Debat

Dansk Byggeri: Lynetteholmen er i fare uden national råstofplan

DEBAT: Det kan blive en bombe under mange byggerier og store projekter som Lynetteholmen, hvis ikke man fremover får en samlet dansk plan for forsyning af råstoffer. Regionernes planer fungerer godt, men der er brug for koordinering, skriver Torben Liborius.

Indvindingen af råstoffer som sand, sten og grus er fuldstændig afgørende, hvis vi også i fremtiden skal levere vital infrastruktur som skoler, hospitaler og veje, skriver Torben Liborius.
Indvindingen af råstoffer som sand, sten og grus er fuldstændig afgørende, hvis vi også i fremtiden skal levere vital infrastruktur som skoler, hospitaler og veje, skriver Torben Liborius.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

Planlægning af den fremtidige forsyning med råstoffer som sand, sten og grus til byggeri og anlæg kræver overblik og koordinering. Vi ser i øjeblikket en tendens til regional og politisk egns-tænkning, der ikke ser Danmarks samlede råstofbehov, og det kan i fremtiden blive en bombe under mange byggerier.

Politikerne har for eksempel lukket for sandsugning i Øresund, og der fredes mange områder på land for at undgå råstofindvinding. Den store udfordring er bare, at det sker uden at anvise, hvor råstofferne så skal komme fra.

Fortsætter den politiske tendens sådan, vil store prestigeprojekter som Lynetteholmen, de ni øer ved Avedøre Holme og andre store byggeprojekter i kommunerne være i fare.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Fredninger kan set fra et lokalt perspektiv være gode tiltag, men hvis det også skal være fornuftigt i et større perspektiv, er det nødvendigt, at der udpeges alternativer til, hvor vi i stedet skal hente råstofferne. 

Regionale indsatser skal koordineres
Derfor har vi mere end nogensinde brug for en national råstofplan, der ser på hele landet, havene omkring os, genbrug og import under ét, så indvinding af råstoffer sker på et oplyst grundlag ud fra en viden om, hvor mange råstoffer vi har brug for, og hvordan vi kan tilvejebringe råstofferne med mindst mulig belastning på miljøet og naboerne.

Istiden kendte ikke regionsgrænserne og nutidens behov for råstoffer, da den smed forekomsterne. Det kan en national råstofplan råde bod på.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

Med en national råstofplan bør nye store bygge- og anlægsprojekter være forsynet med en anvisning af, hvor råstofferne skal komme fra. Det er ikke tilfældet i dag.

Det bør være muligt at tænke nationalt, uden at det fører til mere centralisering. Vi er nødt til at tænke mere nationalt – forstået som landsdækkende koordineret - på flere af regionernes ansvarsområder. Men samtidig er der også god grund til at fastholde de områder, hvor regionerne gør det godt.

Den regionale administration af råstoffer fungerer rigtig godt. Hver region laver i dag en råstofplan, der kigger 12 år frem i tiden, og regionerne har både de nødvendige kompetencer og lokalkendskabet til at stå for den daglige planlægning og administration, og det er derfor fornuftigt, at de også fremadrettet gør det.

Politisk svendestykke for Wermelin
Indvindingen af råstoffer som sand, sten og grus er fuldstændig afgørende, hvis vi også i fremtiden skal levere vital infrastruktur som skoler, hospitaler og veje til velfærdssamfundet. Det store politiske svendestykke for miljøminister Lea Wermelin (S) bliver, om hun kan skabe opbakning til en ambitiøs national råstofplan, uden at det fører til centralisering af den velfungerende administration af råstofferne i regionerne.

Danmark har hidtil været selvforsynende med råstoffer til byggeri og anlæg, og det skal vi gerne blive ved med. Men i Region Hovedstaden er der kun råstoffer nok til de næste 14 år, mens der i Region Midtjylland er råstoffer nok til de næste 43 år. Istiden kendte ikke regionsgrænserne og nutidens behov for råstoffer, da den smed forekomsterne. Det kan en national råstofplan råde bod på. 

I Dansk Byggeri bidrager vi meget gerne til arbejdet, så vi sammen kan sikre en ansvarlig og bæredygtig råstofforsyning, som kan sikre, at vi også i fremtiden har råstoffer til at bygge både infrastruktur og kvalitetsbygninger i hele landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Liborius

Chef for dansk infrastruktur, Dansk Industri
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00