Dansk Byggeri: Uden energibesparelser smider vi guld på gaden

Af Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Man kan godt nogle gange føle sig en lille smule alene, når vi taler energipolitik. Alle taler om vindmøller og fjernvarme, samtidig med at de derhjemme har varmen på fuldt drøn i et hus, der er energiklasse G.

Hvis vi skal gå fra sort energi til grøn energi, så er det langt fra nok at overlade ansvaret for den opgave til energiselskaberne. Det har politikerne på Christiansborg ellers haft en tendens til i deres prioriteringer.

Men får vi ikke energibesparelserne mere med i den danske energipolitik, er det som at smide guld på gaden, der er nemlig masser af potentialer for energibesparelser, ikke mindst i vores bygninger.

1,2 millioner bygninger kan energieffektiviseres
Det ses blandt andet i Dansk Byggeris Energianalyse 2017, som udkommer i dag. Knap 65 procent af bygningsmassen er fra før 1980, og altså fra før der for alvor blev sat energikrav til vores bygninger.

En række af bygningerne er selvfølgelig blevet energirenoveret gennem tiden, men et konservativt skøn vil være, at i hvert fald over halvdelen vil rumme store potentialer for energibesparelser, hvilket svarer til cirka 1,2 millioner bygninger.  

Skal Danmarks mål om 100 procent vedvarende energi i 2050 nås omkostningseffektivt, så kommer vi ikke uden om, at der er behov for et større politisk fokus på energibesparelser i bygninger.

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Energimærkerne går fra A til G, hvor A repræsenterer det mest energieffektive, mens G det mindst energieffektive. Bygninger fra før 1980 har oftest et energimærke D, E, F eller G, og som tommelfingerregel vil de tit kunne løftes op på et C-niveau med forskellige energirenoveringstiltag, som efterisolering af loft, udskiftning til energiruder med videre.

I Byggeriets Energianalyse kan vi læse, at rigtig mange boligejere ikke kender deres boligs energimæssige stand. Således er det kun 13 procent, der vurderer, at deres bolig er i dårlig energimæssig stand, på trods af at 37 procent af de energimærkede boliger har et dårligt energimærke på E eller værre.

Mere pondus i vindmøller end grønne bygninger
Men gør det så noget, at potentialerne ligger derude i gaderne og ikke bliver samlet op? Ja det gør det. Skal Danmarks mål om 100 procent vedvarende energi i 2050 nås omkostningseffektivt, så kommer vi ikke uden om, at der er behov for et større politisk fokus på energibesparelser i bygninger.

Bygninger står for knap 40 procent af energiforbruget, så selv om der måske er mere politisk pondus i vindmøller, så skal vi altså også fremme de initiativer, som kan medvirke til at få realiseret energibesparelser i vores bygninger.

I Byggeriets Energianalyse har vi en lang række anbefalinger til, hvordan vi får sat gang i energibesparelserne i byggeriet, blandt andet bør der etableres en ny handlingsplan for energirenovering af bygningsmassen.

Handlingsplanen bør både fastsætte mål for energibesparelser i vores bygninger frem mod 2050, samt samle de mange forskellige initiativer, der skal til for at få sat gang i energirenoveringerne.

Byggeriets parter står sammen
Det er nemlig behov for mange forskelligrettede tiltag, hvis vi skal overkomme de barrierer, der er for energirenovering. Der skal målrettes viden mod bygningsejerne, udvikles nye grønne forretningsmodeller og incitamentsordninger, energiselskabernes indsats skal justeres osv. Et større fokus på finansiering bør være et kerneelement i en ny handlingsplan.

Byggeriets parter har stået sammen én gang før, da der i 2013 blev udarbejdet et omfattende initiativkatalog med forslag til, hvordan energirenoveringsindsatsen kunne styrkes.

Byggeriet står igen klar til at give indspark til en handlingsplan for energibesparelser i vores bygninger, og vi forventer, at et nyt oplæg til en energiaftale i efteråret har lige så stort vægt på energieffektivisering, som på vedvarende energi og fleksibilitet.

Lad os nu lade være med at smide guld på gaden, og så få energieffektivisering prioriteret højere politisk.