det især bekymrende, at bygninger som sektor fylder så forsvindende lidt og end ikke er blevet tildelt et selvstændigt temaafsnit på linje med andre sektorer.

Dette på trods af, at energiforbruget i bygninger udgør næsten 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, og at effektivisering af energiforbruget i bygninger ifølge Energistyrelsen spiller en afgørende rolle for, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Skal bygningernes mindre tydelige rolle forklares, så ligger forklaringen i perspektivet, som Klimarådet er sat til at anskue sektorer på.

Bygningsområdet er, bortset fra hensigtsmæssige installationer, ikke gearet til hurtige gevinster.

COWI, BAT-kartellet, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører med flere

Her er det for bygningsområdet svært at få øje på større lavthængende frugter, hvormed man kan hjemtage store gevinster frem mod 2030. For bygningsområdet er, bortset fra hensigtsmæssige installationer, ikke gearet til hurtige gevinster.

Tiltag indenfor byggeri er investeringstunge og afskrivningen er lang. Men effekten er til gengæld langvarig, fordi energieffektivisering af bygningers klimaskærm i mange tilfælde giver energi- og klimamæssigt afkast i 80-100 år.

Det er et markant problem.

For selvom det er ekstremt vigtigt, at det politiske prisme og rigtig meget fokus i indeværende og de kommende år bør rette sig mod at nå 2030-målet, der skal indfries om ni år, er der samtidig en risiko for, at det endelige 2050-mål, som ligger 29 år ud i fremtiden, parkeres og bliver negligeret.

Når vi føler os meget overbeviste om, at det forholder sig sådan, er det fordi Klimarådet selv ved talrige lejligheder har påpeget, at energirenovering i bygninger er et af de mest samfundsøkonomisk fordelagtige klimatiltag med høj effekt i forhold til at lette den grønne omstilling i 2050.

Og den nøglepointe er det vigtigt at fastholde, når politikerne skal forholde sig til Klimarådets seneste rapport.

Langt lys på
Fraværet af selvstændig fokus på bygninger i klimaperspektiv bliver ikke mindre paradoksal, når man tænker på, at energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i øjeblikket er en absolut topprioritet for klimaindsatsen i hele Europa.

Ikke mindst for EU-Kommissionen, der i efteråret lancerede ”Renovation Wave”-strategien, som skal fordoble renoveringsraten af eksisterende bygninger i EU frem mod 2030.

Ikke fordi den direkte og kortsigtede CO2-gevinst herved er overvældende, men primært, fordi det vil gøre den grønne omstilling i EU billigere, da det vil lette behovet for og dermed omkostningen ved at udbygge energiproduktionen.