Debat

Cheføkonom: Ældre betaler prisen for regeringens besparelser

DEBAT: Den planlagte reduktion af boligydelsen vil få store konsekvenser, specielt for ældre i almene boliger. Det mener Frans Clemmesen, cheføkonom i Danmarks Almene Boliger.

Når der laves forringelser af boligstøtten, bør man være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret i forhold til gældende regler. Det mener Frans Clemmesen, cheføkonom i Danmarks Almene Boliger.
Når der laves forringelser af boligstøtten, bør man være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret i forhold til gældende regler. Det mener Frans Clemmesen, cheføkonom i Danmarks Almene Boliger.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frans Clemmensen
Cheføkonom, Danmarks Almene Boliger

Et flertal i Folketinget har i forbindelse med Finansloven aftalt at begrænse boligydelsen til pensionister. Den eksakte udformning af besparelsen er udskudt til foråret 2016, især fordi der er usikkerhed om konsekvenserne for de fattigste ældre.

Reduktioner i boligydelsen vil især ramme de ældre, som bor i den almene sektor. Selvom ”kun” 20 pct. af de ældre bor i den almene sektor, modtager beboerne i den almene sektor ca. 60 pct. af udgifterne til boligydelse. Dette er ikke så overraskende, da det især er ældre med lave indkomster og formue, der bor i den almene sektor, og boligydelsen netop er forbeholdt lejere med relativt lav indkomst og formue.

Ældreboliger har høj husleje
Når der laves forringelser af boligstøtten, bør man være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret i forhold til gældende regler. Især for ældre, som boligydelsen omfatter, kan det være problematisk, hvis man tvinges til at flytte til en anden og billigere lejlighed. Det er derfor positivt, at de foreslåede forringelser enten indfases gradvist over tid eller kun gælder for nye beboere. Dette er som bekendt ikke tilfældet med de væsentligt større forringelser af boligstøtten til en anden sårbar gruppe, nemlig enlige forsørgere.

Fakta
Fra 8. december og en måneds tid frem sætter By og boligdebatten fokus på boligstøtte.

Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Givet man politisk ønsker at forringe boligvilkårene for de ældre med relativt lave indkomster og pensionsformuer, er den væsentligste udfordring i det forslag, som regeringen og dets støttepartier i første omgang var blevet enige om, forringelsen af boligydelsen for beboerne i ældreboliger.

Ældreboliger anvises af kommunen til relativt svage, bevægelseshæmmede ældre, hvilket sker efter en behovsvurdering. Der er således ikke tale om lejligheder, de ældre bare lige selv kan finde endsige udskifte med en billigere bolig, hvis de får problemer med at betale huslejen.

Reduktioner i boligydelsen vil især ramme de ældre, som bor i den almene sektor.

Frans Clemmensen
Cheføkonom, Danmarks Almene Boliger

Der er i dag ca. 80.000 ældreboliger i Danmark. Ældreboligerne har en relativt høj husleje pga. de nødvendige tilgængelighedsforanstaltninger for gangbesværede ældre. Således er den gennemsnitlige husleje i ældreboliger ca. 15 pct. højere end i almene familieboliger. De højere omkostninger til etablering af ældreboliger er også årsagen til, at det lovbestemte maksimumbeløb for opførelse af nye ældreboliger er 20-25 pct. højere end maksimumsbeløbet over opførelse af familieboliger.

Forringelser kan påvirke kvalitet
De særlige forhold omkring ældreboliger, jf. ovenfor, har været årsagen til at disse – i modsætning til familieboliger – ikke tidligere har haft et loft over den maksimale husleje. Dette ønsker man nu at indføre. Givet der skal indføres et loft, ville det dog være logisk, at dette loft er højere end for familieboligerne, bl.a. fordi maksimumbeløbet for etablering af nye ældreboliger er væsentligt højere end for familieboliger. Det er således noget uforståeligt, at man uden videre overfører huslejeloftet fra de relativt billige familieboliger til også at gælde de relativt dyre ældreboliger.

Det får som konsekvens, at huslejeloftet allerede i dag vil omfatte ca. 15 pct. af de almene ældreboliger. En andel, som efter BL's vurdering vil stige til at omfatte ca. 40 pct. af ældreboligerne i 2025 som konsekvens af den forringede regulering af boligydelsen – jf. ovenfor.

En anden udfordring ved lovforslaget er, at afskaffelsen af boligydelsens såkaldte beregningstekniske tillæg rammer beboerne i ældreboliger, som kun har folkepensionen og ingen eller en meget begrænset pensionsopsparing, relativt hårdt. Ca. 40 pct. af beboerne i ældreboliger med ingen eller en begrænset pensionsopsparing vil således miste næsten 5.000 kr. efter skat årligt i 2020 som følge af afskaffelsen af det beregningstekniske tillæg.

Forringelsen af boligydelsen for de relativt svage ældre, der bor i ældreboliger, kan medføre, at det fremadrettet bliver nødvendigt at opføre ældreboliger af lavere kvalitet end i dag, såfremt ældre med relativt lave indkomster skal have råd til at bo i boligen. Sådanne forringelser indebærer ringere tilgængelighed for ældre med gangstativ og rollator og dårligere forhold for personale som fx hjemmehjælpere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frans Clemmesen

Cheføkonom, KAB, leder, Boligsocialnet
cand.polit. (Københavns Uni.)

0:000:00