Dansk Byggeri: Gør energieffektivisering til kerneområde

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

Energikommissionen peger på en kombination af energieffektivisering, udbygning af vedvarende energi og elektrificering, og kommissionen slår én gang for alle fast, at potentialet er stort for energibesparelser. Det bliver udpeget som en vigtig del af løsningen for at nå målet om et samfund baseret på 100 procent vedvarende energi.

Det er en rigtig vigtig pointe at huske, når regeringen i efteråret kommer med sit oplæg til en ny energipolitisk aftale for perioden efter 2020. 

Fornuftigt fokus
Danmark er langt fremme i forhold til at levere løsninger inden for energieffektivisering, og vi skal jo huske på, at desto lavere et energiforbrug vi har, desto lettere bliver det at opfylde målet om 100 procent vedvarende energi i 2050. Derfor er det godt at have fokus på balancen mellem investeringer i vedvarende energi og investeringer i energieffektivisering. 

Dertil kommer, at et forbedret indeklima og øget komfort er en vigtig sidegevinst ved energieffektivisering, som der også skal tages højde for, når det vurderes, hvordan indsatsen skal prioriteres i en ny energiaftale.

I forhold til energispareindsatsen anbefaler Energikommissionen en omlægning med henblik på at sikre en mere markedsbaseret og teknologineutral indsats. Energikommissionen lægger op til, at det analyseres, om indsatsen skal målrettes erhvervene kombineret med en selvstændig indsats rettet mod eksisterende bygninger.

Bygninger står for cirka 40 procent af vores energiforbrug, og cirka 65 procent af vores bygninger er opført, før der for alvor blev sat energikrav til bygningerne. Så der er noget at komme efter. 

Michael H. Nielsen
Direktør, Dansk Byggeri

Som energiselskabernes energispareindsats er tilrettelagt i dag, er det ikke det rigtige instrument til at få realiseret de potentialer, der er for energibesparelser i vores bygninger. En ny indretning af indsatsen bør fokusere på, at der bliver adgang for alle energisparemarkedets aktører, samt at det ikke kun er de billigste energibesparelser i erhvervslivet, der realiseres igennem indsatsen.

Meget at komme efter i bygninger
Energibesparelser i vores bygninger er dog mest omkostningseffektive, når de sker i tilknytning til anden bygningsforbedring eller –renovering. Det er derfor vigtigt, at de realiseres, når bygningen alligevel står overfor at skulle renoveres, ellers kommer muligheden måske først igen om 20-30 år - en pointe som også Energikommissionen kommer med. 

En ny energiaftale vil givetvis fokusere på tidsperioden 2020-2030, men det er vigtigt, at prioriteringen af indsatser ikke kun ser snævert frem mod 2030, men også har et mere langsigtet perspektiv frem mod 2050. Ellers risikeres det, at indsatsen mod 2050 bliver langt dyrere, end den behøver at være.

Nu ser vi derfor frem til årets drøftelser om fremtidens energipolitik, som Energikommissionen nu har givet et spændende bud på. Bygninger står for cirka 40 procent af vores energiforbrug, og cirka 65 procent af vores bygninger er opført, før der for alvor blev sat energikrav til bygningerne. Så der er noget at komme efter. Energieffektivisering i bygninger bør derfor blive et kerneområde i en ny energiaftale.