Ellen Højgaard: Brug planloven til at styrke byerne og nå klimamålene

Planloven er et stærkt redskab til at styre, hvad der ligger hvor, og loven har været afgørende for, at vores land ser ud, som det gør.

By er by, og land er land, og kysterne er friholdt for massivt byggeri. Vi kan godt kende forskel på Costa del Sol og Danmark.

Planloven har også givet investeringssikkerhed og vished, så alle ved, hvad og hvor de må bygge. Og de ved også, hvad naboerne må bygge.

Men grænserne mellem by og land skrider på grund af ændringer og liberaliseringer i planloven, og fordi der dermed også er sket en afmontering af den tværgående planlægning i Danmark.

Bymidterne er under forandring
I august kom både KL og Erhvervsministeriet med udspil til at sikre levende bymidter. Det er spændende initiativer og helt rigtigt set, at der er et problem.

Nethandlen vokser, der købes mere i storcentre, og gågaderne står tilbage med tomme butikker. Det er trist – og bestemt ikke bæredygtigt.

Grænserne mellem by og land skrider på grund af ændringer og liberaliseringer i planloven.

Ellen Højgaard Jensen
Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Diagnosen er rigtig, men medicinen er i bedste fald placebo.

Man kunne tro, at der kom fokus på planlægning, men det ser ud til, at det bliver ved pilotprojekter, netværk og ønsker om yderligere liberalisering.

Det kan føre til endnu hårdere konkurrence om at udlægge aflastningscentre ved motorvejene.

Risikoen er, at der står funktionstømte og øde bymidter tilbage, og i sidste ende at nogle byer ender med tomme aflastningscentre, fordi der er for mange af dem.

Det ser vi i øjeblikket i USA, hvor der i øvrigt er blomstret en bevægelse op for at få butikker tilbage i gadeplan. Det er naivt at tro, at vi kan få alle butikker tilbage, men vi skal ikke gøre det værre, end det allerede er.

Nye byområder på bar mark
De store byer vokser, og der udlægges store områder til nye erhvervs- og boligområder.

Byerne spreder sig ud i det åbne land, der bliver skabt mere trafik og co2-udledning, og biodiversiteten bliver truet.

Det er den helt forkerte vej at gå.

I stedet bør planloven igen bruges til at bremse byspredningen, skabe sammenhængende naturområder og koncentrere byudviklingen ved knudepunkter, der kan betjenes af kollektiv transport.

Det kræver planlægning på tværs af kommunegrænserne. God planlægning kan tage højde for dette, så handel, indkøbsmuligheder, erhverv og boliger planlægges sammen med effektiv og bæredygtig transport.

Historien bag Fingerplanen, hvor bosætning og erhverv blev placeret ved kollektiv trafik og stationsnært, viser, at planlægningen kan skabe værdi og sikre, at der er forskel på by og land.