Om  
Henrik Keinicke

Dansk Byggeri henter chef i Landbrug & Fødevarer

Henrik Keinicke er blevet ansat som ny chef for Publics Affairs i Dansk Byggeri. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Landbrug & Fødevarer.

Katrine Falk Lønstrup

Dansk Byggeri har 1. februar ansat Henrik Keinicke som ny chef for Public Affairs. Han tiltræder en nyoprettet stilling, hvor han blandt andet skal fungere som politisk og strategisk rådgiver for Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen, og varetage dialogen med organisationer, virksomheder, politikere, embedsmænd og journalister.

Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Henrik Keinicke kommer fra en tilsvarende stilling hos Landbrug & Fødevarer, hvor han siden januar 2014 har været leder af Public Affairs-afdelingen og fungeret som rådgiver for Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, først Søren Gade og siden Karen Hækkerup.

41-årige Henrik Keinicke har derudover blandt andet været ansat som politisk rådgiver i Dansk Metal og som erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, som han altså vender tilbage til nu. Den nyansatte chef er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2010. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Keinicke

Chef, politik og analyse, DSR, fhv. chef, Public Affairs, Dansk Byggeri
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2010)